Hjorteflokke: Kost og vaner

I hele verden kan hjorteflokke af forskellige arter rejse mange kilometer i søgen efter føde.

Der er nogle dyr, som lever alene og kun mødes med andre medlemmer af deres art for at yngle. Der er andre, som danner par for livet, og så er der nogle, som lever i store grupper og rejser fra sted til sted. Hjorteflokke falder under denne sidste kategori.

Hjorte tilhører Cervidae familien. Der er flere forskellige arter, som også hører til denne gruppe. Det største medlem er elgen på 450 kg og det mindste er pudu på blot ti kg.

Hjorte er store drøvtyggende pattedyr med kroppe, der minder meget om hestenes, men de er en smule kortere og tætbyggede. De har slanke fødder, hove, lange halse og gevir. Disse karaktertræk kan dog variere alt afhængig af arten af hjort og levestedet, hvor de lever.

Hvor lever store hjorteflokke?

Hjorte lever i flere områder i hele verden, inklusiv Europa, Asien, Amerika, Nordafrika og flere områder på Arktis. Mennesker har også introduceret hjorte til New Zealand og Australien.

Eftersom arter af hjorte lever spredt ud på sådan et stort område, findes deres levesteder i meget forskellige økosystemer. Disse kan variere fra store sletter, prærier, skove og tundra, til tropiske regnskove og skove i bjergene.

Individer af hjortearter kan leve på ret store områder, eften i store grupper, mindre flokke eller alene. Dette område kan faktisk strække sig til 40 km. Hjorte såsom rensdyr migrerer over lange distancer i søgen efter føde hele året, hvor de rejser hundredevis af kilomer fra tundra til varmere områder.

Hvordan lever store hjorteflokke?

Det er meget gængst for hanner at leve alene og isoleret. De er territoriale dyr og hver hjort vil have sin egen “græstørv”. Hunner lever i store grupper eller med deres unger.

Hanner markerer deres territorie ved at bruge feromoner, enten ved at efterlade dybe fodspor eller ved at gnide deres hoved mod træer for at dække dem med deres lugt. Hjortens fødder og hoved indeholder de kirtler, som frigiver feromoner.

Under parringssæsonen kæmper hannerne mellem hinanden for retten til at mage med hunnerne. Denne adfærd kan dog ændre sig alt afhængig af hjortens art.

Den rituelle kamp betyder, at hannerne ikke har brug for at være særligt aggressive mod hinanden med deres gevir. Deres adfærd, som altid følger et tydeligt mønster, hjælper hannerne med at adskille dem selv fra hinanden. Målet er at vise deres individuelle egenskaber for at intimidere konkurrenten. Dette er kendt som agonistisk adfærd.

Hvad spiser hjorte?

Hjorte er planteædere, hvilket betyder, at deres kost primært består af træagtige og urteagtige planter. Det sidstnævnte er som regel i større mængder i foråret, hvor de træagtige planter bliver vigtigere for hjortenes kost om efteråret og vinteren.

Hjorteflokke i Europa spiser mest grankogler og generelt alle nåletræer. De spiser også ofte bladede stubbe og græsarter.

Mængden af træagtige og urteagtige planter i en hjorts kost kan variere, alt afhængig af om de lever i et koldt eller et mildt klima. Hjorte spiser også mos, blade og blomsterstilke. Derudover bruger de deres fødder til at graver rødder og knolde op af jorden.

Alt afhængig af sæsonen spiser hjorte også vilde frugter, agern og svampe. De invaderer også nogle gange lokale landbrug, hvilket på den ene side kan være et problem for de lokale landmænd. På den anden side er det også sandt, at gårdene faktisk har invaderet hjortenes naturlige levested.

Som nævnt er hjorte drøvtyggende dyr. Dette betyder, at de gylper maden, de har spist, op igen og spiser den derefter igen. Ved at “tygge drøv” kan de fordøje deres føde bedre for at optage ekstra ernæring, som de ellers ikke ville have fået.

Ligesom andre drøvtyggende dyr, er hjortens fordøjelsessystem bestående af fire dele, nemlig vommen, netmaven, bladmaven og kallun. Vommen indeholder mikroorganismer, som kan fordøje plante cellulose og skabe produkter, som hjorten kan bruge som en energikilde.