Matrilineær polyandri i dyreverdenen
Ordet, polyandri, kommer fra det græske ord plolýs (mange) og andros (mand). Matrilineær polyandri handler om de hunner i dyreverdenen, som parrer sig med mere end en han for at sikre levedygtigt og frugtbart afkom.
Polyandri er en af de tre hovedtyper af parring i dyreverdenen, sammen med monogami og polygyni (ved den sidstnævnte parrer hannen sig med flere hunner), hvilket Darwin beskrev i det 19. århundrede.
Indtil for nyligt var monogami anset for at være den mest typiske form for kvindelig seksuel adfærd. Det kan til dels skyldes den overvejende mandlige videnskabelige verden i det 19. århundrede, som fokuserede på forudantagelser om kvindelig adfærd.
Også den nylige adgang til genetiske tests hos afkom fra dyr afslørede, at tilsyneladende monogame episoder faktisk ikke var det.
I dag ved vi, at monogami er en nuanceret reproduktiv strategi. Faktisk kræver sand monogami, at hunnen bliver uimodtagelig efter parring. Læs med og lær mere om dette interessante emne.
Brud med myten om monogami
Fugles adfærd plejede at være en af de bedste måder til at forklare og forstå dyrs seksualitet. I årtier så det ud til, pga. direkte observation, at de normalvis fandt en partner for livet.
Denne opfattelse forsvandt efter de første studier af DNA i “monogame” fugles afkom. De afslørede, at ungerne havde forskellige fædre. Derefter blev paradigmet om monogame fugle og seksuelle forhold, som vi forstår det, modbevist.
Fordelene ved matrilineær polyandri i dyreriget
Historisk set har det været opfattelsen, at hunner fik alt, de havde brug for, fra én enkelt han. Det vil sige, befrugtning af alle deres æg var resultatet af en enkelt forsyning af sæd.
Derudover antog forskerne, at hunnens formeringssucces er begrænset af de tilstedeværende ressourcer såsom føde. Imens havde hannens formeringsproces mere at gøre med antallet af hunner, han parrede sig med.
I dag ved vi, at der er andre strategier for formering. Faktisk er de lige gode ud fra et evolutionært synspunkt. Det skyldes, at de er blevet bibeholdt over tid og dermed er er levedygtige. Især polyandri giver de følgende fordele for de arter, som praktiserer det:
- Mere sæd og mere genetisk levedygtighed.
- Det sikrer afkommets levedygtighed hos arter med sæd-konkurrence – sæden fra adskillige hanner konkurrerer om at nå hunnens æg.
- Nogle undersøgelser viser, at tilstedeværelsen af forskellige hanners sæd styrker fosteret eller fostrene via genetiske mekanismer. For eksempel fremmer det udvælgelsen af sæd med “mere kompatible gener”.
- Polyandri ser ud til at forbedre yngelpleje fra hannens side.
- Endvidere nedsætter det risikoen for, at hannerne dræber ungerne, fordi hannerne ikke ved, hvilke unge der er hans – hovedsageligt for at kunne komme til at parre sig med hunnen igen.
- Der er genetiske mekanismer, som fremmer sædselektionen med mere “kompatible gener”.
Hvordan påvirker polyandri i dyreriget hannerne?
Præcis som hunnerne har deres egne strategier, har polyandriske hanner også deres mekanismer til at konkurrere med de andre.
Når en hun parrer sig med flere hanner i løbet af kort tid, vil sæden konkurrere med hinanden for at nå ægget. Derfor har hanner i nogle tilfælde strategier for at undgå konkurrence:
- Hos nogle arter bliver hannen rundt om hunnen for at opdage andre mulige konkurrenter.
- De kan også sætte propper i indgangen til hunnens vagina for at holde hende fra at parre sig med andre – dette er blandt andet tilfældet hos mus og rotter.
- Hos andre arter kan hannerne kontrollere, hvor meget sæd de ejakulerer, baseret på antallet af mulige konkurrenter.
- Nogle hanner udskiller proteiner med deres sæd for at fremme hunnens modtagelighed eller for at fremme æglægningen (hos oviparøse dyr).
Kunne matrilineær polyandri være den bedste formeringsstrategi for hunner?
Der er ingen formeringsstrategi, som er bedre eller dårligere end en anden. Presset ved naturlig selektion har ført mange arter til det evolutionære stadium, vi i øjeblikket befinder os i. De faktorer, der kan have forårsaget fremkomsten af en eller anden strategi, kunne være utallige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Boulton, R. A., & Shuker, D. M. (2013). Polyandry. Current Biology, 23(24), R1080-R1081.
- García-González, F., & Simmons, L. W. (2007). Paternal indirect genetic effects on offspring viability and the benefits of polyandry. Current Biology, 17(1), 32-36.
- Kvarnemo, C., & Simmons, L. W. (2013). Polyandry as a mediator of sexual selection before and after mating. Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences, 368(1613), 20120042.
- Marshall, D. J., & Evans, J. P. (2007). Context-dependent genetic benefits of polyandry in a marine hermaphrodite. Biology Letters, 3(6), 685-688.
- Oring, L. W. (1986). Avian polyandry. In Current ornithology (pp. 309-351). Springer, Boston, MA.
- Zeh, J. A., & Zeh, D. W. (1996). The evolution of polyandry I: intragenomic conflict and genetic incompatibility. Proceedings of the Royal Society of London. Series B: Biological Sciences, 263(1377), 1711-1717.
- Zeh, J. A., & Zeh, D. W. (1997). The evolution of polyandry II: post–copulatory defenses against genetic incompatibility. Proceedings of the Royal Society of London. Series B: Biological Sciences, 264(1378), 69-75.