Ved du, hvorfor marsvin piber? Find ud af det nu!

23 marts, 2021
Marsvin er meget sociale dyr, og på grund af det har de udviklet sig til at producere en række lyde, som de bruger til at kommunikere med andre individer af samme art.

I denne artikel svarer vi på, hvorfor marsvin piber. Hvis du ønsker svaret, så læs med her.

Kommunikation i dyreriget er en fascinerende evolutionær proces, og af den grund prøver etologiske forskere at skelne mellem betydningen af sprog hos de forskellige arter i dyreriget.

Om marsvin

Før vi dykker ned i verden af kommunikation hos marsvin, vil vi først definere den omtalte art. Hvor overraskende det end kan synes, er marsvin (Cavia porcellus) en hybrid art af gnavere, der hører til Caviidae familien. Disse spændende dyr er resultatet af at krydse forskellige arter af Cavia slægten, såsom Cavia aparea og Cavia magna.

Nogle af de forskellige karaktertræk for disse små pattedyr er som følger:

  • De kommer fra Andesregionen i Sydamerika.
  • De vejer omkring 900 gram og lever mellem fem og otte år.
  • Marsvin er planteædende dyr og kræver en konstant forsyning af fiber og C-vitamin for at kunne nyde et godt helbred.
  • Denne art har forskellige typer, som er forskellige i farven og naturen af deres pels.
  • De er elskelige, rolige gnavere og lever i sociale grupper.

Det er det sidste karaktertræk, som giver os den første ledetråd til, hvorfor marsvin piber. Hvis et dyr lever i et samfund, bliver det nødt til at have en måde at kommunikere med sine slægtninge på, ikke?

Tre marsvin sammen

Hvorfor er det, at marsvin piber?

Hvor simpelt spørgsmålet end kan synes, har flere etologiske studier udviklet eksperimentelle modeller til at opdage grunden til disse lyde. Denne opgave er helt sikkert ikke en simpel en. Foruden tilstedeværelsen af variationer på et individuelt niveau lader pibelydene også til at have forskellige betydninger baseret på marsvinets alder.

Marsvinet har i særdeleshed mange sider, eftersom det ifølge denne forskning er i stand til at udsende op til 11 forskellige toner. Nogle af dem svarer til de følgende situationer:

  • Marsvin (især ungerne) udsender mere hørbare lyde, når de er i et nyt miljø. Det falder sammen med øgning i kortisolniveauet i deres kroppe. Det er et stressrelateret hormon.
  • Når de adskilles fra deres mor, udsender marsvinet ensomme kald, som er ledsaget af en øgning i dyrets bevægelser og generel uro. Når ungerne vender tilbage til deres forældre, udsender moderen en række lyde, som spinden, for at berolige ungerne.

Ikke alt er dog forbundet med forholdet mellem en mor og hendes unger, eftersom mange andre lyde er relateret til andre processer. Nedenstående vil vi nævne nogle eksempler.

En lyd til hver situation

Adskillige studier har forsket i, hvornår, hvordan og hvorfor forskellige lyder opstår i forskellige situationer. Dette er nogle af resultaterne:

  • Den grinende lyd er den mest gængse af de lyde, som marsvin laver. Det lader til at være til stede i alle former for situationer, hvad end de er sociale eller ej. Disse indledende lyde er meget til stede, når to individer mødes og prøver at identificere hinanden. Disse lyde bliver senere erstattet af andre lyde, der er mere passende for situationen.
  • Den stønnende lyd, de laver, bliver generelt produceret, når en situation forårsager ubehag hos dyret. Det er for eksempel, når en reproduktiv han nærmer sig en ikke-modtagelig hun.
  • Den pibende lyd bliver produceret, når marsvinet oplever en form for fysisk smerte.

Der er mange flere lyde, som marsvin udsender, men én ting er tydelig: Marsvin piber for at kommunikere med hinanden. Hver tone har en specifik funktion, og fra et evolutionært synspunkt er det meget mere effektivt at advare andre om en negativ interaktion med en lyd end med en fysisk aktivitet, som kræver mere energi.

Marsvin tæt på kamera får os til at spørge, hvorfor marsvin piber

Grunden til, at marsvin piber: Et spørgsmål om omgængelighed

Som vi har set, har sociale dyr såsom marsvin udviklet komplekse sproglige mekanismer til at kommunikere forskellige følelser. Det er gavnligt for alle medlemmer af gruppen, eftersom de kan opdage fare hurtigere og undgå unødige kampe mellem hinanden.

I dyreriget har alt en biologisk reaktion. Hvis du har et marsvin derjemme, opfordrer vi dig derfor til at prøve at forstå i hvilke situationer og med hvilken frekvens, det producerer disse lyde. Det kan trods alt prøve at overgive en besked, såsom vedvarende stress eller en følelse af ensomhed.

  • Arch-Tirado, E., & Collado-Corona, M. A. (2002). Análisis de vocalizaciones en periodos de soledad en cobayos recién nacidos, como normo-oyentes y con sordera provocada. Cirugia y Cirujanos70(6), 442-448.
  • Cavia, wikipedia. Recogido a 28 de julio en https://es.wikipedia.org/wiki/Cavia
  • Verduzco-Mendoza, A., Alfaro-Rodríguez, A., & Arch-Tirado, E. (2012). Etología y bioacústica en ratas y cobayos. Revista Mexicana de Comunicación, Audiología, Otoneurología y Foniatría1(1), 7-12.
  • Berryman, J. C. (1976). Guinea‐pig vocalizations: Their structure, causation and function. Zeitschrift für Tierpsychologie41(1), 80-106.