7 hunderacer som fælder meget lidt

02 september, 2018
At gøre rent efter en hund, som fælder hver dag er både udmattende og ubærligt, især hvis du bor i en lejlighed og ikke har så meget tid tilovers.

Selvfølgelig skal man ikke lade være med at have hund af den grund. I denne artikel vil vi fortælle dig om hunderacer, som fælder meget lidt. Det er præcis den viden, du har brug for!

Hunderacer som fælder meget lidt

Træt af allergi, daglig rengøring og konstant børstning af hunden? Nogle hunderacer har ikke kun kort hår, men de fælder heller ikke konstant. Vi vil gerne dele disse hunderacer med dig:

1. Gravhunden

gravhunde på sofa

Alle kender den venlige aflange hund med de korte ben. Den bliver ofte valgt som kæledyr og til at hjælpe jægeren med at få dyr frem, som gemmer sig i huler eller tunneller (som kaniner). Deres ringe størrelse gør dem perfekte til små hjem med lidt gulvplads. De har også en venlig personlighed, som er det ideelle for hjem med børn.

En anden fortrin ved gravhunden er deres intelligens (de er meget levende og kloge). Vær opmærksom for der er tre typer hår på denne hund: Kort, tyk og langt, men den korthårede er den mest almindelige. Det er en af de hunderacer, der fælder mindst hår.

2. Yorkshire terrier

Selvom disse hunde har langt meget fint hår og kræver regelmæssig børstning og pleje, så fælder de meget lidt. Personligheden for denne lille hund er slående, og den er meget social og perfekt til at tage med overalt.

Yorkshire terrieren kræver også sit territorium og er altid på vagt. Den kan godt gø lidt overdrevent, men den gode nyhed til dig er, at du slipper for at støvsuge dens hår op konstant. Så den er et godt valg som kæledyr.

3. Shih Tzu

Denne hunderace stammer oprindelig fra Kina og navnet betyder “løve hund.” Den kan minde lidt om yorkshire terrieren, når du får øje på dens smukke pels, så tænker du nok at du kommer til at fjerne hår fra den konstant. Men tværtimod så fælder denne hund utrolig lidt. Denne hund ser så smuk ud, men den skal også børstes regelmæssigt. Dens pels er blød og har dobbelt lag.

Hvad angår dens personlighed, så er den meget udtryksfuld, hengiven og er en god følgesvend. Det er et godt valg for ældre mennesker eller hvis du bor i et lille hus.

4, Puddelhund

Puddelhunden har meget kendetegnende krøllet hår. Først vil du nok tænke, at den vil fælde en masse fordi den har så meget hår, men det er en meget “ren” hund. Racen kan især anbefales til folk med allergi. Husk at denne hund kræver pleje, dens hår skal børstes igennem flere gange om ugen. Nogle ejere vælger at få den klippet en gang om måneden.

Puddelhunden kan leve på meget lidt plads og kommer fint ud af det med børn. De er hengivne, kærlige og kan samtidig være gode som vagthunde. De er altid opmærksomme og begynder straks at gø, hvis de fornemmer der er fare på færde.

5. Boston Terrier

Dette er en anden smuk lille hund, som kun har meget lidt løst hår på kroppen. Racen kommer fra Nordamerika og er en selskabshund. Det er en glad hund, som er nem at træne, og den elsker at lege. Boston terrieren har en krop som kan ligne en bulldog takket være dens kompakte snude. Ørerne står altid opad.

Pelsen er kort og kræver ikke det store pleje. Et af de mest karakteristiske træk ved denne race, er at den ikke afgiver nogen ubehagelig lugt, samtidig med den kun fælder meget lidt. Det kan kun være det perfekte kæledyr!

6. Dværgschnauzer

hund som fælder meget lidt

Denne hund blev brugt til at skræmme gnavere væk fra hjemmet og i markerne. Det er en meget hengiven hund, som også er en god vagthund. Derfor er den bare det perfekte kæledyr. Den har ru hår men det er meget fint, og den fælder meget lidt. Den kræver dog en del børstning og regelmæssig rensning især omkring poterne og hagen, hvor håret sidder i større mængde.

7. West highland white terrier

Denne hund er meget kær og stammer fra Skotland. Den er hvid med et karakteristisk ansigt, og den vejer ikke mere end 10 kilo. Det er et perfekt kæledyr for dem med lidt plads, og som elsker at rejse med deres dyr, for de kan tage den med overalt. Da hunden oprindelig var en jagthund, kan den være vedholdende og have et stædigt temperament. Den kan også gø højlydt, hvis den hører fremmede lyde.

Den taber ikke så meget hår, men den kræver en regelmæssig børstning og klipning for at kunne bevare en sund pels og få fjernet de døde hår.

Af andre hunderacer som fælder meget lidt kan her nævnes malteser, bichon havanais og bichon frise.