Hjemmelavede kroketter til din hund

Her kommer nogle ideer til, hvordan du kan lave hjemmelavede kroketter til din hund, Du kan bruge dem som snacks eller belønning for god opførsel, eller som del af dens kost.
Hjemmelavede kroketter til din hund
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Hvis du er løbet tør for mad og gerne vil fejre en speciel lejlighed, så er det ret så sjovt at lave hjemmelavede kroketter til din hund. Der findes nogle rigtig nemme og praktiske opskrifter, som kun kræver de mest almindelige ingredienser, som de fleste folk normalt har i huset.

Husk, at ikke al mad til mennesker er egnet til hunde. Hunde ser dog ud til at spise alting, men der er bestemt også noget mad, som de absolut aldrig må spise.

Du skal også tænke på, at allergi overfor fødevarer er ret almindeligt hos hunde. Derfor, skal du altid lige spørge din dyrlæge til råds, inden du begynder de vilde eksperimenter med din hunds kost.

hund spiser af sin madskål

Den sorte liste

Hvis du vil lave hjemmelavede kroketter til din hund, må du aldrig bruge løg og hvidløg. Vindruer, granatæbler, chokolade, sødmælk, jordnødder og avocadoer skal du også helst undgå. Vi behøver vel heller ikke at nævne, at hunde ikke kan tåle alkohol.

Hunde bør heller ikke få rejer og popcorn (majs helt generelt), selleri, kirsebær, mandler, peber og skumfiduser.

Ananas, kartofler, champignon, og tomater bør du kun tilføre din hunds kost i begrænsede mængder. Dette gælder også for vandmelon, ost, broccoli, tranebær, jordbær, æbler og brød.

Den grønne liste

Når det gælder mad, som er sikkert for dyr, kan din hund spise grøntsager som salat, spinat og gulerødder, ligesom det også er okay med frugter som pærer og melon. Bøf er en af hundens yndlingsspiser. Du kan også give den vel tilberedte fisk og ris i dens kost.

hund får sin mad

Sådan laver du hjemmelavede kroketter til din hund

Her kommer nogle ideer til, hvordan du kan lave hjemmelavede kroketter til din hund, Du kan bruge dem som snacks eller belønning for god opførsel, eller som del af dens kost (husk altid lige at tjekke med dyrlægen, hvad din hund har brug for af næringsstoffer).

Kroketter med kød

Ingredienser

  • 250 g skært oksekød skåret i små stykker
  • 3 kopper brun sovs
  • 3 æg
  • 1 kop laktosefri mælk
  • 1/4 kop extra jomfru olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienser i en stor skål. Rør dem godt rundt indtil du har en blød og klæbrig blanding. Det kan være nødvendigt med mere sovs, hvis ikke konsistensen er korrekt.
  2. Læg dejen ud på en smurt bradepande. Skær kroketterne ud med en kniv eller  en pizzaskærer.
  3. Placer bradepanden i den forvarmede ovn på 180 grader i en time.
  4. Når tiden er gået, så tager du pladen ud og stiller den til afkøling så kroketterne kan blive hårde.

Læg dem i en boks og ind i køleskabet med dem. De kan holde sig i køleskabet i op til to uger. Husk at tage dem ud af køleskabet 20 minutter inden du giver dem til din hund, så de kan varme lidt op og få en mere behagelig temperatur.

Kroketter med havregryn

Ingredienser

  • 2 kopper havregryn
  • 1 kartoffel af mellemstørrelse, skåret i små stykker og gennemkogt
  • 1/2 kop laktosefri smør
  • 2 teskefulde bagepulver

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienser sammen i en skål, indtil du får en sammenhængende masse.
  2. Spred dejen ud på en glat overflade. Skær dejen ud i små stykker (måske som kødben).
  3. Læg kroketterne på en smurt bageplade og put den ind i ovnen ved 180 grader i 30 minutter.
  4. Lad dem køle af indtil de er sprøde.

Opbevar dem i en lukket beholder eller gennemsigtig pose et koldt sted. De behøver ikke nødvendigvis at skulle stilles i køleskabet. De kan fint holde sig i op til en uge.

Kroketter med kylling

Ingredienser

  • 250 g afbenet kylling skåret i små stykker
  • 1 pisket æg
  • 100 g fuldkornsmel
  • 1 kop havregryn
  • 1/4 kop extra jomfru olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Pisk mel og havregryn grundigt sammen med ægget.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser med hænderne.
  3. Træk dejen ud på en glat overflade. Skær den i små stykker, i den form du nu godt vil have.
  4. Stil pladen i ovnen ved 180 grader i 20 minutter.
  5. Lad dem være på pladen indtil de er kolde og sprøde.

Opbevar kroketterne i en gennemsigtig boks i køleskabet. De kan sagtens holde sig i op til tre uger. Husk at tage dem ud af køleskabet lidt inden du vil give dem til din hund, så de kan få en god temperatur.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.