Den tasmanske djævel vender tilbage til fastlandet i Australien

06 april, 2021
Den tasmanske djævel vender tilbage til Australien efter at have været fanget på en lille ø i tusindvis af år på grund af forskellige faktorer.

Der er en god nyhed indenfor dyrebeskyttelse, da officielle kilder for nylig afslørede, at den tasmanske djævel er vendt tilbage til fastlandet i Australien efter 3000 år.

Denne art forsvandt fra det australske kontinent i midten af holocæn – den nuværende geologiske periode. Årsagerne er ikke helt kendte, men den tasmanske djævel blev begrænset til øen, Tasmanien, som er en lille ø, der er en del af Australien.

Det er en god nyhed for alle økologer og dyrebevarer i hele verden, fordi det viser, at selv i sjældne tilfælde kan mennesker gendanne landet, de engang tog fra andre arter.

Australien: Det tabte land for den tasmanske djævel

Den tasmanske djævel (Sarcophilus harrisii) er et pungdyr, der hører til Dasyuridae familien. Bemærk, at det er det største kødædende pungdyr i verden og på størrelse med en lille hund.

Foruden dens moforlogiske karaktertræk er denne art spændende på grund af dens overlevelse under ret begrænsede omstændigheder. I tusindvis af år var øen, Tasmanien, deres primære leveområde. Det har et areal på omkring 68.000 kvadratkilometer og ligger ud for den sydlige australske kyst.

Derudover anser International Union for Conservation of Nature (IUCN) dette pungdyr som en truet art. Ifølge deres skøn er der på nuværende tidspunkt ikke mere end 15.000 eksemplarer i det fri. Hvordan kom de dog dertil?

En tasmansk djævel udenfor

Et vedvarende fald i bestanden

Denne art blev spredt ud på hele det australske kontinent i midten af pleistocæn. Dens bestand blev dog reduceret til tre resterende grupper på øen, Tasmanien, under hælocen.

Vi kender egentlig ikke de præcise årsager til denne voldsomme reducering. Vi ved dog, at det faldt sammen med udbredelsen af dingoer – en ulveart – og aboriginerne på hele kontinentet. Det er ikke tydeligt, om direkte jagt, konkurrence mellem arterne eller en kombination af faktorer førte til deres forsvinden.

Alligevel sluttede den tasmanske djævels prøver dog ikke her, da de endte med at blive fanget på øen. Dette er faktisk to katastrofale begivenheder for denne art:

  • Forskere observerede et tydeligt fald i bestanden i de første årtier i det 20. århundrede. Nogle mente, det var et ondt dyr med en ret pæn pels – der minder om pelsen hos en pungrotte og wallaby – hvilket er grunden til, at de fangede over 900.000 på blot nogle få år.
  • På trods af at være en beskyttet art siden 1941 jagede folk omkring 10.000 individer om året i midten af 90´erne.

Foruden dette oplever den tasmanske djævel en unik type kræft i ansigtet. Skøn indikerer, at denne lidelse var endnu en årsag til deres reducering på 20 til 80% af bestanden i nogle områder.

Som du kan se, har dette skræmmende pungdyr haft det hårdt igennem historien. Foruden den vedvarende jagt gennem årene har den også stået over for den eneste type kræft, der smitter.

En god nyhed for den tasmanske djævel

Professionelle kilder såsom National Geographic understreger betydningen af den nyhed, vi har nævnt ovenstående. Det skyldes, at det er en ny mulighed for overlevelsen af denne art.

Takket være det ambitiøse Devil Comeback projekt – udviklet af organisationerne, Aussie Ark, Wildark og Global Wildlife Conservation – er 26 tasmanske djævler blevet sluppet fri i Barrington Tops naturreservat.

Det er et reservat på omkring 400 hektarer, som ligger i staten, New South Wales. Foruden den præcise geografiske placering er det vigtigste, at den tasmanske djævel er tilbage på det australske kontinent.

Indsatsen for bevaringen af den slutter dog ikke her. De nævnte organisationer planlægger at integrere omkring 40 individer mere indenfor de næste to år efter succesen med den første genintroducering. Håbet er, at dette pungdyr igen vil slå sig ned i sit oprindelige leveområde.

Det er ikke blot for at fremme spredningen af arten, men også for at opnå et mere balanceret og naturligt økosystem med lokale rovdyr.

Tasmansk djævel med åben mund

Som du kan se, fandt genintroduktionen af den tasmanske djævel på det australske kontinent ikke sted ved et tilfælde. Denne plan involverede årtier med flere organisationers indsats. Vi står helt sikkert over for udryddelsen af arten uden deres indgriben.

Tak, fordi du læste med.

  • Tasmanian Devil, IUCN. Recogido a 9 de octubre en https://www.iucnredlist.org/fr/species/40540/10331066
  • El retorno del demonio de Tasmania a la Australia continental tras 3000 años https://www.nationalgeographic.com.es/naturaleza/retorno-demonio-tasmania-a-australia-continental-3000-anos-despues_15960