Dyrehjem: Stop med at efterlade dyr

05 juli, 2020
Mere end halvdelen af forladte dyr er ældre, og 30 % er hvalpe. Løsningen til denne ulykkelige situation er sterilisation og identifikation med mikrochip. Man skal også adoptere hunde i stedet for at købe dem, selvom lovgivningen også spiller en stor rolle.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Affinity Foundation, blev i 2016 104.447 hunde og 33.335 katte indsamlet af spanske dyrehjem. I 2015 var tallene stort set de samme. I 2020 tyder alt på, at tallene ikke blev bedre. Hvorfor føler så mange sig tvungen til at efterlade dyr, og hvad kan du gøre for at forbedre situationen?

Profilen af et forladt dyr og årsagerne til at efterlade dyr

Den samme undersøgelse identificerede trækkene hos dyrene, der ankom til disse krisecentre. Kan det være rigtigt, at der er flere hunde, der bliver forladt, fordi de er blandingshunde og ikke rene racer?

81% af de dyr og hunde, som bliver forladt af deres ejere, er hunde af krydsede racer. Dette understøtter troen om, at det også i dag anses for at være bedst at have et dyr af en bestemt race. 30% af de forladte katte og hunde er unger. 57% er voksne, og de resterende 32% er ældre dyr.

Hvalpe og killinger er ofte populære blandt familier, indtil dyrene bliver større eller måske får en uventet størrelse, og familien så desværre ikke kan tage sig af dem længere. Hvalpe og killinger tilbringer kun en fjerdedel af tiden i et dyrehjem sammelignet med de ældre dyr.

På trods af nogle uetiske fremgangsmåder viser denne undersøgelse, at kun 32% af de forladte dyr er syge, selvom man skulle tro, at dyr ville blive forladt ofte på grund af manglende penge til at betale dyrelægeregninger.

Hund kigger på kamera

Angående årsagerne til, at så mange dyr bliver efterladt, er der en tydelig tendens til, at det ofte sker i forbindelse med graviditeter og uønskede kuld. Nogle hundeejere kan endda finde på at aflive uønskede hundehvalpe eller jagthunde, som ikke er i stand til at arbejde længere.

Der er også nogle hunde, der ikke har fået ordentlig træning da de var hvalpe. Derfor synes ejere, at de er for besværlige og uhåndterlige, når de er voksne, og efterlader dem derfor.

Hvad kan man gøre for at forbedre situationen for efterladte dyr?

Til at starte med må man understrege, at mange dyrebeskyttelsesorganisationer er afhængige af donationer og frivilligt arbejde for at kunne fungere. Dette betyder, at hvis man ikke stopper med at efterlade dyr, vil der snart ikke være nok plads på dyrehjemmene.

Mange krisecentre tilbyder ECTS-point til univseritetsstuderende for et par timers frivilligt arbejde. Man opfordrer også ofte lokale til at deltage i lodtrækninger eller velgørenhedsarrangementer, der hjælper dem med at indsamle penge. 

Imidlertid er den eneste langsigtede løsning til forbedring af dyrs liv ansvarlighed og god opførsel fra kæledyrsejere. Dette kan gøres ved at:

  • Sterilisere dyr i en tidlig alder for at undgå uønskede kuld og reproduktive eller hormonelle komplikationer.
  • Identificere kæledyr med mikrochip, der giver krisecentre mulighed for at finde ejerne, hvis det er, fordi hunden er løbet hjemmefra.
  • Overveje, hvordan livet ville være med et kæledyr, inden du køber eller anskaffer dig et. Husk, at en kat eller en hund kræver visse timer af din tid såvel som økonomiske ressourcer. Behandl heller ikke et levende væsen som en genstand.
Hunde i bur er eksempel på at efterlade dyr

Små fremskridt inden for lovgivningen skal hjælpe efterladte dyr

I december 2017 støttede kongressen enstemmigt en lov, der betragter dyr som levende væsener og ikke genstande. Med denne lov ændrede de bestemmelserne i de italienske og franske civile koder, der allerede anerkendte dyrs tilstand som levende væsener i lang tid.

Dette er et skridt i den rigtige retning imod anerkendelse og forbedring af dyrs rettigheder og de forpligtelser, de medfører for deres ejere.

Slater, M. R., Di Nardo, A., Pediconi, O., Villa, P. D., Candeloro, L., Alessandrini, B., & Del Papa, S. (2008). Free-roaming dogs and cats in central Italy: Public perceptions of the problem. Preventive Veterinary Medicine. https://doi.org/10.1016/j.prevetmed.2007.10.002