Hemmelighederne bag kamæleonens tunge

Små kamæleoner er i stand til at strække deres tunge over en større afstand end større eksemplarer. Vil du gerne vide mere om deres fantastiske tunger?
Hemmelighederne bag kamæleonens tunge
Cesar Paul Gonzalez Gonzalez

Skrevet og kontrolleret af biolog Cesar Paul Gonzalez Gonzalez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Kamæleoner er et af de mest berømte krybdyr i dyreverdenen og er kendt for deres evne til at ændre farve for at skjule sig for rovdyr. Dette er dog ikke den eneste fantastiske egenskab, som de udviser, da kamæleonen også har en utrolig tunge, der er dobbelt så lang som dens krop. Læs videre og lær hemmelighederne bag kamæleonens tunge.

Disse smukke krybdyr bruger deres store tunge til at fange deres bytte, da den bærer klæbrige stoffer, der hjælper dem med at fange dem. Som om det ikke var nok, udfører de denne bevægelse på mindre end et sekund, hvilket gør dem meget hurtige og præcise, når de jager.

Hvad er kamæleoner?

Kamæleoner er en forskelligartet gruppe af krybdyr, der tilhører Chamaeleonidae-familien. Ifølge databasen Reptil-database database findes der i øjeblikket mere end 200 arter fordelt over hele verdens tempererede områder.

Disse dyr er i stand til at leve i forskellige typer af levesteder, hvilket har skabt en stor variation af farver og former blandt eksemplarer.

Kamæleoner er mellemstore krybdyr, der kan være fra få centimeter til lidt over en halv meter. Ligeledes afhænger deres evne til at skifte farve af de enkelte arter, men deres funktion er altid ens: At efterligne omgivelserne, termoregulere og sende visuelle signaler til andre eksemplarer.

Kamæleoner er normalt ikke særlig aktive, da de foretrækker at gemme sig og forblive ubevægelige i lange perioder. De udnytter deres inaktivitet til at jage, da de bliver på ét sted for at fange ethvert uforsigtigt leddyr, der nærmer sig.

Dette ville dog ikke være muligt uden deres lange tunge, for takket være den har de en stor fangstradius, som de bruger til deres fordel.

Kamæleonens tunge

Hemmelighederne bag kamæleonens tunge

Kamæleonens tunge fungerer med en mekanisme, der ligner en fjeder, og den skyder, ud som om det var en kugle. Ifølge forskere på Oxford University, anslår man, at det kan tage mellem 10 og 55 mikrosekunder for et eksemplar at skyde sin tunge frem.

For at opnå denne store hastighed er mekanismen i konstruktionen udelukkende baseret på muskler. Processen gør brug af de elastiske kræfter, som kollagenfibrene giver, og som danner en slags tunge-“katapult”, der kan skyde med høj hastighed.

Tungens længde er også meget vigtig i denne proces, for når den trækkes ind, begynder den at oplagre en trækstyrke i den muskel, der danner den.

Der sker med andre ord det samme, som når en kikkert trækkes sammen, og der dannes folder for at reducere størrelsen til et minimum. Da det er en elastisk muskel, får denne effekt den til at spænde og lagre energi.

Kort sagt trækker tungen sig sammen, som om den var en slags fjeder, der, når den slippes, frigør den oplagrede energi, og den skyder ud som en kugle. Takket være dette er den hastighed, hvormed tungestrukturen kastes ud og byttet opfanges, utrolig høj.

Kamæleonens tunge: Hovedstrukturer

Selv om det lyder enkelt, er mekanismen meget kompliceret på et biologisk plan. For en “fjeder” skal konstrueres af kød og knogler. Men på en eller anden måde har naturen fundet en løsning. Ud fra disse tre grundlæggende strukturer er det lykkedes den at skabe noget fascinerende:

  1. Entoglossal proces: En knogle, der tjener som base for kamæleonens tunge og hjælper med at lede skuddet. Formelt set er den kendt som en projektion af tungebenet, der er unik for disse krybdyr.
  2. Acceleratormuskel: Denne er ansvarlig for at trække hele tungen tilbage og klemme den sammen for at skabe spændingen. Det samme sker, når man trykker en fjeder sammen. I det øjeblik den holder op med at udøve dette tryk, frigiver mekanismen energien og udløses.
  3. Tilbagetrækningsmuskel: Når mekanismen er aktiveret, er denne muskel ansvarlig for at samle tungen op og føre den tilbage til munden. I modsætning til acceleratoren fungerer den som enhver anden muskel og genererer ikke energi ved hjælp af spænding.

Denne fabelagtige mekanisme kan nå en hastighed på 33 meter i sekundet, så højhastighedskameraer skal bruges til at filme den.

Takket være dette kan kamæleonerne på brøkdele af et sekund fange deres bytte, uden at det overhovedet bemærkes. Desuden indeholder spidsen af deres tunge klæbende stoffer, der sikrer fangsten. Hvert skud har en stor chance for at ramme målet.

Gør det noget, at de er i kulden?

Som du kan se, udnytter kamæleonens tunge sin muskulære kapacitet godt. Derfor kunne man tro, at denne mekanisme ville have problemer i kulde, da muskelfibrene ikke er effektive ved lave temperaturer. Dette er imidlertid ikke tilfældet. For dette reptils skydning ikke er baseret på bevægelse, men på spænding på grund af elasticitet.

Mekanismen i kamæleonens tunge er unik, da den udnytter muskulaturens elasticitet. Dette krybdyr har et hurtigt og lydløst våben til jagt, hvilket gør det til et fantastisk rovdyr. Naturen giver nogle dyr imponerende egenskaber, og kamæleoner synes at være særligt velsignede, da de har mange ekstraordinære evner.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Anderson, C. V., & Deban, S. M. (2012). Thermal effects on motor control and in vitro muscle dynamics of the ballistic tongue apparatus in chameleons. Journal of Experimental Biology, 215(24), 4345-4357.
  • Moulton, D. E., Lessinnes, T., O’Keeffe, S., Dorfmann, L., & Goriely, A. (2016). The elastic secrets of the chameleon tongue. Proceedings of the Royal Society A: Mathematical, Physical and Engineering Sciences, 472(2188), 20160030.
  • de Groot, J. H., & van Leeuwen, J. L. (2004). Evidence for an elastic projection mechanism in the chameleon tongue. Proceedings of the Royal Society of London. Series B: Biological Sciences, 271(1540), 761-770.
  • Herrel, A., Meyers, J. J., Aerts, P., & Nishikawa, K. C. (2001). Functional implications of supercontracting muscle in the chameleon tongue retractors. Journal of Experimental Biology, 204(21), 3621-3627.
  • Müller, U. K., & Kranenbarg, S. (2004). Power at the tip of the tongue. Science, 304(5668), 217-219.
  • Anderson, C. V. (2016). Off like a shot: scaling of ballistic tongue projection reveals extremely high performance in small chameleons. Scientific reports, 6(1), 1-9.
  • Anderson, C. V., Sheridan, T., & Deban, S. M. (2012). Scaling of the ballistic tongue apparatus in chameleons. Journal of morphology, 273(11), 1214-1226.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.