Sådan kan man give en hvalp modermælkserstatning

Lad os i dag se nærmere på, hvad modermælkserstatning for hvalpe er, i hvilke situationer, du skal bruge det, samt hvordan og hvornår, du skal fodre hvalpen.
Sådan kan man give en hvalp modermælkserstatning

Sidste ændring: 13 juni, 2021

Ligesom for menneskebabyer er modermælk den bedste mad for en hvalp. Dog er der nogle gange, hvor du vil være nødt til at give en hvalp modermælkserstatning. I dag vil vi se nærmere på, hvad modermælkserstatning for hvalpe er, de forskellige situationer, hvor du skal bruge det, samt hvordan og hvornår, du skal give hvalpen mad.

Hvad er modermælkserstatning for hvalpe?

Hvalpe i balje

Du må aldrig give hvalpen komælk som erstatning for deres mors mælk. Modermælkserstatning til hvalpe er specielt fremstillet til hunde, og det kan gøre mere skade end gavn at give dem komælk.

Denne særlige hvalpemælk er letfordøjelig, fri for for kulhydrater og med et højt kalorieindhold for at give dem al den energi, de behøver. Den er desuden fuld af omega-3 og omega-6, og vil hjælpe dem med at styrke deres immunforsvar.

Det er den første måned af hvalpens liv, hvor det er mest vigtigt at være opmærksom på din hvalps fordøjelses- og immunsystem. En god diæt er derfor nøglen til at sikre sig, at hvalpen vokser sig sund og glad.

Hvornår skal man give en hvalp modermælkserstatning?

Der er mange situationer, hvor det kan være nødvendigt at give en hvalp modermælkserstatning. Nogle af de mest almindelige er:

Svage hvalpe

Der er meget normalt, at der er nogle hvalpe i kuldet, som er undervægtige. Ofte vil deres mor ikke lade dem die, og hun kan endda helt afvise dem. Alternativt kan det være, at de er for svage til selv at die. Modermælkserstatning til hvalpe er altafgørende i disse situationer, så du kan holde din hvalp mæt og hjælpe den til at tage på i vægt.

Moderløse hvalpe

Desværre er det ikke unormalt, at en tæve dør under fødslen af sine hvalpe, hvilket efterlader dem forsvarsløse og uden deres mors mælk. Her er modermælkserstatning et godt alternativ.

Du skal fodre hvalpene med en pipette eller flaske. De skal fodres ca. hver anden time, og dette kræver et stort arbejde og en stor forpligtelse fra adoptivforældrene.

Moderen har ikke noget mælk

Dette er en noget mere usædvanlig situation, men det sker.  Måske producerer moderens mælkekirtler ikke nok mælk til alle hvalpene, eller måske producerer hun ikke noget mælk overhovedet. En anden grund til, at moderen måske afviser sine hvalpe, er mastitis.

Modermælkserstatning til hvalpe er den ideelle måde til at give dine hvalpe al den næring, de har brug for.

Du kan selv lave det, hvis du vil give en hvalp modermælkserstatning

Det kan nogle gange være nødvendigt at give en hvalp modermælkserstatning

Hvis du ikke kan finde modermælkserstatning til hvalpe i butikken, eller hvis du er løbet tør for det og ikke kan få fat i noget nu og her, kan du faktisk lave det selv. Her vil vi fortælle dig, hvordan du laver en hurtig og billig erstatning.

Du skal bruge:

  • 350 ml vand.
  • 1 kg frisk gedemælk eller pulver. Du kan bruge laktosefri komælk, men vi fraråder det.
  • 2 tsk honning.
  • 1 liter græsk yoghurt naturel. Græsk yoghurt er perfekt til hvalpes modermælkserstatning. Det har 10% fedtindhold, hvilket vil give hvalpene de kalorier og den energi, de har brug for.
  • 4 rå æggeblommer.

Denne opskrift vil være nok til at fodre to hvalpe i en dag. Hvis du kun har en hvalp, kan du bare halvere opskriften.

For at lave erstatningen skal du blot blande æggeblommer og honning med græsk yoghurt. Undgå, at der er klumper i, da disse vil blokere pipetten eller flasken. Tilsæt til sidst vand og mælk.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.