Sværdkolibrien: Ulemper ved specialisering

25 marts, 2021
Selvom de fleste kolibrier bruger deres næb til at rengøre sig selv, har sværdkolibrien så langt et næb, at den må bruge sine fødder i stedet. Det er en af priserne, de må betale, for deres højtudviklede morfologiske specialisering.

Sværdkolibrien (Ensifera ensifera) er et af de mest fantastiske eksempler på udvikling mellem en blomst og dens bestøver. Indenfor studier af bestøvning er længden på insektets tunge og den bestøvende fugls næb generelt de vigtigste træk.

Interessant nok er et klassisk eksempel på denne co-evolution Darwins orkidé (Angraecum sesquipedale). I 1862 beskrev Darwin denne smukke blomst i et af sine studier. Den mest betydningsfulde detalje hos orkidéen er dens lange sporer, som kan være mellem 20 og 33 centimeter lang.

Darwin forudså tilstedeværelsen af en sfærisk sommerfugl med snabel, som kunne frigive nektar på bunden af sporen. Fyrre år senere fandtes Darwins aftensværmer (Xanthopan morganii praedicta) på Madagascar. I denne artikel vil vi tale om tilfældet med sværdkolibrien og dens blomst.

Hvordan ser sværdkolibrien ud?

Sværdkolibrien er en af de største arter af kolibrierEt af dens bemærkelsesværdige karaktertræk er dens usædvanligt lange næb, der er omkring 10 centimeter langt. Det er faktisk den eneste fugl, som har et næb, der er længere end resten af dens krop (uden halen). Dens tunge er derudover også meget lang.

Sværdkolibrien (Ensifera ensifera) har en synlig seksuel dimorfisme. Hanner har et bronzefarvet hoved, bronze-grønne rygge og klare grønne maver. Deres hals er derudover sort-grøn, og halen er bronze-grøn i farven.

På den anden side har hunnerne et hoved og ryg i en lignende farve, og de har en hvid mave plettet med grøn. Derudover har hunner en mere olivenfarvet hals og grå-hvide kanter omkring halen.

Kolibri flyver

Sværdkolibriens geografiske udbredelse

Denne eksotiske fugl lever i skove i bjergene fra den vestlige del af Venezuela gennem Colombia, Ecuador og Peru til den nordøstlige del af Bolivia. Den lever også i højder højere end 1600 meter og op til 3300 meter over havoverfladen.

Denne fugl lever i Andesbjergene året rundt uden nogen kendt migreringsrute. Denne art anses derudover som havende en stabil bestand, og den dominerer et bredt geografisk område. Den er dog ujævnt udbredt og svær at finde, hvilket gør denne art svær at undersøge.

Kost og spisevaner

Denne kolibri er en meget specialiseret art. Det betyder, at den primært spiser nektar fra meget specifikke blomster. På grund af dens usædvanligt lange næb, kan den spise fra blomster med lange kronblade, især i Passiflora og Datura familien.

Vi bør nævne, at de blandede Passiflora arter er totalt afhængige af sværdkolibrien til bestøvning. Små insekter og edderkopper er derudover også en vigtig del af deres kost. Hanner holder øje med deres spiseområde og er særligt aggressive over for andre kolibrier eller andre nektar-producerende arter: Sommerfugle, bier osv.

Kolibrien drikker som regel nektaren, mens de flyver. Det besøger også de samme blomster i samme rækkefølge. Som et resultat af det fremmer denne adfærd effektiv bestøvning af blomster og krydsning af arter.

Reproduktion

Fugle af denne art er polygame, eftersom denne adfærd fremmer en øget succes indenfor reproduktion. Generelt ved vi meget lidt om antallet af afkom og deres overlevelsesrate. Vi ved dog, at hunner generelt lægger deres æg mellem februar og marts. Derudover bliver kun hunnerne for at fodre og beskytte reden.

Udviklingen af sværdkolibrien og passionsblomsten

Adskillige studier har etableret, at denne fugl og den blandede Passifloraplante gennemgik en særlig fælles evolutionsproces. I fuglens tilfælde udviklede den et fantastisk næb.

På den anden side udviklede planten en særlig position af støvdragerne og støvfangeren samt længden på kronbladene, som gjorde det til en utilgængelig kilde til føde for næsten alle arter undtagen denne kolibri.

Det symbiotiske forhold mellem dem giver blomsten mulighed for at afhænge af fuglen for bestøvning, mens fuglen får en kilde til føde af god kvalitet.

Asymmetri i høj specialisering

Det er spændende at vide, at i de fleste studier af specialisering i ekstrem bestøvning er interaktionen mellem planten og bestøveren asymmetrisk. Det betyder, at mens bestøveren interagere med flere planter, afhænger planten ofte af kun nogle få bestøvere. Det er gavnligt for begge, selvom det måske ikke synes sådan.

På den anden side skønnede Darwin, i eksemplet med Darwins orkidé og aftensværmer, at forholdet ville være 1:1. Videnskabsmanden forudså også, at udryddelsen af en part af forholdet ville føre til udryddelsen af den anden.

Enhver skadelig effekt, som kan påvirke interaktionen mellem blomsten og bestøveren, ville dermed først være synlig i særlige forhold såsom dette.

Hvis forholdene mellem planten og bestøveren er asymmetrisk, kan bestøveren være mere beskyttet mod udryddelse ved at spise af forskellige nektarer.

Nærbillede af sværdkolibrien

Nuværende omstændigheder og bevaring af sværdkolibrien

Sværdkolibrien anses som en “ikke truet” art af International Union for Conservation of NatureDer er ingen tegn på en reducering af bestanden eller synlige trusler for denne art. Der er dog heller ingen globale tal for bestanden endnu.

Forskellige faktorer såsom klimaændringer og skovrydning truer bestanden af denne særlige kolibri. Primært er det de faktorer, der fører til tab af levested og reducerede kilder til føde, hvilket især er passiflora planter.

  • BirdLife International. (2016). Ensifera ensifera. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22687854A93171973. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22687854A93171973.en. Downloaded on 23 July 2020.
  • Johnson, S. D. & steiner, K. E. (1995). Long-proboscid ¯y pollination of two orchids in the Cape Drakensberg mountains, South Africa. Plant Systematics and Evolution 195:169±175. https://link.springer.com/article/10.1007/BF00989293
  • Lindberg, A. B., & Olesen, J. M. (2001). The fragility of extreme specialization: Passiflora mixta and its pollinating hummingbird Ensifera ensifera. Journal of Tropical Ecology, 17(2), 323-329.
  • Abrahamczyk, S., Souto-Vilarós, D., & Renner, S. S. (2014). Escape from extreme specialization: passionflowers, bats and the sword-billed hummingbird. Proceedings. Biological sciences, 281(1795), 20140888. https://doi.org/10.1098/rspb.2014.0888