Megalopyge opercularis: Sjælden, smuk og farlig

29 april, 2021
På trods af dens nuttede udseende har Megalopyge opercularis udviklet utrolige forsvarsmekanismer over for rovdyr og kan forårsage et alvorligt stik.

Megalopyge opercularis er en møllarve fra megalopygidae familien. Denne møllarve er ofte talrig i sit oprindelsesområde og kan invadere træer og buske med skygge rundt omkring huse, skoler og i parker. 

Fra træerne kan disse farlige hvirvelløse dyr falde ned på ofre og kan forårsage flere stik. Hvis du ønsker at vide mere om dette livsfarlige, men fascinerende insekt, så læs med her.

Hvordan kan man genkende Megalopyge opercularis?

Nedenstående vil vi nævne en række karakteristiske træk for dette dyr:

  • Larven for Megalopyge opercularis er formet som en dråbe og har lange, silkelignende hår. Det er derfor, denne larve kan give det indtryk, at den er et stykke vat eller den skinnende pels på en perserkat.
  • Dens farver varierer fra gul-grå til rød-brun eller en blanding af farver.
  • Den voksne larve er omkring 1,25 centimeter lang med syv par sugekoplignende lukninger på den bagerste del af kroppen.
  • Den voksne møl har korte vinger dækket med lange, bølgede hår og et vingefang på 2,5 til 3 centimeter. Vingerne er orange ved roden, cremefarvede på spidserne, og benene er dækket med sarte, farverige hår.

Livshistorie for Megalopyge opercularis

Voksne møl kommer ud sidst på foråret eller først på sommeren og lægger hundredevis af æg på træer såsom eg, valnød, mandel og andre træer med skygge.

Det er vigtigt at bemærke, at en eller to generationer finder sted om året, selvom larver har en tendens til at være mere gængse i efteråret. Om vinteren forbliver larven i en puppe i stammer eller grene på planter og træer.

Voksen mol

Megalopyge opercularis er smuk og giftig

Det er vigtigt at bemærke, at larver og alle stadierne af Megalopyge opercularis´ liv udgør en fare for menneskers sundhed. Megalopyge opercularis har udviklet utrolige forsvarsmekanismer over for rovdyr.

Deres strategier inkluderer dermed forsvarende mimik og produktionen af proteolytiske, neurotoksiske og allergifremkaldende toksiner. Når ens hud kommer i kontakt med håret på larven, oplever vi af den grund en intens, stikkende smerte.

Hvis kontakten finder sted på armen, kan toksinerne typisk forårsage smerte i hele området omkring armen. Erytematøse pletter kan derudover dukke op i området, hvor patienten blev stukket. Andre symptomer inkluderer hovedpine, kvalme, opkast, lymfadenopati, lymfadenitis og nogle gange shock eller åndenød.

Førstehjælp til forgiftning

Det er vigtigt at vide, at gift fra kontakt med Megalopyge opercularis altid kræver medicinsk pleje, eventuelt indlæggelse og måske endda en behandling på akutafdelingen. Først bør man påføre en pose is på området for stikket. Derudover kan patienten få brug for orale antihistaminer til at hjælpe med at lindre kløe og den brændende fornemmelse.

Eksperter anbefaler derudover at påføre selvklæbende tape på stikket og derefter fjerne det forsigtigt. Det kan hjælpe med at fjerne generende brode. Øjenskader kræver øjeblikkelig medicinsk pleje.

Megalopyge opercularis foran hvid baggrund

Kontrol af bestanden af møl

Møllarver kan kontrolleres, når de bliver for talrige ved at sprøjte omgivelserne med pesticiderDet er tilfældet med permethrin, cyfluthrin eller lignende aerosoler, der er markeret til kontrol af larver på planter.

I nogle tilfælde – såsom på legepladser på skoler – vil den bedste løsning være at uddanne eleverne og lærerne i, hvad larver er, og hvorfor det er vigtigt ikke at røre ved dem med hænderne. Den bedste forebyggelse er uden tvivl at undgå al kontakt med disse hvirvelløse dyr.

  • Hall,D.W. (2012, revised 2019). Puss caterpillar (larva), southern flannel moth (adult). in Featured Creatures. Entomology and Nematology. Publication Number: EENY-464. University of Florida. http://entnemdept.ufl.edu/Creatures/MISC/MOTHS/puss.htm
  • McGovern JP, Barkin GD, McElhenney TR, Wende R. (1961). Megalopyge opercularis: observations of its life history, natural history of its sting in man, and report of an epidemic. Journal of the American Medical Association 175(13): 1155-1158