Er det sandt, at hajer ikke kan blive syge?

Der er mange grunde til, at folk er fascineret af hajer. Imidlertid er ikke alle skrøner om dette majestætiske dyr sande. For eksempel tror mange, at hajer ikke kan blive syge, men det er ikke tilfældet. For bedre at forstå og værdsætte disse giganter, er vi nødt til at se nærmere på deres biologi.

Først og fremmest: Vidste du, at hajer har eksisteret siden længe før dinosaurernes tid? Faktisk går registeret af deres evolution omkring 450 millioner år tilbage i tiden. Derfor har disse skabninger tilpasninger, der har gjort det muligt for dem at overleve, hvor mange andre skabninger ikke kunne.

En af de mest slående egenskaber, som de deler med deres nærmeste familie, rokken, er, at de ikke har nogen knogler. Deres skelet består helt af brusk. Desuden kan de producere mere end 30.000 tænder i løbet af deres liv. Så når en tand falder ud, tager en anden tand fra en af ​​de bageste rækker dens plads.

Det er en myte, at hajer ikke kan blive syge

Myten om, at hajer ikke bliver syge, er noget, vi ofte ser på sociale medier. Det er almindeligt at læse, at dette er de eneste dyr, der ikke kan få en sygdom, eller at de endda er immune over for almindelige sygdomme som kræft.

I begyndelsen af ​​1990’erne blev en ikke-videnskabelig bog berømt, der hævdede, at hajbrusk kunne redde kræftpatienter. Mens dokumentet ikke hævdede, at hajer er immune over for kræft, hævdede det, at det er ualmindeligt, at de havde solide tumorer.

Hajbrusk kan ikke kurere kræft

Først og fremmest for at forstå disse argumenter er vi først nødt til at forstå begrebet angiogenese. Dette ord refererer til den proces, hvorigennem nye blodlegemer udvikler sig ud af den allerede tilstedeværende vaskulatur. Så angiogenese er dannelsen af ​​nye kapillærer i forskellige væv.

Samtidig er det almindeligt, at angiogenese forekommer i mange typer tumorer og har at gøre med tumorvækst. Brusk har heller ikke blodkar. Med andre ord er det avaskulært.

Meget sjældent ser vi udviklingen af ​​ondartede tumorer, der involverer brusk. Markedet for alternative produkter betragter derfor brusk som en kilde til antiangiogene forbindelser.

Videnskaben afviser myten om, at hajer ikke kan blive syge

I modsætning til almindelig opfattelse er det en utvivlsom kendsgerning, at hajer lider af alle mulige sygdomme. Videnskabelige rapporter har registreret tilfælde af kræft i hajer og endda kræft i brusk.

Indtil i dag har eksperter dokumenteret tumorer hos mindst 23 forskellige hajarter. Og rapporter om tilfælde kan stige, når forskningen vedrørende kræft hos disse dyr øges.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom brusk muligvis har antiangiogene egenskaber, er der intet bevis for dets effektivitet som behandling. Med andre ord er der ingen rapporter om, at indtagelse af brusk oralt i pulverform faktisk forhindrer fremkomsten af ​​kræfttumorer.

Hajbrusk fungerer ikke som kræftbehandling

Det er også interessant at se på forskningen vedrørende Neovastat, et stof udvundet fra hajbrusk. Forskere evaluerede dets kombination med kemoterapi i et klinisk forsøg med fase III lungekræftpatienter. Efter mere end 6 års opfølgning lukkede de imidlertid forsøget på grund af manglende effektivitet.

Det samme skete i et klinisk forsøg med patienter i fase II af nyrecellekarcinom og andre forsøg med patienter med brystkræft og tyktarmskræft.

Der var ingen forbedring i sygdomsforløbet i nogen af ​​disse undersøgelser. På samme måde forsøger markedet stadig at forbinde hajbrusk med behandling af sygdomme som psoriasis.

Ingen undersøgelser har formået at påvise, at hajbrusk er en effektiv behandling. Ikke desto mindre har efterspørgslen efter brusk formået at true verdens population af hajer.

Hajens betydning i det marine økosystem

Ifølge en undersøgelse fra 2013 dræber mennesker omkring 100 millioner hajer om året. Overfiskeri af hajer har at gøre med høj efterspørgsel af deres kød, leverolie, brusk og deres værdifulde finner. Ofte vil fiskere skære finnerne af levende hajer og bruge dem til hajfinsuppe – en gammel og dyr asiatisk delikatesse.

Det er vigtigt at påpege, at faldet af hajpopulationer er en grund til bekymring. Som apex-rovdyr hjælper de med at afbalancere økosystemet i vores verdenshav. Hvis der ikke er nok rovdyr, vil der være en række ændringer i økosystemet.

Organisationer som konventionen om international handel med truede arter af vilde dyr og planter (CITES) tilføjer gradvis til listen over hajarter med kommerciel beskyttelse. Disse initiativer kan dog tage tid.

Reproduktionen af hajer er varieret og kompleks

Afhængig af den bestemte art reproducerer hajer på tre forskellige måder:

• Oviparitet: De lægger æg og deponerer dem et sikkert sted til inkubation.
• Viviparitet: Hajer fødes direkte.
• Ovoviviparitet: Hajer bærer deres unger i ægsække, der lukkes ind i livmoderen. De unge hajer udvikler sig inde i deres mødre og bliver født. Dette er en kombination af de to første strategier.

Svangerskabsvarigheden varierer efter hver art, ligesom kuldstørrelse. Faktisk kan antallet af unger, en haj føder, variere fra to (viviparitet) til 100 (oviparitet). Hovedkonsekvensen af ​​meget lange drægtighedsperioder er, at sårbare hajarter er lang tid om at genvinde deres antal.

I betragtning af at hajer har langsom reproduktionshastighed og udvikling, kan det være svært for bestanden at komme sig efter store tab.

Bevaring af hajer, da vi ved, at det ikke passer, at hajer ikke kan blive syge

Samfundet er en maskine, der kan diktere adfærdsmønstre, hvilken type behandling de søger og hvad de beslutter. Derfor er det vigtigt at overveje, at falske overbevisninger i samfundet skaber uovervindelige forhindringer.

Det er afgørende, at vi husker, at de fleste informationer på internettet og trykte medier ikke er reguleret. Derfor kan de indeholde ekstreme synspunkter, der gør aktuelle problemer endnu værre. Når det er sagt, er handel med materialer, der kommer fra hajer for at bekæmpe kræft, et klart eksempel på menneskelig uvidenhed.

Iktyologi: Alt om studiet af fisk

Iktyologi er studiet af fisk og er ansvarligt for at klassificere dem og at studere deres morfologi, fysiologi og hvordan de forholder sig til deres miljø. Læs mere »