Broccoli som en del af din hunds kost

08 november, 2018
Uden at din hund bliver vegetar, kan du fodre dem grøntsager som del af deres kost. Du skal dog huske på, at ikke alle grøntsager er sunde for dyr selvom de er for mennesker.

Enhver dyreelsker ønsker at give sine kæledyr det bedste. Ofte ved de dog ikke hvad de kan og ikke kan spise. Det er derfor vigtigt at forstå, at der er menneskemad som dyr gerne må spise såsom broccoli. Læs videre for at forstå hvordan du inkorporerer det i din hunds kost, for at holde den sund.

Broccoli i din hunds kost: Ja eller nej?

Hund der spiser grøntsager

I øjeblikket er der en invasion af “affaldsmad”, som kæledyr på en eller anden måde kommer til at spise. Uden at din hund bliver vegetar, kan du fodre dem grøntsager som del af deres kost. Du skal dog huske på, at ikke alle grøntsager er sunde for dyr selvom de er for mennesker.

Med hensyn til broccoli er det en næringsrig grøntsag, som er egnet til alle i hjemmet (selv dit kæledyr). Du kan tilføje denne grøntsag til dit kæledyrs kost, og endda benytte den som en godbid. Broccoli bidrager med mange vitaminer (A, C og K), fibre og mangan.

Det er vigtigt at tilberede broccolien inden du giver den til din hund. Du kan enten dampe eller koge den. Husk på at selvom broccoli er meget næringsrigt, skal du ikke give for meget til din hund, da en overdreven mængde kan forårsage luft i maven og mavesmerter.

De gode nyheder er at broccoli, sammen med andre medlemmer i familien af korsblomstrede grøntsager (rosenkål, kål og marvkål) indeholder fytokemikalier, som er i stand til at forhindre bestemte sygdomstilstande hos kæledyr.

Det er bevist at disse grøntsager er anticarcinogene og anti-aldrende. Det er en god idé at tilføje dem til din hunds kost i små mængder, for at forbedre maven og blærens sundhed.

Hvilke andre grøntsager kan jeg give min hund?

Dyrlæger bliver spurgt dette spørgsmål dagligt. Dette er fordi at flere og flere dyreejere ønsker at deres firbenede venner skal spise sundere. Du skal huske på at der er bestemte grøntsager der er tilladte for hunde, mens andre er forbudte. Udover broccoli er der af andre egnede grøntsager:

1. Gulerødder

Du kan give din hund hakkede eller strimlede gulerødder blandet med hundens foder, eller bare rå strimler som en belønning. Gulerødder har en god blanding af vitamin A, antioxidanter og carotener. Alle disse næringsstoffer sørger for at holde din hund rask og beskyttet mod sygdomme. Nogle teorier hævder også at gulerødder kan forbedre hundens syn. Det er en sund erstatning for butiksindkøbte småkager og snacks som man giver som belønning.

Hund spiser en gulerod

2. Asparges

Asparges er en stor kilde til vitamin A, B1, B2, C, E og K, og derudover også folinsyre, fibre, jern, mangan og kalium. Du kan koge det, skære det i stykker og derefter blande det med hundens almindelige foder. Derudover kan du også stege det og give det som belønning.

3. Agurker

Hunde kan bestemt også spise agurker, og mange af dem elsker det. Skær agurken i små stykker eller terner, og dræn den godt så bitterheden forsvinder. Agurker har en masse fordele for hunde. De forbedrer eksempelvis tarmens sundhed, giver vitamin B og C og reducerer blodtrykket grundet indholdet af kalium.

4. Spinat

Næringsmæssigt er dette en meget vigtig grøntsag for din hund. Spinat er rigt på jern, calcium og betacarotener, og kan koges eller dampes, skæres i stykker og derefter tilføjes til hundens foder. Spinat er perfekt for hvalpe, da det fremmer knoglesundhed og vækst.

5. Græskar

Denne orange grøntsag har en masse næringsstoffer, især caroten. Hvis dit kæledyr lider af forstoppelse, kan vi anbefale at tilføje græskar til dets almindelige kost. Det kræver bare at man koger eller bager det i ovnen, for derefter at servere det for kæledyret i form af puré eller i stykker.

6. Selleri

Tyndt-skårede selleriskiver kan med fordel tilføjes til din hunds kost, og kan især hjælpe hvis din hund lider af knogleproblemer, gigt eller slidgigt (især hos ældre hunde). Denne grøntsag indeholder både kalium og fibre, og er et fremragende vanddrivende middel, der fremmer sundhed i nyrer og urinveje.