Mykotoksiner og dyreproduktion

Intet foder er fuldstændig harmløst. Substanserne, som vokser på det, kan nogle gange være skadeligt for de dyr, som indtager det.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Meget svamp har evnen til at producere giftige sekundære metabolitter kendt som mykotoksiner. Disse substanser kan vokse på foder, og de udgør en alvorlig risiko for helbredet. De mest farlige kan endda beskadige dyre- og menneskeliv.

Når man taler om mykotoksiner og dyreproduktion er der så en, som har negative effekter på reproduktion? Her er nogle af de mest relevante mykotoksiner for folke- og dyresundhed, og deres effekter på den reproduktive succes hos husdyr.

Hvordan opstår mykotoksiner hos dyr?

For det første vil vi definere begrebet mykotoksikose. Det refererer til forgiftning ved indånding eller indtag af fødevarer, der er inficeret af mykotoksiner. I dyreverden kan denne type forgiftning opstå på to måder:

• Direkte hos planteædere, som indtager grøntsager, der er inficeret af svampen.
• Indirekte hos kødædere, som indtager kød fra et tidligere forgiftet dyr.

Mykotoksiner, der udskilles af svampe, kan leve på alle typer mad og foder opbevaret i dårlig stand. De tre svampeslægter, der er rapporteret til oftest at kunne producere mykotoksiner, er:

• Aspergillus spp.
• Penicillium spp.
• Fusarium spp.

En svamps evne til at producere mykotoksiner afhænger af mange faktorer såsom luftfugtighed, temperatur, underlag/foder og ilt. Forekomsten af mykotoksikose kan dermed variere afhængig af de geografiske og miljømæssige betingelser.

Mykotoksiner og dyreproduktion

De mykotoksiner, som forårsager flest problemer i dyreproduktion, er som regel de følgende:

• Aflatoksiner: Produceret af forskellige arter af Aspergillus flavus og parasiticus.
• Ochratoksin A: Produceret af forskellige arter af Aspergillus og Penicillium.
• Trichomes, zearalenon og fumonisis: Produceret af svamp af slægten Fusarium.

Toksiciteten af disse metabolitter kan påvirke alle typer af organer hos dyr lige fra forekomsten af kræftfremkaldende, teratogene og mutagene effekter og ændringer i leveren, nyrer og fordøjelsessystemet til udviklingen af hormonelle og immunundertrykkende lidelser.

Kan effekterne påvirke den reproduktive succes på et landbrug?

Vi kan svare på dette spørgsmål ved at bruge eksemplet med svineavl og ved at analysere effekten af forskellige mykotoksiner på dem. Nedenstående vil vi gennemgå emnet baseret på typen af mykotoksin, der studeres.

Zearalenon

Det er et hyperøstrogen toksin. Med andre ord aktiverer det omdannelsen af østrogen, hvilket ændrer den normale funktion i det kvindelige reproduktionssystem. Et konstant indtag af dette substans gennem kosten fører til symptomer såsom vulvovaginitis, yverbetændelse, ændringer i menstruationscyklusser, falske graviditeter, aborter og infertilitet.

Den normale proces med reproduktion på landbruget vil derfor være meget påvirket, og det vil resultere i et økonomisk tab. Det er dog alligevel sandt, at dets effekter er forbigående og forsvinder, når man ændrer kosten.

Aflatoksiner

Hos svin sænker mykotoksiner immunsystemet og har kræftfremkaldende og mutagene effekter. Der er derudover hepatotoksiske (dårlige for leveren), hvilket forårsager anæmi, nefrose, systemisk blødning og dødsfald. De er derfor højst sandsynligt den mest problematiske og farlige mykotoksin.

På et reproduktivt niveau kan de forårsage abort og mangel på mælk under diegivning. De kan derudover overføres til nyfødte svineunger, hvilket påvirker deres immunforsvar.

Er der en metode til at kontrollere inficering med mykotoksiner hos dyr?

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at skille sig fuldstændig af med mad og foder, som er inficeret af mykotoksiner. Der er derudover adskillige måder at reducere dets niveauer på og undgå længerevarende eksponering. Det er faktisk det kroniske indtag, som ofte forværrer effekterne af mykotoksikose.

En af de mest effektive metoder til at reducere niveauerne af mykotoksiner i foder er at følge gode vaner indenfor landbrug. De højeste niveauer af hygiejne bør dermed opretholdes under dyrkning, høst og transport.

Disse vaner er blevet grundlæggende i vurderingen af fødekæden fra landbrug til mad som en helhed, hvor dyrefoder er det første led.

Under omdannelsesprocessen fra rå materialer til foder i dyrefoderindustrien er det derudover vigtigt at følge gode vaner for hygiejne. Det minimerer niveauerne af mykotoksiner i det endelige produkt.

Det er for eksempel på dette punkt, hvor faren for krydskontamination øges. Nogle andre fødevarer inklusiv dem, der er tiltænkt til menneskeligt forbrug, kan dermed blive inficeret.

Et problem for reproduktiv succes?

Ethvert landbrug med husdyr afhænger af en vis succes indenfor reproduktion for at kunne vokse over tid. Det er især tilfældet med landbrug udelukkende dedikeret til at få nye generationer af dyr og dyrkning af mælk fra hunner efter fødsler. Det er derfor grundlæggende at opnå en optimal fysiologisk tilstand for succesfuld reproduktion.

Det faktum, at foder kan sprede bestemte substanser, der er skadelige for reproduktion, er et problem. Det er på grund af det faktum, at som regel er mængderne så små, at symptomerne ikke er synlige nok til, at der bliver udført en behandling.