Kolibrien fra Columbia og Venezuela

Kolibrien er noget af det mindste hos fuglene, men det er noget stort at spotte den.

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Columbia og Venezuela besidder en helt utrolig mangesidet dyrefauna, især når det drejer sig om kolibrien. Find ud af mere om denne fantastiske fugl.

Kolibrien er på listen over de mindste fugle i verden. Dens lille størrelse fanger vores opmærksomhed sammen med dens lange spidse næb og måden, den suger sin nektar på. Der findes over 300 arter af kolibrien i Amerika.

Generelt kan de godt lide at være i skovområder, hvor de har adgang til blomster og små insekter. I dag vil vi se nærmere på kolibrien fra Colombia og Venezuela.

Den geografiske udbredelse af kolibrien

Kolibrien er unik for Amerika og de findes over det hele på dette kontinent. De fleste af arterne lever i Centralamerika og de tropiske og subtropiske områder i Sydamerika.

Den største rigdom af disse fugle kan man finde i de fugtige tropiske og subtropiske skove nord for Andesbjergene. Derfor kan vi i Colombia og Venezuela finde en stor variation af kolibrien… nemlig mere end 200 arter!!

Kolibrien fra Colombia og Venezuela

Det er klart, at vi ikke kan gå i detaljer med hver enkelt kolibri, der findes i disse sydamerikanske lande. Men vi vil tage et kig på nogle af de mest interessante arter fra denne region.

Den blåskæggede hjelmstøtte

Arten, Oxypogon cyanolaemus, er en af de kolibrier i Colombia, der er sværest at spotte. Faktisk har man ikke set den i naturen siden 1964, og man mente, at den var udryddet. Men så i 2015 fandt forskere den heldigvis i marts måned.

Denne kolibri lever i Sierra Nevada ved Santa Marta. Hvis du rigtig gerne vil se en, så er du nødt til at melde dig til en speciel tur. Den indebærer en seks dages gåtur på næsten 50 km. for at komme frem til det område, hvor de lever.

Denne lille fugl har lange slanke fjer og en blå-lilla hals, der kommer til at fremstå som et skæg. Samtidig har den et fremtrædende hvidt bryst. Den hvide grænse ved dens hoved strækker sig ud fra bagsiden af dens hoved og dækker den over ørerne og frem til siden af dens bryst.

Den mørke stjernefront

Denne art lever i det vestlige Andes i Colombia. Ligesom andre kolibrier er hannerne hos denne art meget mere iøjnefaldende end hunnerne. De har et sort hoved prydet med et broget smaragdgrønt område foran. Desuden har den et dybblåt område på dens hals og skinnende gylden-grønne maver.

I lang tid havde man kun set en enkelt af denne art, hvilket skete i 1951. Ligesom med den blåskæggede hjelmstøtte troede man, at den var udryddet. Men i 2004 blev den omsider igen spottet i den colombianske by Urrao.

Efter denne opdagelse oprettede man naturreservatet Colibri del Sol, som nu dækker mere en 35 kvadratkilometer. Takket være denne indsats kan du ny se den mørke stjernefront ved at besøge foderpladserne inde i reservatet.

Siden 2005 har eksperter opdaget tre underarter, herunder en inde i Tatama National Park. Men de områder, hvor disse underarter lever, er fortsat meget små. Det samlede antal af denne kolibri er tæt på 250 ifølge nogle estimater.

Den venezuelanske sylfide

Tidligere anså eksperter denne fugl for at være en underart til den langhalede sylfide, der naturligt findes ikke kun i Colombia og Venezuela, men også i Ecuador og Bolivia. Men nylige opdagelser indikerer, at det er helt sin egen art, der findes samme sted som den langhalede sylfide.

Den venzuelanske sylfide lever i hele Venezuela. Især kan man finde den ved Turimiquire højdepunktet ved grænsen til regionerne Sucre, Anzoátegui og Monagas og på Cerro Negro, det højeste bjerg i området Monagas. Der er også nogle ubekræftede optegnelser af denne art på Paria halvøen i det nordlige Venezuela.

Ligesom hos de andre arter af kolibrien udviser denne art også seksuel dimorfisme. Med andre ord er hanner og hunner fysisk forskellige. Det er let at identificere hannen på det blå område på deres hals (halsbånd), mørkegrønne og skinnende krone.

Men det, som mest adskiller hannerne fra hunnerne, er de lange bagudstikkende fjer på dens hale, som er violette i farven i bunden, og som glider over i en mere blå tone mod spidsen. Og de to mindste fjer i den centrale hale, som har en grøn-blå farve.

Resten af hannens fjerdragt er især farverigt med grønne farver, der er mørkest ved kronen. Fjerdragten, der fortsætter i en grønlig bronzefarve, undtagen lige det rødlige område ved dens hals. Næbet hos den venezuelanske sylfide er sort og relativt kort.

Som en kontrast har hunnen en grøn ryg, blå og hvid rynket hals, bryst og mave. Dens hale er mindre end hannens, men den er stadig ret grøn i farven og let todelt.

Afsluttende bemærkning

Mange forskelige arter af kolibrien er interessante og attraktive, og de lever på det amerikanske kontinent. Dem, vi har beskrevet her fra Colombia og Venezuela, er bare nogle få eksempler blandt mange på den mangeartethed, du kan finde i ethvert opslagsværk. Bare lav lidt research og du vil opdage mere end bare deres skønhed.