Opdræt og pleje af leopardgekko

Hvorfor opdrætter du ikke selv dine egne leopardgekkoer?
Opdræt og pleje af leopardgekko

Sidste ændring: 19 januar, 2020

Det slående udseende gør leopardgekko til en af de lettest genkendelige arter i denne verden. Disse kæledyr er meget nemme at passe, for de kræver kun lidt pleje.

Det er blevet mere og mere moderne at holde eksotiske dyr som kæledyr. Hvis du er en af dem, der kan lide iøjnefaldende og interessante øgler, så er en leopardgekko lige noget for dig.

Gekkoen er en af de nemmeste øgler at passe. Med et par få råd og tips vil du være i stand til at give din gekko et lykkeligt og sundt liv. Men det er vigtigt at huske på, at leopardgekkoen er et nataktivt dyr, som næsten ikke bevæger sig et skridt i løbet af dagen.

Hvis du på den anden side tænker på at opdrætte dine egne leopardgekkoer, så er der visse aspekter, du er nødt til at kende, for at alting kører glat og dine små baby leopardgekkoer kan vokse op og blive store og raske.

Opdræt at leopardgekkoer

Leopardgekkoen er en lille øgle, der kan blive op til 20 år gammel, mens den når sin seksuelle modenhed efter blot seks måneder. Det første trin handler om at introducere en hun til hannens territorium. Hvis begge er i brunst, vil de hurtigt begynde deres parringsritualer.

gekko med insekt i gabet

For at imponere hunnen vil hannen svinge hurtigt frem og tilbage med sin hale og kan endda finde på at bide hende. Når først hunnen har vist sig modtagelig for hans tilnærmelser, vil hannen begynde parringen.

Befrugtningen er normalt succesfuld. Efter cirka 21 dage vil hunnen producere op til 4 klynger af æg med et maksimum på 3 æg per klynge. For at få din hunleopardgekko til at føle sig tilpas, anbefaler eksperter at lave en rede af fugtige fibre af kokosnød, som også vil hjælpe æggene med at ligge beskyttet.

Når først hunnen har lagt sine æg, har du to muligheder: Enten kan du holde æggene i terrariet og kontrollere fugtigheden og temperaturen, eller også kan du tage dem ud og lægge dem i en rugemaskine. Vi anbefaler, at du vælger den sidste løsning.

For det første, fordi en hunleopardgekko ikke vil vise interesse for sit afkom. Og for det andet, fordi forældrene ind imellem kan finde på at spise sit eget afkom, så snart de kommer ud af æggene.

Terrarier

Hvis du gerne vil have dine leopardgekkoer til at vokse op i naturlige omgivelser, er du nødt til at hold luftfugtigheden på minimum 70%. Da de kun bliver omkring 30 cm., er der ikke brug for et stort terrarium. Men man er nødt til at give den de bedste betingelser hele tiden.

Det er bedst at vælge et terrarium af glas, der er mindst 60 cm bredt. De tilbringer det meste af tiden nede på jorden. Så der er ingen grund til, at det skal være så højt. De får også brug for en hule eller lavt vegetation, hvor de kan gemme sig i løbet af dagen.

gekkoen er nataktiv

Det ideelle bunddække er sand, men mange dyrehandlere sælger også passende materialer, der er noget lettere at gøre rent. Planter og rødder kan også hjælpe din leopardgekko, når det drejer sig om at give skygge. Samtidig vil det kunne give dem yderlige skjul.

Lys til en leopardgekko

Hvad angår lyset, så behøver leopardgekkoer ikke UV-lamper, sådan som andre øgler gør. Så det betyder ikke noget, hvilken belysning de har om dagen. Lyspæren skal give et koldt, svagt lys, der kan minde lidt om måneskin. Den optimale temperatur for leopardgekkoer er 27,7, men de kan sagtens klare sig mellem 23 og 32 grader C.

Det bedste, man kan gøre, er at placere et varmeapparat i den ene side af terrariet. Så komer der to områder med hver sin temperatur. På den måde kan gekkoen selv vælge, hvilken side den vil opholde sig i.

Følg vores råd og din leopardgekko vil leve længe, lykkeligt og uden stress gennem livet. Samtidig vil du kunne nyde disse vidunderlige og fascinerende dyr i mange år fremover.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Tienda animal. David Briz. Cuidados y mantenimiento del gecko leopardo. Sacado de: tiendanimal.es/articulos/cuidados-y-mantenimiento-del-gecko-leopardo/
  • Web consultas. Salud y reproducción del gecko leopardo. Diana Oliver. 2016. Sacado de webconsultas.com/mascotas/animales-exoticos/salud-y-reproduccion-del-gecko-leopardo
  • Kiwoko Mundo animal. Aprende todo lo que necesitas saber para cuidar del Gecko leopardo. 2010. Sacado de: kiwoko.com/blogmundoanimal/gecko-leopardo-una-lagarto-peculiar/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.