Cane corso italiano

Corsoen ligner ved første øjekast en voldsom hund. Men det er kun baseret på fordomme, for den er faktisk en rolig hund af natur.
Cane corso italiano

Sidste ændring: 22 januar, 2019

Mange af de populære hunde i dag ligner, de er blevet skabt i et laboratorium. Se bare på en pitbull eller doberman pinscher. Cane corso italiano ser også imponerende ud. Den er kraftigt bygget og stammer helt tilbage til det antikke Rom.

Corsoen kaldes også for den italienske mastiff. Den blev oprindeligt brugt i krig, men nu om stunder har den forladt slagmarken for i stedet at tjene os som den perfekte vagthund.

Cane corsoens opførsel er meget mere kompleks end deres enorme styrke og fremtoning antyder. Det gamle ordsprog har aldrig være mere sandt: “At ikke alt er, hvad det ser ud til.”

Corsoen er en rolig hund

Corsoen ligner ved første øjekast en voldsom hund. Men det er kun baseret på fordomme, for den er faktisk en rolig hund af natur.

Dens temperament er afdæmpet, og den er også kendt for at være trofast. Den italienske mastiff er en af de klogeste store hunderacer. Den er tålmodig overfor børn, og bliver heller ikke jaloux.

Corsoen ser stærk ud. Den er velbygget og stolt, men den er ikke typen, der går amok over ingenting. Den er for det meste glad og tilfreds, men den kræver alligevel en fast hånd og masser af motion, gerne i nye og spændende oplevelser.

Corsoen er beskyttende

Corsoen er meget beskyttende overfor dens ejer og familie. Den er altid på vagt overfor fremmede, som kommer tæt på huset. Den holder øje med, om alle er sikre, og vil opdage det, hvis der sker pludselige bevægelser omkring huset eller gården.

De har et gemytligt og roligt humør, men de stoler ikke på fremmede. De har en stærk trang til at passe på deres territorium. Det er derfor en populær hund at bruge som vagthund.

Det er vigtigt for corsoen at beskytte sin ejer. De kan godt bo sammen med andre hunde og vil være lige så beskyttende over for dem, som de er overfor deres mennesker.

Den italienske mastiff har brug for adspredelse

Cane corso italiano er ikke legesyg. Den tilbringer det meste af tiden med at passe på sit territorium og observere det, som sker i dens omgivelser. Men den har stadig brug for adspredelse i form af gåture eller opgaver, den kan løse. Den bliver for eksempel brugt som politihund i det sydlige Italien og Sydamerika.

Deres natur gør dem til fantastiske vagthunde: De er muskuløse, tunge, stærke og vil kun angribe, hvis det er absolut nødvendigt. Det er ret vigtigt – især fordi de kan veje op til 45 kilo. Corsoen er faktisk blevet brugt som vagthund og til at beskytte kvæg gennem tiderne.

den har et karakteristisk ansigt

Sådan træner du en cane corso

Corsoen har måske et godt temperament fra naturens side, men den har stadig brug for grundig træning. Det er en hund, der har brug for både kærlighed og faste rammer.

På grund af dens størrelse er det ekstra vigtigt, at den lærer at være lydig. Sørg derfor at lære den alle de basale færdigheder tidligt.

Væn den til andre hunde og mennesker fra en tidlig alder. Det vigtigste er at gå lange ture med den hver dag, gerne i nye omgivelser, så den kan opleve nye lugte og indtryk. Du må ikke udsætte den for hård træning, såsom løbeture og cykelture. Racens vægt kan nemlig beskadige dens led.

Det skal du gøre, når du har købt en cane corso

Først og fremmest skal du sørge for at få de rette papirer på hundens stamtavle. Det dokument er nemt at få, og det er ikke så dyrt igen. Hvis sælger ikke har stamtavle, så kan du ikke være sikker på, at racen er ren.

Sørg for, at vaccinationer og ormekure er i orden. Tag hunden med til dyrlægen med det samme, så I kan sørge for alt er i orden.

Andre gode råd

Corsens pels er ret kort og tæt. Derfor er det en perfekt hund i lunt vejr. De kan have det lidt svært ved at vænne sig til meget kolde områder. De kan varmt anbefales til folk med meget store haver eller som er tæt på naturen, hvor der er rig mulighed for gåture. Cane corso italiano har nemlig en masse energi at brænde af.

Du bør være indstillet på at gå lange gåture, hvis du gerne vil have en corso.

Den er en muskuløs hund, som kan beskytte hjemmet. Den er ikke meget kælen eller legesyg, men den er trofast og kærlig og vil gøre alt for at beskytte dig og din familie..

Det kan interessere dig ...
Sådan træner du en selvstændig hund
My AnimalsLæs den på My Animals
Sådan træner du en selvstændig hund

Mange mennesker træner deres hunde til at være lydige, rolige, sociale og tilpassede. Men hvor mange ejere vil gerne træne en selvstændig hund?