Den fantastiske historie om katten, Muki

Nogle gange har katte bare ni liv.
Den fantastiske historie om katten, Muki

Sidste ændring: 08 januar, 2021

I dag vil vi bringe en historie om katten, Muki. Et dyr, som overlevede i mindst syv livstruende situationer, der for en stor dels vedkommende skyldtes uopmærksomme ejere. Nogle vil måske sige, at Muki har brugt sin del af de ni liv, den har.

Denne historie om Muki ser ud til at finde sted i Argentina. Men der er ikke offentliggjort nogle præcise navne eller steder i den historie, vi har fundet. Vi tror godt, vi ved hvorfor.

Katten, Muki, var nummer fire i et kuld, hvor kun han og en af hans søskende endte med at overleve. En ældre kat, Muchi, havde født dem med hjælp fra dens ejer.

Den næste dag opdagede denne person, at to af kattens killinger var døde i løbet af natten, men at den havde født en fjerde killing også. Denne killing var mindre, men det lykkedes alligevel for den at hægte sig på livet og sin mors mælk.

Mange folk siger, at katte har ni liv, men uansvarlige ejere ser ud til at ville afprøve dette med det samme. Lær mere om Muki i denne artikel.

En historie om katten, Muki: Efterladt på en tom grund i en alder af 5 måneder

De første fem måneder i katten Mukis liv gik relativt normalt, indtil den takket være sine menneskers indfald blev efterladt på en tom byggegrund sammen med sin mor og lillebror. Alt tydede på, at ejerens drengebørn ikke ønskede at have katte i huset.

Beslutningen om at efterlade kattene gav nogle tragiske konsekvenser. Michu og hendes andre killinger døde efter et angreb fra nogle omstrejfende hunde.

Muki overlevede og blev senere reddet af Ines, datter til Michus ejer, som kom tilbage for at finde de efterladte katte – måske fordi hun skammede sig over sin families opførsel.

Tyve stjal Ines’ bil med Muki indeni

Alt syntes at vende tilbage til det normale for Muki. Men så en skønne dag tog Ines den med en tur i sin bil og lod ham være alene i den. Utroligt nok blev bilen så stjålet med Muki indeni den.

Selvom de fandt bilen nogle dage senere nogle få kilometer væk, så var Muki ikke i bilen. Der var ingen spor efter den.

Da de helt havde opgivet at lede efter ham, dukkede killingen op i sit hjem igen. Der var gået næsten to måneder, og katten var næsten ikke til at kende igen: Mager, beskidt og med tegn på at have været i slagsmål.

Muki kommer på internat af frygt for toksoplasmose

En kat nyder det i sin kurv

Små fem måneder efter, at Muki var kommet tilbage, blev Ines gravid, og hendes mand besluttede, at katten skulle sendes væk fra huset af frygt for toksoplasmose. På trods af Ines´protester var det hendes mand, der traf beslutningen. Derfor blev Muki sendt til et dyreinternat.

Denne gang blev den i det mindste ikke sendt ud på gaden. Men den skulle stadig vænne sig til igen at være uønsket derhjemme og begynde et nyt liv sammen med 140 fremmede dyr.

Et år senere fandt katten Muki en ny ejer. En dame, som allerede havde 25 katte i forvejen i sit hjem, tog sig af ham.

På det tidspunkt klagede damens naboer over den forfærdelige lugt og mulige vanrøgt af dyr – damen havde åbenbart mentale problemer. Og således kom Muki videre til flere forskellige fosterhjem, indtil den omsider blev anbragt i et nyt dyreinternat.

Afslutningen på vores historie om katten, Muki: Hjemme igen

I mellemtiden var det lykkedes for Ines at overtale sin mand til, at der ikke var nogen fare for toksoplasmose, efter at hendes søn var blevet født. Hun tiggede om at få lov til at få katten tilbage.

Og selvom det ikke var en let opgave at finde Muki, så lykkedes det, fordi hun var så vedholdende. To år senere kunne hun blive genforenet med sin kat.

For tiden ved vi, at Muki har det godt og er lykkelig for at være hjemme igen. Lad os håbe, at vi ikke kommer til at skrive flere artikler med opdateringer om flere af hans uheld!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.