Den gigantiske afrikanske landsnegl i fangenskab

Besiddelsen, avl eller køb og salg af gigantiske snegle er forbudt i mange lande. Hav det i tankene, før du anskaffer dig en. I denne interessante artikel kan du lære alt om pleje af den gigantiske afrikanske landsnegl i fangenskab. 
Den gigantiske afrikanske landsnegl i fangenskab

Sidste ændring: 09 maj, 2021

Det kan være spændende at have en gigantisk snegl som kæledyr, blot fordi den er eksotisk. Før du overvejer at anskaffe dig en, skal du dog overveje de forskellige arter inden for denne slægt og konsekvenserne ved at have en. Ligesom enhver anden snegl er den gigantiske afrikanske landsnegl svær at holde i fangenskab på lang sigt. 

Denne snegl er dog nem at avle, hvilket er noget, eksperter fraråder, at man gør. Hvis man beslutter sig for at have den gigantiske afrikanske landsnegl som kæledyr, skal man være opmærksom på de biologiske, økologiske og lovmæssige risici.

Indledende overvejelser

Den gigantiske afrikanske landsnegl (Achatina fulica) tilhører Achatinidae-familien, som inkluderer de største landsnegle i verden. Alle arterne er fra Afrika.

Disse dyr har dog nået andre dele af verden som føde eller fiskemadding. Dets kød, ligesom ved andre snegle, er yderst værdsat i mange lande.

På grund af ulovlig handel af arterne udenfor oprindelseslandet, avl til menneskeligt forbrug og andre brug er den gigantiske afrikanske landsnegl nu anset for at være en invasiv, eksotisk art i for eksempel USA, Argentina, Mexico og Brasilien. 

Dens glubske appetit, mangel på naturlige rovdyr og evnen til at reproducere gør denne snegl til et meget farligt dyr – både økologisk og økonomisk. Foruden at angribe lokale plantearter ødelægger de voksne eksemplarer afgrøder ved lynets hast.

På den anden side er denne snegl vært for Angiostrongylus cantonensis, der er en parasit-rundorm, som forårsager eosinofil meningoencephalitis hos mennesker. Uheldigvis er den også vært for mange andre typer af parasitter, der påvirker andre levende ting. 

På grund af alle disse trusler er dette dyr fuldstændig forbudt på steder, hvor der allerede er en invasiv art. Besiddelse af dette dyr er forbudt i regioner, hvor der stadig ikke er nogen frie populationer såsom i Spanien.

Snegl på en gren

Pleje af den gigantiske afrikanske landsnegl i fangenskab

Plejen af dette dyr er kompliceret. Lige fra det øjeblik, du får sådan nogle, er du nødt til at være meget opmærksom på dem og sikre dig, at de ikke yngler, og at de ikke er inficerede med parasitter

Disse dyr lever gennemsnitligt seks år, men de kan leve op til ti. Derfor er du nødt til at være meget sikker på, hvad du gør, før du køber nogle af dem. Disse hvirvelløse dyr kræver konstant temperaturkontrol og vask, og de lider ofte af mange bakterielle sygdomme.

Hvordan skal terrariet være?

Sneglehuset på den gigantiske afrikanske landsnegl kan være større end 25 centimeter i længden. Dette store dyr skal derfor være i et terrarie, der ikke må være mindre end 20 liter. 

Ydermere har disse hvirvelløse dyr brug for et jordunderlag, der er blandet med kokosfibre. På den anden side bør du placere elementer af træ og kork i terrariet såvel som lerpotter, som sneglene kan gemme sig indeni.

Du behøver ikke tilføje flere dekorative deltaljer, såsom levende planter, da sneglene vil ende med at spise dem. Du er nødt til at desinficere alle de materialer, du placerer i terrariet, meget grundigt. 

Miljømæssige betingelser

I henhold til de grundlæggende, miljømæssige betingelser er du nødt til at tjekke temperaturen og luftfugtigheden hver dag. Hvis du ikke gør det, vil dyret enten dø eller gå i hi.

I forhold til temperaturen skal terrariet være omkring 25°C. Dette dyr er dog i stand til at overleve temperaturer mellem 18,8 og 25,5°C. Enhver temperatur, der ligger udenfor dette optimale interval, vil have en negativ effekt på sneglen.

På den anden side er luftfugtigheden afgørende. Du er nødt til at spraye underlaget hver dag for at holde det fugtigt. Du skal dog sikre dig, at du ikke overvander det. Overdreven frugt vil øge forekomsten af patogener, der kan skade dyret.

Snegle kræver denne fugt for at undgå dehydrering og potentielle problemer med sneglehuset. Hvis du bruger et varmeapparat til at opretholde temperaturen, vil du være nødt til at spraye oftere. Du skal desuden huske, at dette apparat altid skal være uden for terrariet.

På den anden side, hvis underlaget er for fugtigt, selvom du ikke sprayer det hver dag, kan der være et problem med ventilationen. Det kan dog hjælpe, hvis du installerer en lille vifte eller et net-dække.

Hvad du bør fodre den gigantiske afrikanske landsnegl med

Den gigantiske afrikanske landsnegl er et altædende dyrDerfor vil den spise næsten alt. Ikke desto mindre er det bedst at fodre de voksne eksemplarer i fangenskab med friske frugter og grøntsager. Du kan placere dem direkte i terrariet på underlaget.

Det er vigtigt, at du ikke lader mere end to dages føde være i terrariet, da det vil rådne. Det er bedst at tilføje små mængder for at undgå, at dette sker.

Som det sidste er det en god idé at placere en reptil vanddispenser i terrariet. Selvom snegle får alt det vand, de har brug for gennem deres mad, er det bedst, at de ikke udelukkende afhænger af dette. Ydermere er det meget vigtigt, at du placerer en calcium- eller mineralsten inde i terrariet. Snegle har brug for dette mineral til at holde deres sneglehus i en god tilstand.

Reproduktion

To voksne snegle vil automatisk reproducere, hvis de befinder sig i samme terrarie. Snegle er hermafroditte dyrhvilket betyder, de har både mandlige og kvindelige kønsorganer.

En enkelt, gigantisk afrikansk landsnegl kan gennemsnitligt lægge 1200 æg om året. De er store, gule i farven og bliver begravet i jorden. Når det sker, er det bedst at skille sig af med dem ved at fryse dem eller tørre dem.

Det er ekstremt vigtigt at kontrollere reproduktionen af disse dyr. De ødelægger afgrøder og naturen, når de flygter eller bliver sluppet fri.

Person, der holder en stor snegl

Som du har set, er det en smule svært at anbefale denne snegleslægt som kæledyr. Folk bør kun overveje at få en gigantisk afrikansk landsnegl på steder, hvor importen af dem er lovlig. Hver ejer er desuden nødt til at have noget erfaring, når det kommer til eksotiske dyr, hvis de ønsker at anskaffe sig sådan en.

Det kan interessere dig ...
Opdag nøgensnegle: Havets juveler
My AnimalsLæs den på My Animals
Opdag nøgensnegle: Havets juveler

Et af de mest fascinerende væsener i havet er nøgensnegle. På trods af deres lille størrelse har de imponerende forsvarssystemer. Vi fortæller dig mere her.



  • Franco Gonzáles, N. (2018). Plan de Prevención, Control y Manejo (PPCM) de Caracol Gigante Africano (Achatina fulica) en la Jurisdicción CAR. Dirección de Recursos Naturales, Grupo de Biodiversidad.
  • McLeod, L. (October, 2019). The Caring and Keeping of Giant African Land Snails. The Spruce Pets. Disponible en: https://www.thesprucepets.com/giant-african-land-snails-achatina-spp-1237228
  • Real Decreto 630/2013, de 2 de agosto, por el que se regula el Catálogo español de especies exóticas invasoras. Boletín Oficial del Estado. España.