Er vitamin C til hunde essentielt?

20 februar, 2020
Vitamin C er en kraftfuld antioxidant til hunde og kan hjælpe med at bekæmpe tilstande, som forårsager oxidativ stress. Vi vil fortælle dig alt, hvad du bør vide om det, i denne artikel.

Ulig mennesker, kan hunde producere vitamin C (ascorbinsyre) i deres kroppe. Takket være denne evne, er de fleste ernæringseksperter med speciale i hunde enige om, at der ikke er behov for tilskud af vitamin C til hunde.

Indtil for nylig, var det en sjældenhed, at producenter af dyrefoder tilføjede vitamin C til deres produkter. I nogle tilfælde, blev det tilføjet som en form for konserveringsmiddel, snarere end på grund af sin næringsmæssige værdi.

Effekterne og fordelene ved vitamin C

I kroppen, fungerer ascorbinsyre som en antioxidantIltning er en kemisk reaktion, hvor ilt kombineres med et andet stof.

Oxidativt stofskifte omdanner kalorier til energi. Når kroppen “forbrænder energi”, producerer den både varme og energi, hvilket kroppen skal bruge for at kunne fungere.

For meget eller for lidt ilt i systemet kan dog skabe giftige bi-produkter, kendt som frie radikaler. Disse radikaler kan skade cellernes strukturer, ændre immunforsvaret og endda ændre DNA sekvenser.

Det er her, vitamin C kommer ind i billedet. Det fungerer som en hæmmer af ilt og eliminerer frie radikaler. Ved at gøre det, beskytter det cellerne fra den ødelæggelse og ændring, som iltning forårsager.

Ascorbinsyre er et genoprettende stof, som forhindrer nedbrydelsen af kollagen og andre kropsvæv. Det gør dette ved at arbejde med andre vitaminer og mineraler, som beskytter kroppen og dens systemer.

Hund under træ med appelsiner symboliserer vitamin C til hunde

Klinisk anvendelse af vitamin C til hunde

For mere end 50 år siden, etablerede to studier de terapeutiske fordele ved ascorbinsyre til hunde med hundesyge.

Belfield (1967) beskrev effekterne af intravenøs vitamin C over en periode på 3 dage. Hans studie blev udført på en gruppe af 10 hunde.

Leveque (1969) viste, at behandling med vitamin C var essentielt i helbredsperioden for hunde, der led af tilstande, som ramte det centrale nervesystem. Dette studie blev udført på en gruppe bestående af 16 hunde.

Der har også været et antal af studier på hunde, der led af brandsår. En af disse beviste, at det mindskede oxidativ stress at give vitamin C. Derudover mindskede det også mikrovaskulær tab af proteiner og væsker (Matsuda, 1993).

For nyligt har behandling med vitamin C til hunde været effektiv i behandling af et antal hjertelidelser. Ligeledes, var dette vitamin også i stand til at hjælpe med at bekæmpe oxidativ stress og reducere antallet af episoder med takykardi.

På grund af sin rolle i bevarelsen af kollagen, er ascorbinsyre også nyttigt til at sænke udviklingen af bestemte degenerative sygdomme. Disse inkluderer degenerative ledsygdomme, hoftedysplasi og et antal lidelser forbundet med rygraden (Hastings, 2004).

Et interessant studie rapporterer om effekterne af vitamin C til hunde, der lider af kognitiv dysfunktion. Dette er et gængst problem hos ældre hunde og er lig demens eller Alzheimers hos mennesker. Hos disse hunde har dette vitamin vist sig at kunne mindske de associerede symptomer og sænke degenerationen.

Hund på strand med kurv fyldt med appelsiner symboliserer vitamin C til hunde

Kontraindikationer

I de fleste tilfælde er ascorbinsyre sikkert for dyr. Vi ved dog, at overdreven anvendelse af ascorbinsyre kan forårsage kalkaflejringer på nyrerne.

Det kan også forårsage betændelse i tarmene og diarré, hvis det gives i for høje doser. I sjældne tilfælde kan det endda forårsage anæmi. Vitamin C kan også interagere med andre typer medicin, såsom ciclosporin, tetracyclin, betablokkere, vanddrivende midler, aspirin og paracetamol blandt andet.

Behandling med vitamin C til hunde: Racer

Desværre, ved mange hundeejere ikke, om deres kæledyr er i en risikozone for at udvikle disse kalkaflejringer. Det skal siges, at man fuldstændig bør undgå at give ascorbinsyre, hvis de tidligere har haft nyresten.

Undgå at bruge dette kosttilskud hos racer med højere risiko, såsom schnauzer, lhasa apsos, yorkshire terrier, miniaturepudel, shih tzus og bichon-friser.

Analysetests af urin kan spore krystaller og hjælpe med at identificere kæledyr, som har risiko for nyresten.

Moderate mængder er nøglen

Det er vigtigt at konsultere en dyrlæge og informere dem om enhver ændring, du laver i din hunds kost. Husk altid at bede om råd, før du giver dit kæledyr et kosttilskud.

Når det kommer til vitamin C, vil perioden, man skal give det, afhænge af sygdommen eller tilstanden, som man prøver at behandle. Det er vigtigt at holde øje med, hvordan ens kæledyr reagerer på dette nye tilskud og holde øje med en hver mulig bivirkning.

Som konklusion er vitamin C dog ikke passende til alle kæledyr, selvom det har gode terapeutiske fordele. Husk, at selvom du kan købe ascorbinsyre uden recept, så er det vigtigt at anvende doseringen, som anbefales af din dyrlæge.

  • Belfield, W. O. (1967). Vitamin C in treatment of canine and feline distemper complex. Veterinary medicine, small animal clinician: VM, SAC, 62(4), 345-348.
  • Leveque, J. I. (1969). Ascorbic acid in treatment of the canine distemper complex. Veterinary medicine, small animal clinician: VM, SAC, 64(11), 997-9.
  • Carnes, C. A., Chung, M. K., Nakayama, T., Nakayama, H., Baliga, R. S., Piao, S., … & Bauer, J. A. (2001). Ascorbate attenuates atrial pacing-induced peroxynitrite formation and electrical remodeling and decreases the incidence of postoperative atrial fibrillation. Circulation research, 89(6), e32-e38.
  • Shiroshita-Takeshita, A., Schram, G., Lavoie, J., & Nattel, S. (2004). Effect of simvastatin and antioxidant vitamins on atrial fibrillation promotion by atrial-tachycardia remodeling in dogs. Circulation, 110(16), 2313-2319.
  • Matsuda, T., Tanaka, H., Yuasa, H., Forrest, R., Matsuda, H., Hanumadass, M., & Reyes, H. (1993). The effects of high-dose vitamin C therapy on postburn lipid peroxidation. The Journal of burn care & rehabilitation, 14(6), 624-629.
  • Pan Y, Landsberg G, Mougeot I, Kelly S, Xu H, Bhatnagar S, Gardner CL and Milgram NW (2018) Efficacy of a Therapeutic Diet on Dogs With Signs of Cognitive Dysfunction Syndrome (CDS): A Prospective Double Blinded Placebo Controlled Clinical Study. Nutr. 5:127.