Gående hajer: Hajer, der kan gå på land

Gående hajer er flere meget særlige arter af hajer, som har evnen til at gå. Disse dyr bor i havene ved Australien og Indonesien. Vi vil fortælle dig alt om opdagelsen af dem i denne artikel.
Gående hajer: Hajer, der kan gå på land

Sidste ændring: 23 september, 2020

Hajer har boet i havene på vores planet i hundrede millioner af år. I løbet af denne lange tidsperiode har nogle arter ændrer sig på grund af evolutionen. En nylig opdagelse blev dog lavet, der afslører en ekstraordinær art: Gående hajer.

Måske troede du, at der ikke var nogen dyr tilbage, man kunne opdage. Men sandheden er den, at biodiversiteten på vores planet fortsætter med at komme med nye overraskelser til os.

Eksperter skønner, at vi endnu ikke har identificeret omkring 86% af arterne på land og 91% af arterne i vand. Vi ved meget lidt om disse dyr i vand, eftersom de er meget svære at spore.

Det er derfor, det er så overraskende, når videnskabsmænd formår at opdage og identificere nye arter. Og det er tilfældet med gående hajer. På nuværende tidspunkt er der 9 kendte arter af disse dyr, som bor i havene ved Ny Guinea, den nordlige del af Australien og den østlige del af Indonesien.

Alle disse arter hører til den samme slægtsart, Hemiscyllium. Medlemmerne af denne familie af lavvandshajer tilbringer hele deres liv blandt revene.

Hvorfor anses de som gående hajer?

Disse hajer bruger deres finner til at kunne “gå” langs de stenede bunde i tropiske have. Når man ser dem, er det tydeligt, at deres bevægelse minder meget mere om at gå end at svømme.

Gående hajer bevæger sig ved at bruge deres forreste brystfinne sammen med den bagerste rygfinne. Dette giver dem mulighed for at gå langsomt og tungt langs havbunden.

Derudover kan de endda gå langs koralrev udenfor vandet, når der er lavvande. Denne bevægelighed giver dem en fordel over deres fjender, når der er lavvande, hvilket gør dem til de primære rovdyr i koralrevet.

Gående hajer bevæger sig fra det ene vandhul til det næste for at kunne fange krabber, rejer og små fisk, som er den primære del af deres kost.

Hvordan er disse hajer?

Gående hajer er ret små, da de kun måler lidt over 90 cm i længden. Deres kroppe af slanke og cylinderformede med en mund på undersiden og en lang hale. Mønsteret på deres hud varierer fra den ene art til den anden, men består af en kombination af hvide pletter og mørke pletter på undersiden.

Deres evne til at bevæge sig rundt ved at gå og deres evne til at leve i miljøer med lidt ilt gør dem til glimrende jægere. Det er dog vigtigt at pointere, at de ikke er farlige for mennesker. Det anses derfor som uberettiget at angribe gående hajer.

Udviklingen af gående hajer

Hajer er dyr, som lader til at sidde fast i tiden, eftersom de kun har ændret sig meget lidt de seneste 400 millioner år. Det er derfor en unik hændelse at opdage denne specialisering. Forklaringen kan ligge i deres isolation i tropiske have, hvor de tilbringer hele deres liv, og knap nok bevæger sig væk for at lægge deres æg.

Eksperter mener, at de forskellige arter af gående hajer udviklede sig efter at have flyttet sig væk fra den oprindelige bestand. Ved at gøre det blev de genetisk isolerede på nye områder, og efter millioner af års udvikling blev de til en ny art.

Haj på havbund

Trusler for de gående hajer

Medlemmer af denne slægtsart er sårbare ifølge rødlisten over truede dyrearter. Videnskabsmænd er dog ikke helt sikre på deres situation, eftersom de kun kender meget lidt til deres biologi.

Den intense fiskning af gående hajer og deres fangenskab i akvarier er de primære trusler for disse dyrearter. På samme tid er effekter af klimaændringer og ødelæggelsen af deres levested andre faktorer, som påvirker bevarelsen af dem.

Ødelæggelsen af levesteder for den gående haj kan skade disse dyr meget seriøst. Nogle af disse arter lever kun på meget små områder og er indfødte på deres nuværende levested.

Det er livsnødvendigt, at vi kæmper for bevarelsen af al den biodiversitet, vi kender i dag – selv de typer, vi endnu ikke har opdaget. På den måde kan vi fortsætte med at nyde dets skønhed og studere dyr i deres naturlige levested. Biodiversitet beriger vores planet og vores liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • BBC. Calculan en 8,7 millones el número de especies del planeta, 2011.
  • National Geographic. Descubren nuevas especies de tiburones que caminan, 2020.
  • National Geographic. Los tiburones caminantes del archipiélago Indo-Australiano, 2020.
  • Dudgeon, C.L., Heupel, M.R., Kyne, P.M. & Allen, G. 2016. Hemiscyllium hallstromi The IUCN Red List of Threatened Species 2016.
  • Yoppy Jutan, ASW Retraubun, AS Khouw, VPH Nikijuluw and JA Pattikawa. Study on the population of Halmahera walking shark
    (Hemiscyllium halmahera) in kao bay, north maluku, Indonesia. International Journal of Fisheries and Aquatic Studies 2018; 6(4): 36-41.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.