Wobbly Hedgehog Syndrome: Hvad er det?

Der er flere og flere familier, der vælger at holde eksotiske dyr som kæledyr. Mange af disse dyr lider af sygdomme, som er unikke for deres art. I dag vil vi se på en sygdom, som er særligt livsfarlig: Wobbly Hedgehog Syndrome.
Wobbly Hedgehog Syndrome: Hvad er det?
Juan Pedro Vazquez Espeso

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Juan Pedro Vazquez Espeso.

Sidste ændring: 21 december, 2022

I dag ønsker vi at se nærmere på Wobbly Hedgehog Syndrome. Tidligere var det sjældent for folk at have nogen former for kæledyr foruden hunde, katte eller måske en fugl.

I dag er de tider et fjernt minde, eftersom markedet for kæledyr er blevet mere alsidigt. Og for at kunne følge med tiderne skal dyrlæger være forberedt på at give ordentlig pleje til en bred vifte af skabninger.

Det er selvfølgelig umuligt for dyrlæger at kende til hver enkelt dyr. Det er dog stadig vores ansvar at give medicinsk pleje til hvert dyr, som har brug for vores hjælp. Og nogle gange betyder det at behandle pindsvin. Vi fraråder dog på det kraftigste, at man tager pindsvin fra det fri og holder som kæledyr.

Wobbly Hedgehog Syndrome

Wobbly Hedgehog Syndrome (WHS) er en degenerativ sygdom i nervesystemet, som rammer pindsvin. Oprindelsen for denne sygdom er stadig ukendt.

Denne lidelse minder om multipel sklerose hos mennesker, og mange forskere sammenligner de to. I tilfælde af fire-tåede pindsvin mener eksperter dog, at det handler om den vilkårlige genetiske blanding, som arterne har gennemgået.

Det er vigtigt at pointere, at der er et betydeligt juridisk tomrum, når det kommer til at avle fire-tåede pindsvin. I mange lande er det ulovligt at have disse dyr som kæledyr på grund af deres potentiale til at blive invasive arter, hvis de introduceres i det fri. I disse lande har professionelle institutioner derfor ikke licens til at avle dem.

Wobbly Hedgehog Syndrome kan være resultatet af krydsning af tætte familiemedlemmer hos personer uden licens og uden korrekt viden.

Pindsvin i hånd

Udviklingen af sygdommen

Wobbly Hedgehog Syndrome rammer tamme fire-tåede pindsvin omkring 3-års alderen. I andre aldersgrupper kan det dog også opstå, både hos yngre og ældre, men det er mindre sandsynligt.

Udviklingen af dette syndrom er gradvis, og begynder som regel med dyrets bagben. Senere, når sygodmmen udvikler sig, vil det påvirke forbenene også. I nogle tilfælde kan det begynde i dyrets venstre side og derefter sprede sig til den højre side eller omvendt.

Dette syndrom producerer tab af muskelkontrol i pindsvinets krop (ataksi). Som et resultat af det slingrer pindsvinet, når det går – hvoraf navnet kommer (wobbly).

På dette tidspunkt er det vigtigt at slå fast, at Wobbly Hedgehog Syndrome er nemt at forveksle med vestibulær syndrom. Det er derfor vigtigt at have de mulige forskellige diagnoser i baghovedet.

Når symptomer og slingren opstår, vil det gøre det svært for dyret at udføre sine daglige aktiviteter. Derudover opstår vægttab i de tidlige stadier af sygdommen takket være problemerne, som dyret har med at nå hen til foderskålen.

Normalt dør dyr i tidsrummet mellem en måned og et år, efter symptomerne opstår. Når det er sagt, afhænger overlevelsen dog meget af den palliative pleje, som pindsvinet modtager.

Behandling og pleje ved Wobbly Hedgehog Syndrome

Selvom specifikke behandlinger ikke findes, vil grundlæggende pleje af pindsvin dog forbedre og forlænge deres livskvalitet betydeligt.

Kost

Pindsvin med WHS har brug for en kost af god kvalitet med insekter eller kogt kyllinge- eller kalkunbryst uden skind. Derudover bør man fuldføre deres kost med et måltid bestående af små stykker af bagt eller kogt frugt eller grøntsager.

Det er også bedst at give dem omega-3 og -6 fedtsyrer i form af kosttilskud. På samme tid anbefaler eksperter, at man giver dem multivitamin.

I mere fremskredne stadier af sygdommen kan pindsvin have brug for assistance til at kunne spise. Det skyldes, at sygodmmen gør det svært for dem at spise selv. På samme tid vil de få brug for at drikke af en vanddispenser med en ventil for at kunne forblive hydreret.

For at hjælpe et pindsvin med at spise er det bedst at forberede hjemmelavet pureret mad og give det med en sprøjte. Puréen bør inkludere de samme komponenter og rationer, som dit kæledyr normalt spiser, med de relevante tilskud.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på hydrering i udviklede stadier af Wobbly Hedgehog Syndrome. Du bliver derfor nødt til altid at have en sprøjte klar og tilbyde dit kæledyr vand hyppigt.

Fysioterapi

Det er vigtigt at holde dit kæledyrs muskler i den bedst mulige stand for at kunne sænke udviklingen af denne sygdom. Du kan gøre det ved at massere dyrets ekstremiteter for at kunne opretholde musklernes fasthed.

Eksperter anbefaler også at massere dyrets mave. Du kan massere dens mave blidt, som er glat og ikke har pigge. På den måde kan du stimulere bevægeligheden i mavetarmkanalen.

Pindsvin med Wobbly Hedgehog Syndrome får massage

I dagens artikel har vi talt om et svært emne, eftersom det aldrig er nemt at tale om sygdomme, som ikke har nogen behandling. Vi håber, at rådene her vil hjælpe dig til at passe på dit kæledyr, hvis uheldet er ude, og den udvikler dette syndrom. På den måde kan du sikre dit pindsvin den bedst mulige livskvalitet så længe som muligt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Díaz-Delgado, J., Whitley, D. B., Storts, R. W., Heatley, J. J., Hoppes, S., & Porter, B. F. (2018). The pathology of wobbly hedgehog syndrome. Veterinary pathology, 55(5), 711-718.
  • Graesser, D., Spraker, T. R., Dressen, P., Garner, M. M., Raymond, J. T., Terwilliger, G., … & Madri, J. A. (2006). Wobbly hedgehog syndrome in African pygmy hedgehogs (Atelerix spp.). Journal of Exotic Pet Medicine, 15(1), 59-65.
  • Ruszkowski, J. J. (2020). Wobbly Hedgehog Syndrome (WHS): a review of knowledge and some practical suggestions about differential diagnosis. Med. Weter, 76(5), 263-265.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.