Bøfler og tamkvæg: En ny symbiose

3 minutter

At skabe mere varierede og forskellige muligheder for avl forbedrer livskvaliteten i landdistrikter over hele verden. Når det er sagt, lad os så se på den nye symbiose mellem bøfler og tamkvæg.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Produktion af vandbøfler (Bubalus bubalis) er en af de mest succesrige grene inden for kvægopdræt de seneste årtier. Især når man overvejer balladen, som kogalskab skabte mange steder. Derfor bruges meget energi på at forstå deres særegenskaber, så opdræt af bøfler og tamkvæg vil blive en perfekt symbiose, der forbedrer livskvalitet for dyr og mennesker.

Dog må man ikke undervurdere de negative konsekvenser af at domesticere en vild art. Derfor advarerer eksperter om nødvendigheden af at opretholde balancen og beskytte biologisk diversitet for enhver pris. Her vil vi fortælle dig om det særlige ved bøffelopdræt.

Bøfler og kvægopdræt: En lille tilgang til arten

Bøfler er en del af bovidae familien, ligesom køer. De er store, idet de måler op til 180 cm ved manken og vejer 1,2 tons. Ligesom mange af de andre eksotiske bivodae har disse dyr kraftige gevirer.

De er kendt under fællesbetegnelsen “vandbøffel”, fordi de foretrækker områder med vand eller sumpe. Disse bøfler er i stand til at gå på den mudrede bund uden problemer takket være deres brede hove.

Bøfler og tamkvæg

Denne art begyndte at blive anset som tamkvæg for årtier siden på grund af de tre fordele: Produktionen af kød, mælk og arbejde. I en sammenhæng med mættede markeder er dette en fantastisk mulighed for at diversificere husdyr. Det er især i marginale områder, hvor andet tamkvæg måske ikke kan tilpasse sig.

Den asiatiske bøffel (Bubalus bubalis bubalis) har vist sig at være en fantastisk mælkeproducent. Faktisk er det det råmateriale, som man bruger til at lave den mozzarella, som er så lækker på pizza.
Sumpbøffel (Bubalus bubalis bubalis) er bedst til kødproduktion, læderproduktion og som trækdyr.

Betydningen af tamkvæg i hele verden

Vandbøflen har vist sig at være en af de største producenter af mælk i verden. I mange lande overgår dets opdræt og pleje traditionelt tamkvægs.

De fleste af verdens bøffelflokke ejes af småproducenter i udviklingslande, som har et eller to dyr. Det er tilfældet i Indien, som på trods af gårdenes små størrelser, er en af hovedproducenterne.

Nogle lande har udviklet avlsprogrammer i mange år for at forbedre bøffelproduktionen. Dette har skabt adskillige specialiserede racer, hvoraf nogle er:

Murrah racen, der lever i nordvestindien. Den skiller sig ud med sit kulsorte skind, kun med med hvide pletter på spidsen af halen. På trods af at det er en race, som er udviklet til mælkeproduktion, har den en meget god kødfordeling.
Jafarabadi racen stammer også fra det nordvestlige Indien og ligner sin fætter meget. Denne er en god producent af både mælk og kød.
Middelhavsracen er også af indisk oprindelse, på trods af at Europa har defineret den som værende fra omkring Middelhavet. Igen har denne en meget god mælke- og kødfordeling, endda i tropiske og subtropiske klimaer.

Bøffelavl har vist sig at være en revolution for mælke- og kødsektoren

Produktionen af bøffelmælk – på et globalt niveau – er den anden vigtigste efter komælk. Det betyder, at de overgår adskillige almindeligt benyttede arter, såsom får eller geder.

“Flod” sorten udgør 70% af verdens vandbøfler. Deres mælk repræsenterer en anseelig del af mælkeproduktionen i Indien, Pakistan og Mellemøsten. Hunnerne producerer mellem 1500 og 4500 liter mælk pr. drægtighedsperiode og har et meget langt produktivt liv.

Ud over fordelene ved bøffelopdræt, har mælken en stor næringsværdi. Dette er især tilfældet, når det kommer til forberedelserne af mejeriprodukter såsom ost, smør eller is. Dog indeholder det mere fedt og laktose end komælk.

Bagsiden af forholdet mellem bøfler og tamkvæg

Racen Bubalus bubalis er ikke truet i sig selv, men som et resultat af domesticeringen er den naturlige bestand i nedgang. Men dette er ikke det eneste problem. Den største trussel mod denne race er udryddelsen af dens habitat, de tropiske skove og de sumpede områder, som de lever i.

Igen er det menneskets ansvar at finde balancen. Benyttelsen af nyt land til marker eller bebyggelse bør aldrig betyde ødelæggelsen af økosystemer. Vi skal altid prioritere bevarelsen af jomfruelige områder for at bevare biodiversiteten.