Forskellige årsager til, at hunde snorker

En hund snorker tit af naturlige årsager, men ikke altid.
Forskellige årsager til, at hunde snorker
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Når hunde snorker, hvad er det så et tegn på? Er det normalt for hunde at snorke? Og hvorfor snorker nogle hunde, mens andre aldrig gør det? Find ud af dette og meget andet i dagens artikel.

Det er vigtigt at forstå, hvorfor hunde snorker. Først og fremmest skal vi alle forstå, at det i de fleste tilfælde er helt normalt og ganske harmløst.

Nogle ejere synes også, at det ind imellem er ganske morsomt at høre deres hunde snorke. I andre tilfælde kan de finde det ret så irriterende – især hvis de sover i samme rum!

Husk på, at hvis en hund snorker, mens den er vågen, så bør du få den tjekket hos en dyrlæge. Det samme gælder, hvis din hund begynder at snorke, mens den sover, og aldrig har vist tegn på det tidligere.

Hvorfor snorker hunde?

Grundlæggende så snorker hunde, når der ikke strømmer fri luft gennem passagerne i næsen eller svælget. Det kan ske ind imellem for eksempel, når din hund sover på ryggen. I denne position kan din hunds tunge falde bagover i svælget, hvilket kan blokere for vejrtrækningen.

Lad være med at grine med det samme, hvis du hører din hund snorke. Årsagen kan være alvorlig.

Snorker nogle hunde mere end andre?

Ja, der er visse racer, der er mere disponeret for at snorke end andre. Racer med kort snude eller et fladt hoved er – forståeligt nok – disponeret til at snorke. Det skyldes, at deres luftveje er kortere og at de kan have sværere ved at flytte luften rundt.

Disse racer er kendt under betegnelsen kortskallede hunde og inkluderer mops, bulldog, boxer, shih tzu og boston terrier. I de tilfælde vil det være helt normalt, at de snorker. Det er værd at bemærke, at hvis du skulle have en hund, som ikke tilhører de kortskallede, så er det ingen garanti for, at den ikke snorker.

Vi skal huske på, at den position, som hunden sover i, lige så meget er en faktor som formen på dens hals og længden på snuden. Alle disse faktorer kan bidrage til, at din hund snorker.

Så hvis din hund snorker, så prøv at få den til at skifte stilling og se, om det ikke skulle hjælpe på det. Det kan også være fint at hæve dens hoved lidt, når den skal sove. Så giv din hund en pude, som den kan hvile sit hoved på, hvis den har problemer med at ville snorke.

En anden løsning, som kan være ganske effektiv, er at anvende en luftfugter. Det øger fugtigheden i luften og kan hjælpe hunde til at sove meget bedre. Hvis din hunds snorken bliver bekymrende, så bør du henvende dig til en dyrlæge og tale om en eventuel operation.

Når hunde sover, kan det være på grund af vægten

En anden almindelig årsag til, at hunde snorker, kan være overvægt. Det er vigtigt at kunne se det, hvis en hund bliver overvægtig eller tager for meget på, for ekstra fedt kan ophobe sig i svælget. Dette ekstra væv kan blokere en hunds luftveje og kan føre til problemer med vejrtrækningen.

Denne tilstand kan være ekstremt farligt, da ringene i hundens luftrør kan kollapse eller lukke sammen, når den sover. Du må heller ikke overse, at overvægt kan give mange andre problemer for dens helbred også. Der er derfor årsager nok til at sikre sig, at ens hund kommer af med de overflødige kilo.

En hund sover trygt

Allergi kan også være årsagen til, at hunde snorker

Ligesom hos os mennesker, så kan hunde blive allergiske overfor støv, pollen, parfumer og skæl fra andre dyr. Disse allergier kan give en besværet vejrtrækning og være med til, at din hund snorker.

Hvis årsagen til, at din hund snorker, er allergi, så skal du vaske din hunds sengetøj hver dag. Støvsug dit hjem regelmæssigt og brug et luftfilter. Som det sidste, bør du bruge tid med din hund på gåture udenfor, når pollen og trafikken er begrænset.

Snorken og problemer med tænder

Det er vigtigt at vide, at bylder eller andre ting i munden kan være med til, at hunden snorker. Hvis en infektion ikke bliver behandlet korrekt, kan det sprede sig i hele hundens krop og give den mere alvorlige følger. Du skal derfor sørge for at tjekke din hunds mund regelmæssigt og være på vagt overfor infektioner i tænder og tandkød.

Hund med rynker

Obstruktion i næse og luftveje

Der er også en risiko for, at din hund kan have et fremmedlegeme siddende fast i næsen, som kan være årsag til, at den snorker. Det kan for eksempel være et lille stykke at hundens legetøj, frø fra græs eller andet plantemateriale, som den har fundet, mens den var udenfor.

Hvis din hund ofte nyser eller klør sig på næsen gentagende gange, kan der sidde noget fast derinde. Blokeringen kan også være ledsaget af sekret fra næsen.

Tag derfor lige et kig, og hvis du får en mistanke om, at der sidder noget fast i din hunds næse, må du sikkert være nødt til at tage din hund med til dyrlægen. Her kan de fjerne det, der nu kunne sidde deroppe.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Lafrentz, J. R., Brietzke, S. E., & Mair, E. A. (2003). Evaluation of palatal snoring surgery in an animal model. Otolaryngology—Head and Neck Surgery, 129(4), 343-352.
  • Riecks, T. W., Birchard, S. J., & Stephens, J. A. (2007). Surgical correction of brachycephalic syndrome in dogs: 62 cases (1991–2004). Journal of the American Veterinary Medical Association, 230(9), 1324-1328.
  • Bach, J. F., Rozanski, E. A., Bedenice, D., Chan, D. L., Freeman, L. M., Lofgren, J. L., … & Hoffman, A. M. (2007). Association of expiratory airway dysfunction with marked obesity in healthy adult dogs. American journal of veterinary research, 68(6), 670-675.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.