Hvorfor er den mexicanske ulv i fare for at uddø?

Den mexicanske ulv er endnu en af de arter, der er i fare for at uddø på grund af mennesket. Læs her om dens natur og om bestræbelserne på at genoprette bestanden.

Det er kompliceret at dele sit levested med rovdyr, især for de personer, der ejer husdyrbrug. Konflikten mellem mennesker og dyr er perfekt eksemplificeret i tilfældet med den mexicanske ulv, som er i fare for at uddø på grund af menneskers økonomiske interesser.

I denne artikel kan du lære mere om denne art af dyr fra hundefamilien, samt om de trusler, den står over for, og de bevaringsindsatser, der udføres for at redde bestandene. Gå ikke glip af at lære mere om denne storslåede ulv.

Den mexicanske ulv: Kendetegn

Den mexicanske ulv (Canis lupus baileyi) er en mindre art end andre repræsentanter af ulve-slægten. Den er ikke mere end 80 centimeter høj og vejer kun maksimalt omkring 45 kilo. Dens pels er brunlig med lysegule og grålige nuancer langs kroppen.

Dens udbredelsesområde (før reduktionen af dens bestand) strakte sig fra Sonoraørkenen, Chihuahua og det centrale Mexico til det vestlige Texas, det sydlige New Mexico og det centrale Arizona. Den mexicanske ulv foretrækker relativt fugtige miljøer, normalt tempererede skove og græsmarker.

Som alle underarter af ulven er Canis lupus baileyi et strengt kødædende dyr. Dens foretrukne bytte er hjorte, som flokke jager i grupper i en perfekt koordineret flok. Alligevel er det svært at få store byttedyr, så disse ulve gør en dyd ud af at spise så meget som muligt på én gang.

Den sociale struktur i flokke af mexicanske ulve er hierarkisk og ledes af et alfapar, som har ansvaret for at forsvare gruppen. Hver bestand afgrænser og forsvarer sit territorium med iver, idet de patruljerer grænserne og markerer dem med urin og mærker med kløer og tænder.

Hvad angår reproduktion, varer hunnens drægtighed ca. 65 dage, og den føder fire til syv hvalpe. De fødes blinde og døve og er helt afhængige af moderen i de første uger af deres liv. Hunnen tager sig af dem i hulen, og hannen passer på omgivelserne.

Hvorfor er den mexicanske ulv truet?

Den mexicanske ulv har været truet siden 1976. På det tidspunkt var der færre end 50 ulve i live. Der var flere årsager til denne foruroligende nedgang:

• Reduktion af antallet af byttedyr og tab af levesteder som følge af menneskers besættelse af deres territorier.
• Konflikter med mennesker: På grund af manglen på føde plejede de mexicanske ulve at gå til kvægbesætninger for at jage, så de blev mål for adskillige drab.
• Giftige fælder og lokkemad: Mange kvægavlere brugte disse teknikker for at slippe af med dem.
• Brug af pesticider på afgrøder: Nogle af dem, såsom natriummonofluoroacetat, dræbte ulve, der vandrede ind i menneskelige bebyggelser på jagt efter mad.

I 1950’erne var den mexicanske ulv blevet udryddet i naturen. I halvfjerdserne blev der iværksat en bevarelsesindsats, da arten omkring dette tidspunkt blev optaget på listen over truede dyr.

Den mexicanske ulvs bevaringsstatus

Mellem halvfjerdserne og firserne i det 20. århundrede blev AZA´s plan for den mexicanske ulvs overlevelse gennemført. Med henblik herpå blev der iværksat et program for opdræt i fangenskab af de få eksemplarer, der kunne indfanges i naturen.

Denne plan havde til formål at genindføre eksemplarer i deres naturlige levesteder. Det var dog først i det første årti af det 21. århundrede, at programmet bar frugt. Dette er de mest relevante data om processen:

• 2012: Der blev talt mindst 75 mexicanske ulve og 4 ynglepar i de områder, der var beskyttet for dem.
• 2014: Første ulveunge født i naturen siden genopretningsplanens start.
• 2015: Der rapporteres om en bestand på over 100 ulve i det sydvestlige New Mexico og det sydøstlige Arizona (USA). Det svarer til en stigning på 31% i antallet siden 2013.
• 2016: Sidste officielle optælling. På dette tidspunkt er der rapporteret 21 vilde ulve inden for Mexico og 15 ulveunger fra 3 forskellige kuld født i naturen.
• 2017: Den første vildtfødte ulv, der overlever til den reproduktive alder, parrer sig med en hun, der er genudsat fra fangenskab, og får et sundt kuld.

Rovdyr er nødvendige i økosystemet

Nogle organisationer bemærkede økonomiens betydning for bevarelsen af den mexicanske ulv, så der blev investeret en indsats i at sprede bevidsthed og bede om hjælp fra den menneskelige befolkning. Oprettelsen af miljøuddannelsescentre og udviklingen af turismeprogrammer var i stand til at give økonomiske fordele.

Disse genopretningsprogrammer for arter er et klart bevis på, at sameksistens med vilde dyr er muligt. Lidt efter lidt bliver den brede befolkning opmærksom på det arbejde, som kødædende dyr udfører i økosystemet. Disse fremskridt i den generelle tankegang giver håb for alle de arter, der lider under menneskets handlinger i dag.