En hunds oprindelse ifølge dens ører
Hunde kommer i alle former og størrelser. Det er svært at forestille sig, at granddanois og pudler er den samme art. De er dog genetisk identiske og har de samme anatomiske karaktertræk. Men her er et underligt spørgsmål til dig: Kan man kende en hunds oprindelse på dens ører?
Det er tydeligt, at en hunds ører er en af de mest bemærkelsesværdige dele af dens anatomi. Foruden deres sensoriske funktion udtrykker de også en god del af hundens personlighed og karakter. Nedenstående vil vi afsløre alle hemmelighederne bag disse fascinerende sensoriske strukturer.
En hunds oprindelse: Eksperters studier
Grå ulve og hunde er efterkommere af en ulveart, som blev udryddet for omkring 15.000 til 40.000 år siden. Videnskabsfolk er generelt enige om dette. Eksperter er dog uenige om, hvornår og hvor domesticeringen begyndte.
Begivenheden er ikke triviel: Et dyr, som først var frygtet, blev menneskers nærmeste tamme ledsager. Genetiske studier identificerede beviser på forskellige steder lige fra Sydkina til Mongoliet og Europa.
Fra disse fund lavede eksperter hypoteser om, at hunden kan være blevet domesticeret fra ulven mere end én gang på forskellige steder.
Menneskers rolle i hunderacer
Mennesker har spillet en vigtig rolle i at skabe hunderacer, som møder forskellige sociale behov. Ved at bruge rudimentær genteknologi avlede eksperter hunde for at fremhæve en række specifikke karaktertræk ved kunstig selektion.
Disse processer påvirkede mønstrene for genetisk variation. De har også forårsaget en højere forekomst af skadelige mutationer samt en høj forekomst af arvede sygdomme, som vairerer en smule mellem hunderacer.
Mennesker spillede åbenbart også en mindre direkte rolle i udviklingen af den moderne hund. Ved at sammenligne morfologien hos tamme dyr med deres vilde modparter postulerede videnskabsfolk teorien om “domesticeringssyndromet”.
De seneste få hundrede år blev mange racer skabt fra sættet af gener fra deres forfædre. Ifølge denne teori gennemgik dyr, der blev udsat for domesticering, morfologiske ændringer, som inkluderer forekosmten af hængeører.
Fra en hunds oprindelse til dens typologi
Ifølge beviserne, som fossiler giver, var der i begyndelsen af bronzealderen allerede fem forskellige typer af hunde. De var de følgende:
- Mastiff.
- Ulvehunde.
- Jagthunde (såsom saluki og mynder).
- Shepherd.
- Pointer.
Selvom mange racer er ekstremt gamle, blev de fleste udviklet for nylig omkring det 19. århundrede.
Formen på hundes ører
Tidlige racer havde oprejste ører og spidse, kileformede snuder, der mindede om de nordlige racer, som er meget gængse i dag. Men nutildags kommer hundeører i alle mulige former og størrelser: Små, lange, brede og V-formede. De er dog alligevel klassificeret i tre primære grupper:
- Hængeører (for eksempel hunde i hundegruppen såsom gravhunde).
- Spidse eller oprejste ører (for eksempel west highland white terrier, pinscher, yorkshire terrier, schæferhund og siberian husky).
- Semi-oprejse ører (for eksempel collie eller shetland sheepdog).
Andre hunderacer har forskellige typer ører.
Dikterer hundes genetik formen på en hunds ører?
Flere videnskabelige studier identificerede, at en del af kromosom 10 er blandt dem med de højeste niveauer af genetisk differentiering mellem hunderacer. Dette område af DNA lader til at være forbundet med kropsmasse og øremorfologi.
Ifølge disse studier indeholder dette kromosomale område genetiske varianter, som potentielt kan påvirke øretypen og kropsmassen. Eksperter antyder derfor, at en lille mutation er ansvarlig for disse træk.
Et andet nyligt studie analyserede et datasæt, som bestod af 1417 hunde fra 193 racer og ni vilde hunde (to guldsjakaler og syv ulve). I dette studie forskede eksperter i gener, som afgjorde formen og størrelsen på en hunds ører.
Forfatterne skelnede mellem racer med oprejste ører (101 hunde) og hængeører (113 hunde) og identificerede en betydelig sammenhæng mellem forekomsten af et specifikt gen (med regulerende funktioner over andre gener) og hængeører.
Ligeledes var de i stand til at identificere en forbindelse mellem forekomsten af to specifikke gener og formen på store, runde ører (for eksempel spaniel, beagle og corgi). De opdagede ikke disse gener hos hunde med trekantede ører i almindelig størrelse (såsom eurasier og dværgpinscher).
Som konklusion kan man sige, at det er muligt at kende en hunds oprindelse på dens ører. Den genetiske variabilitet, som resulterer i formen på en hunds ører, vil derfor ikke længere være en hemmelighed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Wilkins, A. S., Wrangham, R. W., & Fitch, W. T. (2014). The “domestication syndrome” in mammals: a unified explanation based on neural crest cell behavior and genetics. Genetics, 197(3), 795-808; https://doi.org/10.1534/genetics.114.165423
- Olivares, R., & Labra, P. (2006). Anatomía funcional del oído en perro y gato. TecnoVet, 12(3), ág-17. https://auroradechile.uchile.cl/index.php/RT/article/download/39053/40700
- Carioto, L. (2016). Miller’s Anatomy of the Dog. The Canadian Veterinary Journal, 57(4), 381.
- Webster, M. T., Kamgari, N., Perloski, M., Hoeppner, M. P., Axelsson, E., Hedhammar, Å., … & Lindblad-Toh, K. (2015). Linked genetic variants on chromosome 10 control ear morphology and body mass among dog breeds. BMC genomics, 16(1), 474. https://bmcgenomics.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12864-015-1702-2
- Plassais, J., Kim, J., Davis, B. W., Karyadi, D. M., Hogan, A. N., Harris, A. C., … & Ostrander, E. A. (2019). Whole genome sequencing of canids reveals genomic regions under selection and variants influencing morphology. Nature communications, 10.