Bulldogracer: Historie og karaktertræk

Bulldogs er glimrende følgesvende. De har måske samme oprindelse, men disse to racer er faktisk ret forskellige.
Bulldogracer: Historie og karaktertræk

Sidste ændring: 17 marts, 2021

Bulldogracer er nogle af de mest elskelige hunde i verden. Når man tænker på bulldogs, tænker man som regel på den engelske race på grund af dens ikoniske underbid og nuttede rynker. Franske bulldogs er mindre, men lige så charmerende.

Bulldogs have en svær opvækst. De blev først avlet til at kæmpe mod tyre (hvoraf navnet kommer), men mange familier vælger bulldogs for deres kærlige og afslappede personlighed. Man kan læse mere om to populære bulldogracer nedenstående.

Den engelske bulldog: Fra kriger til nationalsymbol

Bulldogs blev først avlet i det 13. århundrede til tyrefægtning, der er en brutal sport, hvor en flok vilde bulldogs og en vred tyr blev provokeret til at slås. Tilskuerne ville vædde om resultatet.

De første generationer af bulldogs var tydeligvis stærke og havde en høj tolerance for smerte. De var meget større end de bulldogs, vi kender og elsker i dag.

Da sportsgrenen blev gjort forbudt, fortsatte hemmelige kampe, og folk, der væddede, ønskede endnu større hunde. De avlede bulldogs og terriere, hvilket resulterede i bull terier.

Bulldogs blev med tiden degraderet fra deres stilling i tyrefægtning, men personer, der beundrede denne race, begyndte den lange proces med selektiv avl for at skabe den kærlige race, vi kender i dag. Idéen var at udfalme bulldogs brutale træk.

Denne selektive avl var så succesfuld, at i 1886 blev den engelske bulldog officielt anerkendt som en race, der blev æret for sine særlige fysiske karaktertræk og elskelige personlighed. Racen var så vellidt, at den til sidst blev nationalsymboler for Det Forenede Kongerige og maskotten for Yale University.

Den franske bulldog: En parisisk adelig

Ligesom engelske bulldogs stammede franske bulldogs også fra Molosser racen. Den franske bulldogs begyndelse var dog ikke så barsk. Eksperter mener, at franske bulldogs blev lavet ved at krydse små franske mastiffs fra det 19. århundrede med engelske bulldogs.

Franske bulldogs begyndte som ledsagere til arbejdsklassen, hvor de var meget populære hos arbejdsfolk i Paris. De blev hurtigt det foretrukne kæledyr i de højere samfundsgrupper og blandt kunstnere og blev officielt anerkendt som en race i 1898.

Ligheder og forskelle mellem disse bulldogracer

Selvom disse to bulldogracer har en lignende oprindelse, er der flere forskelle mellem dem.

Engelske bulldogs

Denne race har kort pels, er tunge, korte og kraftfulde. Deres ører er små og sidder højt på hovedet, der faktisk er ret stort sammenlignet med deres størrelse.

Engelske bulldogs har korte snuder og er faktisk et gængs eksempel på fladnæsede hunde. Dette kan forårsage vejrtrækningsproblemer, snorken og stønnen selv efter let aktivitet.

Engelske bulldogs har store, stærke kæber og et karakteristisk underbid. Det er derfor, du næsten altid vil se dem med deres nederste tænder stikkende ud af deres mund.

Engelske bulldogs er kendt for de rynker, som de har over deres næser og ører. De har tykke, korte halse med løs hud, der hænger, hvilket danner deres kendte dobbelthage.

Deres kroppe buer ned mod deres hale, hvilket er et gængs træk for denne race. De har et bredt bryst, let buede rygge og stramme maver. Halen er kort, peger ned og er som regel rund eller krøllet.

Engelske bulldogs går med korte, hurtige skridt, som om de gik på deres tæer. Deres pels er kort, fin og glat og kan være enten en farve, stribet, hvid eller plettet.

Engelske bulldogs er en af de to kendte bulldogracer

Franske bulldogs: Kendte bulldogracer

Franske bulldogs har også en krop som en molosser ligesom dens engelske fætter, selvom de er meget mindre. De vejer normalt ikke mere end 12 kg, mens engelske bulldogs typisk overskrider 20 kg.

Disse hunde er små, men velproportionerede. De har typisk kort pels, men med opadgående næser og store, spidse ører.  Franske bulldogs kan have rynker, selvom de ikke er så synlige som hos den engelske race.

Franske bulldogs har brede hoveder, der er næsten flade mellem ørerne. Sammenlignet med engelske bulldogs dækker deres læber deres tænder. Disse hunde har også en kort, stærk nakke, men har ikke dobbelthage.

Rygraden hæver sig lidt midt på ryggen, hvilket er meget gængs for denne race. De har kort, glat, skinnende pels med striber, hvide pletter eller gul-brun farve. Franske bulldogs er sociale, aktive, glade og legesyge, selvom de kan være besidderiske.

Franske bulldogs er en af de to kendte bulldogracer

Som du kan se, har disse bulldogracer flere ligheder og forskelle. På trods af deres særlige karaktertræk er begge racer vidunderlige følgesvende.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Federación Cinológica Internacional
  • American Kennel Club

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.