Sociale netværk ændrer, hvordan du opfatter dyr

18 marts, 2021
Nylige undersøgelser hævder, at sociale netværk ændrer, hvordan du opfatter dyr. Dagens artikel vil fortælle dig hvordan.

Der er ingen tvivl om, at vi lever i en globaliseret verden. Vi kan hele tiden være i forbindelse med hinanden. Internettet lader os dele, tilegne os viden og endda tjene til føden. Det er meningen, at dette skal være informationsalderen. Alligevel er få mennesker klar over, at sociale netværk ændrer, hvordan vi opfatter dyr.

På trods af de mange fordele ved sociale medier, er der visse ting, vi må tage højde for, når vi udstiller vores dyr på vores personlige sider, og når vi leder efter pålidelig information omkring dyreriget.

Sådan ændrer sociale netværk, hvordan du opfatter dyr

Sociale netværk er in, og det er ikke overraskende. Alligevel er der her nogle fakta for at sætte det i perspektiv:

  • Det anslås, at 4540 millioner mennesker har adgang til internettet i 2019 (59% af verdens befolkning).
  • Instagram har 1 milliard brugere dagligt.
  • Facebook har omkring 2320 millioner brugere over hele verden.

Disse er astronomisk høje tal, som du kan se. Adskillige undersøgelser viser, hvordan denne aktivitet oversættes til, hvordan vi tager os af vores dyr.

For eksempel er 80% af alle søgninger relateret til dyr (dyrehandler, hunde, hundemad osv.) øget markant over de seneste fire år. “Dyrehandel” er det mest søgte ord af alle analyserede søgeord.

På samme måde er der også en stigning af sider om dyr på de sociale medier. Det anslås, at der er over 100.000 aktive links til portaler, der handler om dyr.

Meningen med denne data er at forsøge at vise vigtigheden af kæledyr i informationsalderen. Ikke alene er de der i form af skønne billeder og videoer, men deres ejere leder konstant efter information til at forbedre deres trivsel – eller det tror de i hvert fald.

Kvinde med kat på skødet

Dyr og sociale netværk – en verden af lys og skygger

Sociale netværk kan ifølge adskillige videnskabelige undersøgelser ændre din opfattelse af dyret. Det afhænger selvfølgelig af konteksten, og hvem der tales om.

For eksempel var resultaterne meget forskellige, da forskerne præsenterede to historier om primater til forskellige testpersoner: Èn, som talte for at holde aberne i fangenskab, og én, som talte imod (bemærk, at billedet i artiklerne var det samme i begge).

  • Testpersonerne, som læste den negative historie, tilskrev dyret på billedet et højt stressniveau.
  • Kommentarsporet ved den negative historie var et “ekkokammer”, hvor næsten alle var af samme holdning.
  • Historien om, at aber i fangenskab er en god ting, skabte mere mistillid blandt læserne.
  • Overordnet set fandt de ud af, at deltagerne var mindre højlydte omkring dyrevelfærd på sociale medier end ikke-sociale medier.

Derfor hænger internetbrugernes respons på det samme billede meget sammen med konteksten. Dette kan på en måde øge bevidstheden og den kritiske tænkning om dyreverdenen.

Bevidsthed om, hvordan du opfatter dyr på sociale medier

Udover disse resultater har der været andre undersøgelser om virkningen af tilstedeværelsen af dyr på sociale netværk og uddannelsesmedier på børn.

Nogle personer mente, at tilstedeværelsen af tegninger, imitationer og fortolkninger af diverse levende væsner var negativt for de små børns bevidsthed om naturen og økosystemer. Logikken bag det er, at børn ville få en partisk forståelse af naturen. Det er dog ikke sandt.

For eksempel viste disse undersøgelser, at tilstedeværelsen af antropomorfe dyrefigurer i uddannelsesmateriale (fortolket ud fra et menneskeligt synspunkt) ikke påvirker børns forståelse af levende væsener overhovedet.

Et spørgsmål om nuancer

Som du kan se, er forbindelsen mellem dyr og de sociale netværk kompleks, for at sige det mildt. For eksempel lader det ikke til, at børn har noget imod informativt materiale, som er omskrevet fra et menneskeligt perspektiv.

Tilsvarende tyder undersøgelser på, at man afhængigt af kilde og information kan tilskrive de samme dyrebilleder forskellige karakteristika. Som det sidste kan vi modulere niveauet af debatten alt efter, hvilken portal vi er på.

  • Mkono, M., & Holder, A. (2019). The future of animals in tourism recreation: Social media as spaces of collective moral reflexivity. Tourism Management Perspectives29, 1-8.
  • Geerdts, M. S., Van de Walle, G. A., & LoBue, V. (2016). Learning about real animals from anthropomorphic media. Imagination, Cognition and Personality36(1), 5-26.
  • Estudio del sector mascotas en internet, liftingroup.com. Recogido  7 de septiembre en https://www.liftingroup.com/pdf/estudio-sector-mascotas-internet-2014.pdf
  • ¿What is social media for animals? Socialmediaforanimals.com. Recogido a día 7 de septiembre en https://socialmediaforanimals.com/animal-welfare-news/what-is-social-media-for-animals/