At miste et kæledyr: Det vil ikke være det samme uden dig
Det er en fantastisk oplevelse at have et kæledyr, men i et større eller mindre omfang er vi altid opmærksomme på, at vores smukke venner en dag vil dø. Det er lige så trist en oplevelse at miste et kæledyr, som det er vidunderligt at have et.
Meget få af os er forberedt på at miste et kæledyr eller enhver anden, vi elsker, selvom millioner af os ved, at døden er den naturlige afslutning på livets cyklus. Vi er altid klar til at nyde andre af naturens vidundere såsom luften, træerne, skønheden ved en nyfødt og en fantastisk solnedgang.
Ikke desto mindre, hvordan kan vi så nogensinde forberede os selv på at miste et kæledyr, vi elsker så meget, når vi ved, at vi formentlig aldrig ser det, nogensinde hører det eller nyder dets selskab igen?
En bitter pille
At miste et kæledyr er en af de sværeste piller at sluge, og det er endnu være, hvis dyret dør af en sygdom. Det er særligt tilfældet, når man iagttager kæledyret blive fortæret af den hver dag. Hvordan det knuser vores hjerte.
En af de bedste måder at håndtere smerterne på, når man mister et elsket kæledyr, er at huske på de gode stunder. Det vil sige, at man skal være taknemmelig for alt, det smukke dyr har bidraget med eller gjort for en.
Med det i tankerne har vi forsøgt at fange mange af de følelser hos folk, der enten nu sørger over at have mistet deres kæledyr, eller dem, der tidligere er gået igennem denne smerte.
At miste et kæledyr
Et brev til min hundeven, mit dyrebare kæledyr, jeg er ved at miste
Kære bedste ven.
Jeg kigger på dig, og jeg kan ikke lade være med at bryde sammen. Jeg kan ikke gøre for det, men jeg smiler stadig. Stadig har jeg en underlig blanding af følelser indeni mig, der afholder mig fra at falde i søvn om aftenen. Jeg plejede at elske at se dig sove. Faktisk elsker jeg det stadig, men nu er det også med smerte velvidende om, at du måske ikke vil vågne op igen.
Jeg forsøger at tænke på alle vores gode stunder sammen. Minderne fra dengang jeg fik dig med hjem for første gang. Hvordan torden gjorde dig bange, og du gemte dig mellem mine ben. Du var så genert, sårbar og opmærksomhedskrævende. Hvad var der ikke at elske og føle et behov for at beskytte?
Du var min loyale ven hver dag, hver eneste måned og hver måned af hvert år. Du har aldrig fået mig til at føle mig usikker over, om du ville forlade mig for en anden. Du var altid ved min side og gav mig din udelte opmærksomhed og kærlighed, når jeg havde brug for det.
Når jeg kigger på dig og indser, hvor svækket og afkræftet du er af denne forfærdelige sygdom, der tager dig fra mig, forsøger jeg at skabe en labyrint af smukke minder i mit sind. Det hjælper mig med at værdsætte dit venskab. Jeg er så taknemmelig for at have haft chancen for at lære dig at kende. Jeg savner dig allerede, selvom du ikke har forladt mig helt endnu.
Livet uden dig
Jeg ved i sandhed ikke, hvordan mit liv vil blive uden dig. Alt, jeg ved, er, at det ikke vil være det samme. Jeg ved, du bekymrede dig om mig, og du ønskede at se mig glad. Du er så svag i øjeblikket, og alligevel forsøger du at få mig til at grine.
Nogle gange foregiver du endda at have lyst til at lege blot for at forsøge at få kontakt til mig og se mig glad. Jeg ved, at du ikke ønsker, at jeg skal være ked af det, men jeg kan ikke lide at se dig på den her måde.
Derfor vil jeg blot fortælle dig, at du ikke skal bekymre dig om mig. Jeg er okay, jeg bliver okay. Det er bare, fordi det aldrig vil blive det samme uden dig. Jeg ønsker, at du skal vide, at du får det godt.
Jeg skal nok sørge godt for dig på dine sidste dage her med mig. Jeg ønsker blot, du skal vide, at jeg gør alt, jeg kan, for dig. Jeg tager mig af dig, som du fortjener.
Jeg kigger på dig, og mens jeg gør det, forsøger jeg at finde svaret i dine øjne på det, vores dyrlæge spurgte om. Dyrlægen sagde, at du har mange smerter, og det er bedre at gøre en ende på det, men jeg kan ikke bære tanken om at miste dig. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på, at din sygdom måske bare vil forsvinde, og du vil få det godt igen.
Hvad skal jeg gøre?
Ja, jeg ved godt, at din sygdom er ved at fortære dig. Jeg ved godt, at der ikke er nogen kur. Det er i det mindste, hvad vores dyrlæge siger, men hvad nu, hvis de mirakler, jeg har hørt om, er sande?
Hvad nu, hvis jeg besluttede mig for at gøre en ende på dit liv, når der stadig er en chance? Hvad nu, hvis jeg begår en fejl og mister det, jeg elsker mest? Hvad nu, hvis jeg tager en forhastet beslutning? Hvad nu, hvis jeg ikke gør det, og jeg forlænger din smerte og tortur yderligere?
Hvor ville jeg ønske, at du kunne tale, min kære ven. Hvor ville jeg ønske, du kunne fortælle mig, hvad du ønsker for dig selv i denne situation. Så du kan hjælpe mig med at tage dette svære og smertefulde valg. Det er en af grundene til, at jeg bliver ved med at søge efter svar i dine øjne.
Når jeg tænker over, hvordan det ikke vil være det samme uden dig, og forsøger at finde det svar, jeg har brug for, gør det det til den mest smertefulde beslutning nogensinde. I virkeligheden ved jeg det godt inderst inde, men jeg har ikke lyst til at opgive dig endnu. Jeg har ikke lyst til at miste dig. Jeg kan simpelthen ikke gøre det.
Det vil ikke være det samme uden dig
Uanset, hvad der sker. Uanset, hvor du tager hen. Uanset, hvor jeg er. Du har været en del af mit liv så længe. Du er min familie, min ven, og selvom det ikke vil være det samme uden dig, vil jeg stadig forsøge at være glad. Ligesom du altid har ønsket, at jeg skulle være.
Farvel, min kære ven. Tak for alt. Glem ikke, at du altid vil være i mit hjerte, fordi vores kærlighed og venskab er for evigt.
Kærligst,
Virginia.