Brednæset kaiman: Trussel og bevaring

08 april, 2021
I flere tilfælde har mennesker avlet vilde arter i fangenskab som et værktøj til at bevare dem. Det er tilfældet med brednæset kaiman.

Caiman latirostris eller brednæset kaiman er en art af krokodiller fra familien AlligatoridaeDette dyr stammer oprindeligt fra de tropiske områder i Latinamerika, og folk har jaget dem i mange generationer.

Det er grunden til, at den nu er på listen over beskyttede arter i CITES konventionen. Bemærk, at dette er i Appendix II, og det er tegn på succesen med forsøget på at bevare dem.

Har du nogensinde hørt om de trusler, som disse dyr står over for? Og hvordan de endte med at få brug for en indsats for at bevare dem? Vi vil svare på disse og mange andre spørgmsål i denne artikel.

Generelt om brednæset kaiman

Her er nogle af de mest karakteristiske aspekter ved denne fascinerende dyreart.

Udseende og morfologi

For det første kan en brednæset kaiman overskride en længde på 2,5 meter og nå en vægt på næsten 90 kg. De har også en markeret seksuel dimofirsme, eftersom hunnerne er mindre. Med hensyn til forskellen i forhold til andre arter af kaimanere skiller det følgende sig ud:

  • Farven på deres skæl er som camouflage med intense grønne og grå farver. Det giver dyret mulighed for at blende ind i omgivelserne.
  • Deres snude er robust og kort og lige så bred som resten af deres hoved.
  • Størrelsen på de beskyttende plader på deres hals er større end hos mange af deres slægtninge.

Unge eksemplarer har et karakteristisk stribet mønster, som nogle gange er til stede hos voksne også.

Denne alligator har en muskuløs, lateralt skarp hale samt en næsten vandtæt hud. Det gør dem til glimrende svømmere, og de er perfekt tilpasset til tæt beplantning. Derudover er deres øjne og næsebor bagerst på hovedet, og takket være dette kan de gemme sig i de nederste planter og gå ubemærket hen.

Brednæset kaiman unge

Levested for brednæset kaiman

Denne art lever i alle typer af sumpe og floder i Sydamerika. Den er primært udbredt i Bolivia, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay i floder såsom Amazon.

Brednæset kaiman foretrækker tæt beplantning og et varmt, fugtigt klima. Det fasciliterer jagt, reproduktion og efterfølgende opdræt, og det skyldes, at tilstedeværelsen af fjender er begrænset i disse økosystemer. På trods af det kan den også overleve i mere tempererede, tørre klimaer.

Ulig andre slægtninge er en brednæset kaiman ikke nem at få øje på i rene, store vandløb. De foretrækker lavere, beplantede akvatiske miljøer. Det skyldes, at disse steder har mange ressourcer, og rovdyr har sværere ved at komme derind.

Spisevaner

Ligesom de andre medlemmer af Alligatoridae familien er denne kaiman udelukkende kødædende. De spiser primært bløddyr og krebsdyr, som findes i de omgivende vandløb.

Alligevel indtager dette dyr også andre krybdyr og små pattedyr. Det er dog ikke en særlig skadelig eller farlig jæger – set fra et rovdyrs perspektiv.

Hvorfor er brednæset kaiman en truet art?

For det første har unge brednæsede kaimanere en høj dødelighedsrate i det fri. Deres primære fjender er rovfugle, som flyver over deres territorie, men også hejrer, storke, ræve og alle former for kødædere, der lever i vådområder. Mennesker er dog ansvarlige for, at denne art er ved at blive udryddet.

Man jager brednæsede kaimanere for at bruge deres hud til læderprodukter. Det lader til, at dette materiale er mere delikat og mindre læderagtigt end det fra andre krokodillearter. Jægere går også efter deres kød og æg, selvom det er i mindre grad.

Der blev slået alarm, og flere projekter til bevaring af denne art i deres oprindelseslande blev opstartet af alle de ovenstående grunde. Takket være dem – og CITES beskyttelsen – er brednæset kaiman nu kategoriseret som en “ikke truet” art.

Interesse i bevaring af den brednæsede kaiman

Flere lande udviklede steder til opdræt af brednæsede kaimanere for at kunne opnå en “ansvarsfuld og bæredygtig” måde at udnytte denne art på. Det er for eksempel tilfældet i Brasilien og Argentina. Disse steder opdrætter og frigiver en procentdel af dyrene, de avler, for at kunne gendanne besanden på naturlige levesteder, som er meget påvirket af jagt.

Resten af dyrene bliver på stedet for at dække efterspørgslen, ligesom de ville gøre med enhver anden kommercielt udnyttet art. På den måde kan løsningen på menneskets “behov” reducere handel af eksemplarer og ekstrem jagt.

Det er værd at nævne, at bevarerne mødte nogle problemer med deres avl i fangenskab. For det første var det ikke nyttigt at avle i fangenskab, fordi dødelighedsraten for ungerne, der blev sat fri, var 90%.

Det er af den grund, at de indførte en anden teknik. Det består af at indsamle vilde æg for at inkubere dem og opdrætte dem kunstigt i den første vinter. Det skyldes, at det er den eneste måde at øge overlevelsesraten til 92%.

Tre kaimanere

Bevaring af arter for at redde et økosystem

I virkeligheden har bevaring af denne art haft en positiv effekt. Succesen for avl af brednæset kaiman i fangenskab og derefter at slippe dem fri i det fri har stimuleret interesse i bevaring af de vådområder, hvor de lever, og det reducerer misbrug af miljøet.

Som du kan se, førte beskyttelse af en art til bevaring af hele økosystemet med alt, hvad det indebærer. Historien om brednæset kaiman er en lektie for mennesker, og vi kan redde arter fra udryddelse med de rette midler og en ordentlig indsats.

  • Caiman latirostris [Internet]. Es.wikipedia.org. [cited 8 September 2020]. Available from: https://es.wikipedia.org/wiki/Caiman_latirostris
  • El yacaré overo [Internet]. 2002 [cited 8 September 2020]. Available from: http://produccion-animal.com.ar/produccion_yacares/05-yacare_overo.pdf
  • Graña Velasco G. Interés por la producción de yacarés [Internet]. El Campo Regional Centro, Buenos Aires; 2005 [cited 8 September 2020]. Available from: http://produccion-animal.com.ar/produccion_yacares/01-interes_yacares.pdf
  • Perran Ross J. International Workshop for Management and Trade of Caiman yacare [Internet]. Gainesville, Florida, USA; 2003 [cited 8 September 2020]. Available from: https://portals.iucn.org/library/sites/library/files/documents/2003-027.pdf