Beagles: Interessante ting du skal vide om racen

Disse jagthunde har fortjent deres plads som én af de mest populære kæledyr, takket være deres venlighed og nuttethed. 
Beagles: Interessante ting du skal vide om racen

Sidste ændring: 07 december, 2018

Beagles er mellemstore hunde, som er kendt for deres elegance, livlige og fyldige natur og kraftfulde lugtesans. Disse hunde er de mest populære i Amerika – især i USA – selvom de stammer fra England. Læs med i dagens artikel, hvis du gerne vil lære mere om beagles.

Man ved kun en smule om deres nøjagtige oprindelse

Selvom denne race er tilskrevet Storbritannien, så vides der ikke meget om dens nøjagtige oprindelse. Den første kendte optegnelse af disse hunde er i “On Hunting” af Xenophon. Disse optegnelser kan svare til forfædrene og oprindelserne af de beagles, vi kender i dag, ifølge beskrivelsen fra denne græske filosof og soldat.

Der er også meget forskellige optegnelser, der giver os mulighed for at forstå, at den moderne beagles forfædre har eksisteret blandt mennesker siden meget primitive tider. Folk begyndte at opdrætte dem mere selektivt siden det attende århundrede, for at standardisere racens træk.

I det 19. århundrede, omkring 1840, ankom beaglen til det amerikanske kontinent. Det var først en jagthund. Men grundet deres karismatiske natur og bemærkelsesværdige skønhed har disse hunde hurtigt opnået enorm popularitet som kæledyr.

Dronning Elizabeth I og “lomme-beaglen”

I det 18. århundrede blev beaglen “gjort mindre”, så den kunne blive en “lommestørrelse”. Dette blev gjort, så nye beagles ville være mindre end de traditionelle hunde.

Selvom de nu næsten er uddøde, så var lomme-beagles, eller dværg-beagles, ret populære. Én af deres mest bemærkelsesværdige beundrere var ingen anden end Dronning Elizabeth I.

beaglen nyder naturen

Som det oftest er tilfældet, så påvirker denne avlsproces disse hundes helbred negativt, da den producerer dværgvækst, genetiske misdannelser, fertilitetsproblemer, svækkelse af immunforsvaret mv.

Beagles er yderst intelligente, sensitive hunde

Beagles er særdeles kloge og har yderst udviklede sanser. Desuden reagerer de godt på positiv forstærkningstræning.

Disse dyr har en fremragende sporingsevne, takket være deres kraftfulde lugtesans. Det forklarer deres enorme succes, når det kommer til jagt. Deres energiske personlighed og villighed til at arbejde har lettet deres tilpasning til jagt i grupper. Nu til dags fungerer de også som succesfulde sporhunde.

Nuser, den mest berømte beagle i verden

Alle kender sikkert den søde, sjove Nuser, der blev skabt af Charles M. Schulz. Mange ved dog ikke, at Søren Bruns karismatiske ledsager blev inspireret af beagles. Hvis du kigger på Nusers ører og krop, vil du straks se denne elskede hunds kendetegnende egenskaber.

Beagles har som regel et fremragende helbred

Beagles er meget stærke og modstandsdygtige over for sygdom, så de har som regel et fremragende helbred. De er dog tilbøjelige over for fedme, og deres ører har behov for særlig pleje. De udviser også en lav genetisk prædisponering over for de fleste degenerative sygdomme, der er almindelige i andre hunderacer.

beagle i skoven

Disse hunde bliver sjældent syge, og de lever lange liv, når de får den rette pleje og forebyggende medicin. På nuværende tidspunkt er denne hunderaces forventede levetid mellem 12 og 15 år.

En beagles ører har behov for særlig pleje

Beagles kan ophobe fugt og snavs i deres øregange, da de har lange hængeører. De er især tilbøjelige til at udvikle otitis, hvilket er grunden til, at de har brug for særlig pleje.

Ud over regelmæssig rensning, er det også vigtigt at tørre deres øre helt, både indvendigt og udvendigt. Dette gælder især, når hunden har været ude og svømme eller er blevet våd.

Husk, at det er særdeles vigtigt at tjekke en beagles ører regelmæssigt. Du skal tjekke med din dyrlæge, når du opdager noget, der ikke er normalt. Dette kan være rødmen, en ubehagelig lugt eller hævelser.

Beaglen er blevet brugt til eksperimenter igennem tiden

Desværre er beaglens fantastiske karakter og fremragende helbred også årsagen til, at den var én af de mest brugte til undersøgelser inde for kosmetikprodukter og dermatologi. 

Mange firmaer er gradvist begyndt at eliminere dyreforsøg. Vi kan alle sammen hjælpe ved at vælge produkter, der allerede er stoppet med at udføre eksperimenter på dyr.

It might interest you...
Alt du skal vide om beaglen
My AnimalsLæs den på My Animals
Alt du skal vide om beaglen

Beaglen har gode jagthundeinstinkiter og er derfor en fantastisk kilde til leg og underholdning for hele familien. Her er alt du skal vide om beagl...