Er gråspurven en truet fugleart?

23 juli, 2020
Hvis du bor i et byområde, har du sandsynligvis set disse små fugle rundt omkring. Vi fortæller dig alt om gråspurven!

Selv om den oprindeligt stammer fra Eurasia og Nordafrika, kan gråspurven i dag findes i tempererede byzoner over hele verden. Faktisk er gråspurven (Passer domesticus) en af ​​de mest kendte byfugle. Du kan finde den i parker, på terrasser, fortove eller hvor end der falder brødkrummer ned på jorden.

Denne fugls tillid giver dem mulighed for at nærme sig overfyldte steder uden frygt. De spiser måske endda ud af din hånd, hvis du tilbyder dem lidt mad på håndfladen. Når de først har fået det, de vil have, flyver de selvfølgelig på sikker afstand.

Sådan genkendes gråspurven

Gråspurven er cirka 14 til 16 cm høj. Den har også en robust bygning. Både hanner og hunner har lyserøde ben. Der er dog andre egenskaber, der adskiller hanner og hunner.

Hanner:

Hanfuglen har en grå krone med brune pletter, der omgiver den. Disse pletter strækker sig til deres lysegrå kinder og hals. Derudover er der sorte bånd, der ligner en maske, mellem deres næb og øjne.

Deres tykke næb er grå-sort, og de har lysebrune ben. I parringstiden bliver hannens næb helt sort. Dog vender det tilbage til en mere brunlig farve i løbet af efteråret.

Hunner:

Hunspurven har en grå og plettet fjerdragt. Deres vinger, næb og hale har en brun farvetone.
Derudover har hunnen en lysere stribe mellem deres brune krone og en anden brun stribe. Deres næb er altid grålige mod spidsen, men gullige ved bunden.

Gråspurve mager for livet

Er gråspurven et skadedyr?

Gråspurve udnytter det skrald, som mennesker producerer. I nogle områder lever de for eksempel næsten udelukkende af rester. Som et resultat af deres afhængighed af menneskelig aktivitet er disse fugle ikke almindelige i ubeboede områder.

Frem for alt består deres kost af frø, hvad enten det er vilde eller dyrkede. I landdistrikter har disse fugle en tendens til at stjæle foder fra husdyr. Som et resultat er de ikke populære hos landmænd.

I varmt vejr lever disse fugle af insekter, hovedsageligt græshopper. Gråspurven er en ekspert i at finde disse insekter. Derudover bruger de disse insekter til at opfede deres unger.

Gråspurven spiller dog en vigtig økologisk rolle. På en meget enkel måde hjælper denne fugl miljøet ved at variere, hvad de spiser. På den ene side spiser de om vinteren frugt, tørrede bær og frø. På den anden side jager de efter hvirvelløse dyr. For eksempel spiser de biller, cikader, græshopper, fårekyllinger, bladlus, edderkopper, fluer og møl.

Gråspurven er ekspert i tilpasning til bylivet

Gråspurve mager for livet. De er hengivne ledsagere og forældre. Derudover har de tilpasset sig til at være i stand til at bo og bygge rede i hvert tænkeligt hjørne af en by.

De kan leve næsten overalt, uanset om det er på en gadelampe, over klimaanlæg, i revner i bygninger eller på metalvinduestremmer. I disse uventede små hjørner bygger de deres rede med tørrede blade, fjer og stykker af snor.

En usædvanlig adfærd, gråspurve udviser. er at bade i pletter med støvet jord. De gør det normalt i store grupper. Hver fugl skaber et lille hul i jorden. Derefter kaster de støv på deres fjer. Dette er for at slippe af med parasitter. Det ligner dog elefanter, der tager støvbad.

Spurve, der oprindeligt stammer fra Afrika, har udviklet denne tilpasning af badning med støv i stedet for vand.

Gråspurven kan godt lide at tage støvbad

En model for videnskabelige studier

Gråspurven er blevet en ”modelfugl” for adfærds- og økologiske undersøgelser i anden halvdel af det 20. århundrede. Dette skyldes primært den høje forekomst af ​​denne type fugle. De reproducerer sig også let i fangenskab. Videnskabsfolk bruger også andre arter i undersøgelser, såsom zebrafinker, klippeduer og den rødvingede stærling.

I dag er gråspurven stadig almindelig nok til at være i fokus for forskellige forskningsprogrammer i både Nordamerika og Europa.

Er gråspurvebestanden faldende?

I Spanien er gråspurven for eksempel stadig meget udbredt i bymiljøer på nationalt plan. Generelt findes de oftest i forårstemperaturer på steder med lav højde og noget jordbrugsmark i nærheden.

På den anden side har eksperter undersøgt en pludselig tilbagegang i spurvebestande i Storbritannien.

Disse eksperter mener, at faldet skyldes en række forskellige årsager. En af årsagerne er ændringer i landbrugspraksis, der reducerer tilgængeligheden af ​​føde. Derudover kan det også være et resultat af konkurrence med andre fugle, tab af redesteder i byer og problemer med pesticider.

I Danmark var gråspurven tidligere den mest almindelige fugleart, men bestanden er halveret siden midten af 1970’erne. Arten er dog stadig en af Danmarks mest almindelige fugle med en bestand på et sted mellem en halv til en hel million ynglepar.

  • Anderson TR (2006) Biology of the Ubiquitous House Sparrow: from genes to populations. Oxford University Press, Oxford.
  • Alberti, J. A. G. D., Pardo, R., & Abad, J. B. (1979). Avifauna del naranjal valenciano. II: el gorrión común (Passer domesticus L.). Mediterránea: Serie de estudios sobre biología terrestre mediterránea, (3), 69-99.
  • Murgui, E. (2016). Gorrión común–Passer domesticus (Linnaeus, 1758). En: Enciclopedia Virtual de los Vertebrados Españoles. Salvador, A., Morales, M. B. (Eds.). Museo Nacional de Ciencias Naturales, Madrid. https://digital.csic.es/bitstream/10261/111676/1/pasdom_v1.pdf