Hvorfor har katte knurhår på forbenene?

Vidste du, at katte har knurhår på bagsiden af deres forben? Se engang! De er en del af deres sjette sans.
Hvorfor har katte knurhår på forbenene?
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Overraskede det dig? Katte har knurhår på forbenene og det er muligt, at indtil denne dag har du ikke bemærket det. Hvis du aldrig nogensinde har bemærket dem før, så se engang på din kat lige nu. Du vil se, at de er præcis ligesom dem, de har på øjenbrynene og hagen. Disse knurhår vokser på bagsiden af benet, tæt på den femte tå på foden.

Knurhårs anatomi

For det første er det vigtigt at indse, at knurhår ikke blot er hår. Under huden er hårsækkene anderledes end hos almindelige hår, både i deres struktur og funktion.

De er meget mere stive og har dybere rødder end almindelige hårsække. En særlig egenskab ved dem er, at de er meget sensitive. De har mange nerver og har en stor tilførsel af blod. Af den grund sender let kontakt med knurhår signaler til hjernen.

Nærbillede af en kats knurhår

Hvorfor har katte knurhår på forbenene?

For det første, lad os opsummere, hvad knurhår er og hvad de gør. Knurhår er tykke hår, som vokser indeni en sensorcelle og deres primære funktion er at opdage bevægelseOg de er meget gode til det.

Knurhår i ansigtet er så følsomme, at de kan opdage selv små luftstrømme. De fungerer som en kats radar. Dette hjælper dem med at jage, orientere sig og bevæge sig.

Knurhår på forbenene er der ikke for at hjælpe dem med at beregne plads. Det er opgaven, som knurhår i ansigtet udfører. Knurhår på forbenene hjælper dem med at beregne deres byttes position. Dette gør dem meget vigtige til jagt og til at fange deres bytte.

Nogle studier af knurhår på forbenene antyder, at de fungerer ved at tilpasse stivheden i benene, for at forudsige hvert skridt afhængigt af terrænet. Det er en interessant idé, som bliver udforsket.

Knurhår på forbenene er rester fra en tidligere vild eksistens. Selvom mange domestiske katte ikke har brug for at jage deres føde i dag, gør mange det stadig efter eget valg.

Knurhår på benene, den primære del af kattes sjette sans

På trods af hvad du måske tror, er en kats syn på kort afstand faktisk ikke særlig skarpt. Det betyder, at når en kat er meget tæt på noget, såsom et bytte, vil den ikke være i stand til at se små bevægelser.

Dette kan selvfølgelig være forskellen mellem at få noget at spise og at gå sulten hjemDet er her, knurhår på forbenene gør hele forskellen.

Kat fanger mus ved hjælp af knurhår på forbenene

Katte har knurhår, fordi de har brug for dem. Du må aldrig klippe dem. Det er en gængs fejl at tro, at kattes knurhår skal klippes. Nogle katte, såsom cornish rex, har endda krøllede knurhår, så folk går fejlagtigt ud fra, at de blot er normale hår, som kan klippes. Det er en fejl!

Klip aldrig en kats knurhår! Uden disse hår, kan katte blive meget desorienterede og skræmte.

Som konklusion gør knurhår katte i stand til at måle ting og opfatte deres omgivelser på en fornuftig måde. De har brug for, at deres knurhår forbliver intakte og de bruger dem på samme måde, som vi bruger vores nerver på spidsen af fingrene for at føle os vej gennem mørket.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ahl, A. S. (1986). The role of vibrissae in behavior: a status review. Veterinary research communications, 10(1), 245-268.
  • Nilsson, B. Y., & Skoglund, C. R. (1965). The tactile hairs on the cat’s foreleg. Acta Physiologica Scandinavica, 65(4), 364-369.
  • Helbig, T., Voges, D., Niederschuh, S., Schmidt, M., & Witte, H. (2014, July). Characterizing the Substrate Contact of Carpal Vibrissae of Rats during Locomotion. In Biomimetic and Biohybrid Systems: Third International Conference, Living Machines 2014, Milan, Italy, Proceedings (Vol. 8608, p. 399). Springer.
  • Schmidt, M., Witte, H., Zimmermann, K., Niederschuh, S., Helbig, T., Voges, D., … & Steigenberger, J. (2014, September). Technical, non-visual characterization of substrate contact using carpal vibrissae as a biological model: an overview. In Proceedings of the 58th International Scientific Colloquium.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.