Amerikansk oksefrø: Hvorfor er den ikke passende som kæledyr?

Det er nødvendigt at være opmærksom på faren ved handel med eksotiske dyr, fordi det kan være en potentielt invasiv art såsom den amerikanske oksefrø.
Amerikansk oksefrø: Hvorfor er den ikke passende som kæledyr?

Sidste ændring: 01 april, 2021

Padder når også hjem til mange entusiaster i eksotiske kæledyr. Vi bliver dog nødt til at være opmærksomme på de risici, det indebærer at holde denne type dyr. I mange tilfælde afslutter de deres liv som kæledyr med at blive sluppet ud i det fri, hvor de kan formere sig hurtigt og konkurrere med lokale arter. Et eksempel på dette er en amerikansk oksefrø.

Denne frø stammer oprindeligt fra Nordamerika, men den har formået at invadere andre områder i Amerika, Asien og Europa. Som konsekvens af det er denne padde en del af IUCNs specialistgruppe af invasive arter og er klassificeret som en af de 100 mest invasive eksotiske arter på planeten.

Amerikansk oksefrø: En stor padde

Et af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved dette dyr er dens store størrelse, eftersom voksne kan måle mellem 10 og 20 centimeter i længden. De største eksemplarer kan derudover veje op til et kilo.

En amerikansk oksefrø har en olivengrøn farve med grønlige eller brune pletter. Hovedet er bredt og fladt med en fold bag hvert øje, som afgrænser hele øret. Et essentielt karaktertræk til at skelne mellem kønnene er størrelsen på øret, som er større end øjet hos hanner og samme størrelse som øjet hos hunner.

Dens mave er hvidlig og spækket med mørke pletter. Dens bagben har mørke striber.

Nærbillede af frø

Hvorfor er amerikansk oksefrø blevet en invasiv art?

Invasive arter har en evne til fælles, nemlig at kunne leve i meget forskellige levesteder og spise et stort antal arter. Det er en del af deres succes i miljøer, der er anderledes end deres oprindelsessted. En amerikansk oksefrø formerer sig som en invasiv art takket være en række egenskaber, der er nævnt ovenstående.

En stor tolerance for forskellige temperaturer

Frøer begynder at være aktive, når vandtemperaturen er over 15°C. Ved temperaturer under 1°C stopper de deres motoriske aktivitet. I deres naturlige levested bliver de i vand med en temperatur mellem 24°C og 33°C med en omgivende temperatur, der veksler mellem 26°C og 42°C, og en relativ luftfugtighed mellem 33 og 100%.

Meget store klumper af æg

Avlssæsonen er som regel i forår og sommer. Antallet af æg per klump hos hver hun er omkring 20.000, men den kan nå op til 40.000 i tilfælde af store mødre. Hvis de miljømæssige faktorer er gunstige, kan disse frøer lægge adskillige klumper af æg hvert år.

Æggene udklækkes indenfor omkring tre til fem dage, og haletudserne – som når en længde på 20 centimeter – kan gennemgå metamorfose på blot seks måneder i varmt vand. Vi står åbenlyst over for en hurtig reproduktionsrate.

En opportunistisk art

Dette dyr tilpasser sin kost ud fra det bytte, den kan finde i omgivelserne. En amerikansk oksefrø spiser alle typer af akvatiske, flyvende og jordlevende hvirvelløse dyr samt nogle hvirveldyr, som kommer tæt nok på.

Denne art jager ved at forfølge, eftersom den bliver ubevæget og kamufleret af de omgivende planter. Dens styrke er ikke hastighed, men bedrag: Så snart et bytte kommer forbi, slår den til.

Denne frø er i stand til at spise fisk, haletudser, skildpadder og små slanger samt rotter og flagermus, som kommer tæt på dammen for at slukke deres tørst. Dens appetit er så stor, at den kan gennemgå lange perioder med faste efter et stort måltid.

Generelt er haletudser planteædere, men når man analyserer indholdet af deres maver, ekskrementer og andet organisk affald, har man også fundet akvatiske hvirvelløse dyr. Så det lader til, at de ligesom deres forældre drager nytte af alt, der kan være i deres mund.

Stor fænotypisk plasticitet

En amerikansk oksefrø kan leve på ethvert levested med stillestående eller langsomt bevægende vand. Især hvis det har mande planter og nedbrydende planterester.

En amerikansk oksefrø kan derudover modstå relativt høje niveauer af forurening, hvilket giver dem mulighed for at leve på levesteder forringet af menneskers aktivitet. Nogle eksperter går endda så langt til at sige, at denne art viser en præference for disse “kunstige økosystemer”.

Faren ved amerikansk oksefrø som en invasiv art

Alle disse faktorer gør den amerikanske oksefrø til en invasiv art. Den har et stort potentiale til at slå sig ned i økosystemer, der er anderledes end dens oprindelige. Den spiser også nemt lokale arter.

Introduktionen af invasive arter medfører også andre relaterede problemer: Overførsel af nye sygdommeAmerikansk oksefrø kan være bærer af svamp, bakterier og vira såsom Batrachochytrium dendrobatidis. Det er et patogen, der påvirker helbredet hos padder alvorligt.

Amerikansk oksefrø samles i flok i vand

Nutildags er der blevet startet et program til at kontrollere og udrydde denne invasive art i det fri. Denne plan inkluderer bevidsthedsforanstaltninger, der især er rettet mod entusiaster i eksotiske kæledyr.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Catálogo Español de Especies Invasoras. Lithobates catesbeianus.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.