Alt om løvinders moderinstinkt: Stor dedikation
Nu til dags er de store kattes overlevelse en kæmpe udfordring på grund af ødelæggelse af habitat, krybskytteri og klimaændringer. Heldigvis har naturen forsynet løvinder med den nødvendige intelligens og alsidighed, og løvinders moderinstinkt hjælper dem med at skabe strategier til at beskytte deres unger.
Der er få dyr, der er mere dedikerede over for deres afkom end løvinder. Født som rovdyr er det et dedikeret, modigt pattedyr med en usædvanlig vedholdenhed. Hvis du ønsker at vide mere om løvinders adfærd i naturen, så læs med. Vi vil blandt andet kigge nærmere på løvinders moderinstinkt.
Løvinders moderinstinkt og beskyttelsesstrategi
I naturen kan en løvinde i løbetid parre sig med forskellige hanner fra flokken. Hvor overraskende det end lyder, er det almindeligt, at de gennemsnitligt reproducerer mellem 20 og 40 gange. Dette er muligvis den tidligste strategi til at beskytte deres unger: At parre sig med adskillige hanner.
Når de parrer sig med flere hanner, sikrer de, at deres afkom får en variation af gener. Det er vigtigt, da barnemord er almindeligt i flokken. Et eksempel er, når den dominerende han bliver erstattet. I dette scenarie er afkommets genetiske variation gavnligt for deres overlevelse i flokken.
Den anden strategi hos løvinderne er at få deres graviditeter til at finde sted samtidig. Dette gør, at de kan opfostre ungerne sammen, og det forbedrer chancerne for ungernes overlevelse.
Løvinder gemmer deres unger de første to måneder
Omkring fødselstidspunktet leder løvinderne efter en hule væk fra flokken, hvor de kan gemme deres unger. Som regel kan de få et kuld på op til fire unger.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor hjælpeløse ungerne er de første dage af deres liv. De er blinde, indtil de er omkring 3-11 dage gamle. Takket være deres intelligente moderinstinkt introducerer løvinderne dem først for flokken, når de er omkring 8 uger gamle. Mens de skjuler sig, udskifter løvinderne hulen hver anden uge.
I løbet af denne periode er de rovdyr, der dræber flest unger, hyæner, sjakaler, elefanter og bøfler.
Løvinder er yderst dedikerede, når det kommer til at opfostre deres unger
Den gennemsnitlige drægtighedsperiode hos løvinder er mellem 105 og 110 dage. I løbet af perioden efter fødslen er hunnerne som regel ikke villige til at parre, før deres unger er vokset og blevet selvstændige.
Af den årsag kan perioden mellem fødslerne strække sig til op til 3 år, når løvinderne lever i deres naturlige miljø. I fangenskab kan tiden reduceres til 1 år. Ungerne bliver diegivet, indtil de er omkring 8 måneder.
Diegivning af ungerne er afgørende for de arbejdende løvinder
Som nævnt ovenfor føder hunner fra samme flok deres unger på næsten samme tid. Dette fremmer skabelsen af et kommunalt netværk for omsorg, beskyttelse og fodring af deres afkom.
Takket være dette arrangement vil løvinder fra samme flok ofte diegive andres unger. Hvis aldersforskellen mellem ungerne overskrider 3 måneder, vil den diegivende løvinde dog ikke acceptere yngre unger.
Adfærdsmæssige undersøgelser mener, at dette skyldes den kommunikerende natur ved diegivning. Ældre, stærkere unger vil forbruge mere mælk, hvilket vil få yngre unger til at dø af sult.
Løvindernes dedikation kan være ubrugelig, da de fleste unger ikke overlever
De barske vilkår i naturen betyder, at mellem 40 og 80% af ungerne dør inden for det første år. De to primære årsager er mangel på føde og angreb fra indtrængere.
Almindeligvis er indtrængere hanløver, der er udstødt fra en anden flok, der søger hunner. Når de finder en flok, er de først nødt til at kæmpe mod de eksisterende hanner. Hvis de vinder, vil sammenslutningen af indtrængere dræbe ungerne.
Ifølge eksperter vil drabet på ungerne gøre hunnerne tilgængelige hurtigere, og det vil sikre overførslen af gener fra de angribende hanner. Løvinder vil dog kæmpe til døden for at beskytte deres unger. Det er almindeligt, at mødre forsvarer dem selv i grupper.
Løvinders moderinstinkt forebygger barnemord
Blandt afrikanske løver bliver barnemord praktiseret af invaderende hanner, der søger at opnå midlertidige, men eksklusive parrerettigheder over en gruppe hunner.
Voksne asiatiske løver – der bor i skovene i Gir i Indien – lever dog i grupper af ét køn, der primært interagerer for at parre. For nyligt afslørede et opfølgende studie med 70 voksne, asiatiske løver en anderledes form for organisering:
- Grupper med hunner – 9 analyserede – bruger eksklusive territorier, mens hanterritorier – 11 sammenslutninger – overlapper områder med intens brug af hunner.
- Grupper interagerer i parrebegivenheder (n = 76). Ved disse begivenheder parrer hunner sig med adskillige, rivaliserende grupper, før de undfanger.
- Som et resultat heraf er grupperne af nabohanner tolerante over for kuldene, selvom de er fjendtlige over for hinanden, da faderskabet ikke er tydeligt. Dette system virker til at reducere barnemord. Ydermere afveksler det formentlig den faderlige slægt hos kuld.
Dette studie fremhæver adfærdsmæssig plasticitet på et etologisk niveau hos den samme art, der lever i regioner med forskellige ressourcer tilgængelige. Når alt kommer til alt, er målet at opretholde en balance mellem genetisk variabilitet og barnedødelighed.
Som du nu har set, er løvinder nogle af de mest dedikerede mødre i hele dyreriget. Naturen holder uden tvivl aldrig op med at overraske os, da noget af adfærden hos løverne er endnu mere sofistikeret end hos os mennesker.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Packer, C., Pusey, A. E., & Eberly, L. E. (2001). Egalitarianism in female African lions. Science, 293(5530), 690-693.
- Stotra Chakrabarti, Yadvendradev V Jhala, (2019). Battle of the sexes: a multi-male mating strategy helps lionesses win the gender war of fitness, Behavioral Ecology, Volume 30, Issue 4. 1050–1061,
- Grinnell, J., & McComb, K. (1996). Maternal grouping as a defense against infanticide by males: evidence from field playback experiments on African lions. Behavioral Ecology, 7(1), 55-59.
- Heinsohn, R., & Packer, C. (1995). Complex cooperative strategies in group-territorial African lions. Science, 269(5228), 1260-1262. https://science.sciencemag.org/content/269/5228/1260
- Mares, R., Young, A. J., & Clutton-Brock, T. H. (2012). Individual contributions to territory defence in a cooperative breeder: weighing up the benefits and costs. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences, 279(1744), 3989-3995.