Hvorfor kan hunde lide at rulle sig i græsset?

Hundens adfærd kan altid forbløffe os.
Hvorfor kan hunde lide at rulle sig i græsset?
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor hunde kan lide at rulle sig i græsset? Faktisk er der en masse forskellige årsager til det. Læs med her for at blive klogere på denne lidt sære adfærd.

Nogle gange kan det se ud som om, hundene kan lide denne aktivitet. Andre gange kan det virke, som om de forsøger at klø sig selv på ryggen.

Hundepassere og eksperter i dyrs adfærd har foreslået, at denne vane kan have noget med arvelige faktorer at gøre. Ifølge forskerne fra Wolf Park i Battle Ground, Indiana USA har ulve en tendens til at ville rulle sig i de dufte, som interesserer dem.

Når ulven så kommer tilbage til deres flok, bliver den hilst velkommen og her vil de andre medlemmer i flokken så sniffe grundigt til den. Udover din hvalps gener så er der mange andre årsager, der kan forklare, hvorfor de elsker græsset så meget. I denne artikel vil vi fortælle dig nogle af de mest almindelige årsager til, at hunde ruller sig i græsset.

De kan lide at rulle sig i græsset for at komme af med noget i deres pels

Sandheden er, at denne vane med at rulle sig rundt i græsset ser ud til at tjene flere formål. Det er for eksempel en måde at komme af med ubehageligt støv eller snavs, der får det til at klø. Snavs, grannåle, fugleklatter, bladrester og andet kan sætte sig fast på ryggen på hunden, hvilket kan være ret irriterende.

Hund leger i græsset

Behovet for at rulle sig i græsset kan også være en indikation på, at der er noget ved dens helbred, der får det til at klø. Det kan være sådan noget som allergi, lopper eller en flåt.

Hvis du har mistanke om dette, er du nødt til at tage til dyrlægen for at få den undersøgt nærmere. Desuden anbefaler vi, at du benytter dig af præventive midler mod lopper og flåter.

En måde at sprede dufte på

En anden årsag til denne adfærd kan også skyldes, at din hund har opdaget en bestemt duft på græsset. Nogle rovdyr kan lide at være omgivet at visse dufte. Du må ikke glemme, at hunde også er rovdyr fra naturens side.

Spekulationen bag denne særlige teori hævder, at den nye duft hjælper rovdyrene med at skjule deres egne dufte for byttet. Det kan for eksempel være en ulv eller en ræv, der ruller sig i græsset, hvor der for nylig har været en hare.

På denne måde vil rovdyret kunne skjule sig selv med den duft fra sit byttedyr. Forskerne mener, at det giver ulve og ræve mulighed for at komme tættere på deres bytte. Så er de garanteret større succes i deres jagt.

Hund ligger på ryggen med alle fire ben i vejret

 Hundens overlegne lugtesans

En sammenlignende oversigt over lugtesansen hos mennesker og dyr støtter idéen om, at nogle pattedyr såsom rotter og hunde er mere sensitive overfor dufte end mennesker. Desuden ser det også ud til, at de er bedre til at skelne mellem de forskellige koncentrationer af en duft.

Rapporter fra de samme forskere, hvor de sammenligner hunde og mennesker, støtter den opfattelse, at følsomheden i deres lugtesans er meget større hos hunde end hos mennesker. I 1984 lavede Krestel og flere en rapport. Den siger, at hunde (beagles) er 300 gang bedre til at fornemme en duft, end vi mennesker.

At rulle sig i græsset: Afslapning eller irritation i huden?

Som det sidste, kan det jo være, at din hund bare godt kan lide at rulle sig i græsset. Hvad kan være bedre end et stykke græs, hvor den kan strække sig ud, imens den får kradset sig på ryggen og nyder solen?

Overvej lige, hvor dejligt afslappende det er at rulle sig på en græsplæne. En langsom og afslappet vriden fra side til side med deres ben hævet op i luften kan være et tegn på, hvordan den har det fysisk og mentalt.

Den energi eller styrke, som de klør sit ansigt, ryg eller nakke med, kan være et tegn på, at hunden er i gang med at rengøre sin pels eller reagere på en bestemt duft.

Men hvis din hunds adfærd er særlig intens, eller den gør det i længere tid end normalt, så bør du opsøge din dyrlæge. Denne adfærd kan være et tegn på, at noget irriterer din hund. Det kan være en dybereliggende sygdom i huden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bjone, S., Brown, W., & Price, I. (2007). Grass eating patterns in the domestic dog, Canis familiaris. Recent Advances in Animal Nutrition, 16, 45–49.
  • Walker, J. C., & Jennings, R. A. (1991). Comparison of Odor Perception in Humans and Animals. The Human Sense of Smell, 261–280. doi:10.1007/978-3-642-76223-9_13
  • Bjone, S., Brown, W., & Price, I. (2007). Grass eating patterns in the domestic dog, Canis familiaris. Recent Advances in Animal Nutrition, 16, 45–49.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.