Den gyldne løveabe: Mellem trusler og velgørenhed

Den gyldne løveabe har lidt under en række indvirkninger, som næsten har forårsaget dens udryddelse. Bevaringsorganisationernes fælles handling giver dog håb om dens overlevelse.

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Den gyldne løveabe (Leontopithecus rosalia) er en primat i Callitrichidae familien, der stammer fra Brasilien. Navnet, løve, kommer fra dens store og silkelignende manke, selvom dens ansigt ikke har noget hår.

Tamariner adskiller sig fra andre nye verdens aber med deres lille størrelse. Når de bliver voksne, kan disse dyr dermed veje lige over 450 gram og måle 38 cm.

Hvor lever den gyldne løveabe?

Naturligt lever den i sæsonbetonet lavlandsregnskov ved kysten i Brasilien. Klimaet her er ekstremt fugtigt, eftersom det gennemsnitlige regnfald er omkring 150 cm om året.

Den gyldne løveabe lever i et lag af skoven i en højde mellem 9 og 27 meter over jorden. Derudover har den behov for og søger områder med tæt skov (lukkede trætoppe), der er rige på klatreplanter og frugter. Disse primater sover i huller i træer for at beskytte sig selv mod rovdyr.

Gradvist har den gyldne løveabe mistet mellem 95 og 98% af sit oprindelige levested. I dag er dens udbredelse begrænset til tre små områder af den tropiske regnskov i den sydøstlige del af Brasilien:

• Poço das Antas biologiske reservat.
• Fazenda União biologiske reservat.
• Privat jord gennem genintroduceringsprogrammer.

Som konsekvens af det har den gyldne løveabe i en vis grad været i stand til at tilpasse sig til at leve i nedbrudt og sekundær skov. Dens succes afhænger dog af at få tilstrækkelig med mad gennem hele året.

Særlige fysiske træk for den gyldne løveabe

Foruden dens gyldne manke og lille størrelse skiller den gyldne løveabe sig ud for sit hårløse ansigt, der er fladt og med meget adskilte næsebor.

Med hensyn til størrelse har denne art ikke synlig seksuel dimorfisme. Dens krop er dækket med langt hår, som spænder fra bleg gylden til rødlig guld.

Et vigtigt karaktertræk er, at den gyldne løveabe har klør i stedet for flade negle. Disse klør giver dem mulighed for at sidde fast på siderne af træstammer. De giver derudover aberne mulighed for at bevæge sig på alle fire på små grene, uanset om de går, løber eller hopper. Deres bevægelse minder mere om egern end primater.

Kost og spisevaner

Denne skabning har en forskelligartet og altædende kost, der består af frugter, blomster, nektar, plantesekreter (gummi) og bytte, som inkluderer frøer, fugleæg, snegle, krybdyr, edderkopper og insekter.

Takket være dens begavede fingre kan den gyldne løveabe hive bytte ud under sprækker og andre skjulte steder, hvilket er en adfærd kendt som mikromanipulation.

På grund af deres lange hænder og fingre udgør insekter dermed 10-15% af deres kost. Disse dyr kan rejse på tværs af store områder (med et gennemsnit på 123 hektarer) for at indsamle nok føde.

Livet i samfundet

Den gyldne løveabe er en social art. I naturen findes de i grupper på to til otte individer, der ofte består af familiemedlemmer. Grupperne inkluderer avlspar, en eller to kuld og muligvis andre slægtninge. Disse samfund har tendens til at være kernefamilier, men kan også består af større familier.

Det bør blive bemærket, at disse primater er territoriale og forsvarer deres territorie med markeringer med lugt og verbale trusler. Grupperne forsvarer dermed deres hjemmeområde, som spænder fra 40 til mere end 100 hektarer.

Disse hjemmeområder afhænger af størrelsen på gruppen. Nogle tegn på aggression fra dyret er at åbne munden, skyde ryg og stirre.

Som regel tilbringer de gyldne løveaber en stor del af dagen med pleje. De yngste leger meget, jagter hinanden og slås.

Når der er mere end én avlende voksen i gruppen, er den ene som regel dominerende over den anden. De opretholder deres magt ved hjælp af aggressiv adfærd. Forholdet for dominans mellem hanner og hunner afhænger af, hvor længe hvert medlem har været i gruppen. En nyindvandret han vil være underordnet i forhold til en hun, der har været der længe.

Reproduktion

Ifølge studier er de gyldne løveaber mest monogame og reproducerer en eller to gange om året. Generelt reproducerer kun én hun i gruppen i hver avlssæson. Drægtigheden varer mellem 130 og 135 dage. Alderen for kønsmodning er 18 måneder for hunner og 24 måneder for hanner.

Voksne deler derudover ansvaret for at passe deres afkom. Ved fødslen er ungerne behårede og har åbne øjne. De klamrer sig til moderen i løbet af de første uger og til barnepigerne i en periode på 90 dage. I nogle tilfælde er det dog blevet observeret, at faderen foretrækker at passe ungerne, hvis de er hanner.

Hensigten med de nuværende programmer er at styrke den vilde bestand og opretholde en sikker bestand i fangenskab i zoologiske haver rundt omkring i verden.

Den gyldne løveabe er en truet art

Udbredelsen af vilde individer er begrænset til nogle få steder i den sydøstlige del af Brasilien. Trusler for den gyldne løveabe inkluderer ulovlig skovfældning, krybskytteri, minedrift og udivkling af byer og infrastruktur samt introducering af eksotiske arter.

For nylig skønnede en folketælling udført af bevaringsorganisationer, at 3.200 individer fandtes i det fri. Dette tal anses som en stor succes, eftersom der i 1969 blev skønnet af være 150 individer i det fri. 

Rapporter indikerer derudover, at der på nuværende tidspunkt er en bestand på omkring 490 individer i fangenskab fordelt i 150 zoologiske haver.

Selv hvis overlevelsesraten for den gyldne løveabe, der bliver genintroduceret i de fri, har været opmuntrende, fortsætter ødelæggelsen af dens ubeskyttede levested dog. På trods af udviklingen der har fundet sted, advarer IUCN om, at den vilde bestand har lille potentiale for at udvide bestanden i lyset af den ekstreme ødelægge af levesteder.