Dværgpingvinen: Den mindste pingvin i verden

Lad os tage en tur til landet "Down Under" for at møde dværgpingvinen, som er landets mindste og sødeste beboer. 

Skrevet og kontrolleret af bioteknolog Alejandro Rodríguez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Hvis du nogensinde finder dig selv ved ​​Australien eller New Zealands kyst, oplever du måske at se bare en af ​​regionens sødeste indbyggere: Dværgpingvinen. Også kendt som den blå pingvin, menes den at være en af ​​de mindste arter af pingviner, som er kendt. Hvis du vil vide mere om dette fantastiske dyr, så læs videre!

Dværgpingvinen: Klassificering

Den første skrevne fortegnelse over denne art stammer fra 1781. Beskrivelsen er skrevet af naturforsker, Johann Reinhold Forster, der gav dem deres videnskabelige navn: Eudyptula minor. I dag ved vi, at der er flere underarter, selvom de endnu ikke er klassificeret officielt.

Deres lille størrelse betyder, at australiere generelt kalder dem fe-pingviner. Imidlertid kaldes de ofte blå pingviner i New Zealand, hvor de også er kendt under deres maoriske navn, kororā.

Dværgpingvinen: Kendetegn og opførsel

Et af de mest bemærkelsesværdige karaktertræk ved dværgpingvinen er dens skiferblå fjerdragt. Fjerene dækker hele kroppen, som normalt ikke måler mere end 40 cm i højden og generelt ikke vejer mere end 2 kg.

Dens fætter, kejserpingvinen, kan måle over 90 cm i højden. Det kan ikke benægtes, at dværgpingvinen har fortjent sin status som ”den mindste pingvin i verden”.

Deres blå fjer dækker det meste af hovedet og ryggen. Dens vinger, der gradvist er omdannet til luffer, er også blå. Fra hagen til fødderne er dens fjer en lysegrå/hvid farve.

I modsætning til de fleste pingviner er dværgpingviner et natdyr. De bor normalt i store kolonier, hvor par grupperer sig sammen omkring hver deres rede. I løbet af dagen bruger de deres tid på at finde mad, så de kan vende tilbage til deres rede om natten for at fodre deres unger.

Dværgpingvinen: Reproduktion og diæt

Dværgpingvinen når seksuel modenhed, når den er omkring 3 eller 4 år gammel. Parringssæsonen finder normalt sted mellem august og september.

For at sikre, at deres fremtidige afkom får succes, forbliver dværgpingviner hos en partner igennem hele avlssæsonen og klækker og opdrætter deres unger sammen. Reder er normalt placeret ved kysten. Et par vil normalt lægge et eller to æg, som klækkes ud efter en 36-dages inkubationsperiode.

På grund af deres lille størrelse har dværgpingviner en tendens til at spise langt mindre end andre pingvinarter. De spiser generelt fisk (såsom ansjoser eller sardiner) samt små blæksprutter og krebsdyr. De forbliver normalt tæt på kysten, når de søger mad, selvom de også kan ty til dykning, når det er nødvendigt.

Udbredelse og bevarelse

Disse dyr lever langs kysten af ​​Australien og New Zealand. Deres størrelse og farve kan variere fra område til område, skønt disse kan være en del af en separat underart.

Der har været observeringer af dværgpingviner i nogle dele af Chile og endda langs Sydafrikas kyst. Mange har spekuleret i, at der muligvis er flere bestande andre steder i verden, som endnu ikke er afsløret.

Med hensyn til bevaring betragter eksperter ikke disse dyr som truede. IUCN (International Union for Conservation of Nature) har klassificeret dem som ”mindst bekymrende”, men det betyder ikke, at der ikke stadig er nogle trusler mod deres overlevelse.

F.eks. risikerer kolonier, der lever tæt på menneskelige befolkninger, at blive jagtet og kan ofte forsvinde på grund af tab af natur og levesteder. Tilsvarende udgør havforurening såsom skrald og plast en alvorlig fare for disse små dyr.