Knæleren: Det mest religiøse dyr i verden

Okay, så det er måske ikke et religiøst dyr, men man kan blive narret til at tro det grundet dens bedende stilling.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Knæleren tilhører Mantodea-ordenen, og den spiser andre insekter såsom græshopper. Dens navn stammer fra det græske ord for “profet” eller “spåkone”, da man mente, at det var det mest religiøse dyr i verden. Det er her, den har fået sit navn ‘knæler’ fra.

Den har en usædvanlig kropsholdning, hvor kroppen er strakt og forbenene er samlet, som om den er i gang med at bede.

Når den er i denne stilling, forbliver den helt stille, bortset fra hovedet, der bevæger sig i alle retninger for at holde øje med bytte. Når dens bytte er inden for rækkevidde, tager den hurtigt fat i det med sine robuste forben, og så spiser den byttet levende. Nu virker den måske ikke så religiøs mere!

Knæleren: Det mest religiøse dyr

Knæleren er den bedst kendte ud af de 2450 arter. Næsten alle knælere har den rette farve og facon, så de kan passe perfekt ind i deres omgivelser. Mange af dem er grønne eller brune, så de matcher de levende eller døde blade på de omkringstående planter. Camouflage er vigtigt af to grunde:

• De jager som regel ikke deres ofre. I stedet venter de stille på dem, indtil de er inden for rækkevidde. Ved at camouflere sig selv kan byttet ikke se dem.
• Selvom deres forben er stærke nok til at fange andre insekter, så er de ubrugelige mod fugle og firben. Og da de bevæger sig langsomt, er de nødt til at gemme sig, så de undgår selv at blive spist. 

Knæleren har to par vinger. Det ydre par er som regel smalt og læderagtigt. De fungerer som camouflage og som et skjold til bagvingerne, som er mere tydelige og mere sårbare.

Morfologi

Alle knælere har store, trekantede hoveder, der er smalle foran og brede bagpå, hvor deres store øjne er. De har trådlignende antenner, og de er i stand til at tygge med deres mund. De måler mellem 7,5 og 18 cm i højden.

Deres thorax (brystkasse) er inddelt i tre sektioner med fleksible led. Dette giver mulighed for en lang række bevægelser – især for hovedet og forbenene. Dette giver en fordel inden for forfølgelse og jagt.

Deres mest slående egenskab er deres forbens struktur, som er tilpasset til at fange bytte. De har pigge, så de kan holde godt fast i deres føde.

Hvad spiser knæleren?

Knæleren spiser som regel hvirvelløse dyr, hvilket primært er insekter. Nogle større arter vil dog spise frøer, fugle og endda firben. De spiser altid deres føde levende.

De forbliver generelt helt stille uden at bevæge sig, mens de venter på, at deres bytte kommer nærmere. Ellers kan de finde på at forfølge byttet med langsomme og listige bevægelser. Der er dog også andre tilfælde, hvor de kan finde på at jage deres bytte, og de er endda i stand til at fange insekter midt i flyvningen. 

Hvem bliver knæleren spist af?

Knæleren er ikke immun over for fare på trods af, at den er en fremragende jæger. Der er utallige rovdyr, der spiser knælere, herunder edderkopper, padder, firben, slanger, fugle og flagermus.

Når de føler sig truet, står de ret op, spreder deres forben og åbner deres vinger. Deres vingeomfang får dem til at se større og farligere ud. Nogle arter fremhæver endda denne effekt med lyse farver og mønstre på deres bagvinger. Hvis de stadig føler sig truet, vil de angribe rovdyrene.

Den er bestemt ikke religiøs under reproduktion

Hunknæleren er så grådig, at hannen skal passe på med, at han ikke bliver til føde. I nogle tilfælde kan hannerne bruge mere end en time på at bevæge sig 30 centimeter for at nå hen til hunnen. Efter at hannen har kravlet så langsomt, springer han op for at gribe fat i hende, så de kan parre sig.

Han holder fast i kvindens brystkasse og vinger med forbenene, og derefter buer han sit underliv for at tømme sin sæd i et særligt kammer nær spidsen af kvindens underliv.

Hvis hunnen ikke er glad, eller hvis hun har set hans ankomst, vil hun spise ham. Hun starter først med hovedet. Hannen er stadig i stand til at parre sig, selvom han har mistet hovedet. Dette skyldes, at parringen er reguleret af et nervecenter i underlivet. Dette sker hos alle knælerarter, og det er kendt som seksuel kannibalisme.

Afsluttende bemærkning

Mange dyrearter kan have et vildledende udseende. Hvad angår knæleren, ligner den det mest religiøse dyr i verden, men den er hverken ydmyg eller mild. Den er en stor fare for andre insekter, og den kan være ret makaber.