Karaktertræk for den eurasiske urokse

Den eurasiske urokse er et uddødt dyr, som er i tæt familie med de køer og tyre, vi kender. Derudover vil fremskridt indenfor genteknologi kunne bringe den tilbage til verden.
Karaktertræk for den eurasiske urokse

Sidste ændring: 24 november, 2020

Den eurasiske urokse (Bos primigenius primigenius) er forfader til vores køer og tyre. De vandrede frit over disse sletter, indtil de forsvandt i 1627. I dagens artikel vil du kunne lære om dette kæmpe pattedyrs fantastiske karaktertræk.

Den taksonomiske debat – eurasisk urokse eller bison?

Indtil det 17. århundrede placerede de fleste europæiske forskere urokser og bisoner under samme kategori. Derudover påstod de, at de var de fælles forfædre til moderne kvæg.

Imidlertid begyndte nogle naturforskere at påstå, at disse dyr faktisk var to forskellige arter.

  • Urokser, de vilde forfædre til tyren.
  • Bison, den nuværende næreste slægtninge.

Som du kan se, havde forskerne to forskellige meninger om den sag. En hævdede, at de var en fælles kvægart, og en anden hævdede, at de var to forskellige arter. Alt begyndte at ændre sig, da man fandt nogle fossiler i begyndelsen af det 29. århundrede.

Gennemgangen af dem førte til, at man indså, at eurasisk urokse og bison er klart forskellige. Faktisk ændrede nogle naturforskere, som f.eks Bojanus, deres opfattelse og ændrede teori om de to arter som gældende.

Urokse ligger ned

Den eurasiske urokses karaktertræk

Den eurasiske urokse mindede om en slags kæmpestor tyr blot med vildere karaktertræk. Den kunne sagtens veje et ton og være over to meter høj – en anelse lavere end den amerikanske urokse. Omend der er ligheder, er der derfor mange ting, som adskiller dem fra moderne kvæg:

  • Derudover var deres ben længere, mere fleksible og muskuløse.
  • Som det sidste havde de en noget atletisk muskulatur, især hannernes hals og nakke.

Adfærd og levested

Forskere mener, at eurasiske urokser levede i flokke, som var domineret af en eller to hanner. De etablerede et socialt hierarki gennem kampe. Disse sås hovedsageligt i parringssæsonen – ligesom ved de fleste pattedyr.

Hvad angår deres levested, har de sandsynligvis levet i skovrydninger, flodbredder og enge. Faktisk var tabet af deres levested den største årsag til, at de uddøde (mere om det nedenstående).

Den naturlige historie om den eurasiske urokse

Udbredelsen af urokser gennem Eurasien

Klimaet var koldere under den pliocæne periode.  Derfor var der mange grønne enge i Eurasien.

Dette gav en stor tilpasningsfordel for dyr som kvæg, der allerede var vant til koldt vejr takket være deres pels og at de var planteædere. Det er sandsynligvis årsagen til, at uroksen spredte sig ud over Eurasien og udviklede sig til adskillige underarter, hvoraf nogle ville blive til husdyr.

Tæmning – grundlaget for vores nuværende husdyr

Ifølge adskillige undersøgelser skete der to domesticeringer i forskellige dele af verden i den neolitiske revolution.

  • På det indiske subkontinent, hvilket blev til den nuværende zebu (Bos primigenius indicus).
  • I Europa, hvilket blev til landbrugsdyr som køer og tyre (Bos taurus indicus).

Udryddelse

Som det meste af den pleistocæne fauna mistede uroksen sit habitat. Disse dyr havde færre steder at leve på grund af menneskets udvidelse af afgrøder og jagt.

Som du kan se, blev antallet af dem markant reduceret til blot et par hundrede eksemplarer i middelalderen. De sidste levede i de polske skove, hvor de var eksklusive jagttrofæer for konger. Ifølge optegnelser døde det sidste eksemplar, der var en hun, i Jaktorow skoven i 1627.

Den “genetiske opstandelse” af den eurasiske urokse

I løbet af de senere år har folk foreslået forskellige programmer til at forsøge at skabe eksemplarer så tæt som muligt på den originale urokse.

Forskerne gør dette ved at krydse husdyr med forfædrenes egenskaber, hvoraf nogle allerede er på tilbagegang. Nogle af disse er kvægarter som  Sayaguesa, Limia, Pajuna, Maremmana og Maronesa.

Det genetiske materiale fra uroksen stammer fra fossile rester, og forskerne forventer at kunne opnå det mest lignende eksemplar til dato inden 2025.

”I øjeblikket er vi i fjerde generation af krydsninger, og prognosen er, at vi får det endelige eksemplar inden 2025 – dette er en omtrentlig beregning. Den vil ikke være 100% som den originale urokse, men meget ens.”

-Ronald Goderie, leder af the Taurus Foundation-

Urokser står i flok
Imidlertid er en af de ting, som vil blive svære at genskabe, uroksens karakter og adfærd, som er påvirket af århundreders domesticering.

Tak, fordi du læste med.

Det kan interessere dig ...
5 uddøde vilde katte, der vil forbløffe dig
My AnimalsLæs den på My Animals
5 uddøde vilde katte, der vil forbløffe dig

Der er flere uddøde vilde katte, som har levet i fortiden. De er meget smukke dyr, og nogle minder om de kattedyr, der stadig findes i dag.