Bevarelse af Borneos orangutanger

Ødelæggelsen af tropiske regnskove, især i skovene i lavlandet på Borneo og Sumatra, er den primære årsag til, hvorfor Borneos orangutanger er i fare for at blive udryddet.

Borneos orangutanger er officielt i fare for at blive udryddet ifølge en rapport fra IUCN (International Union for Conservation of Nature). Dette betyder desværre, at indsatsen for deres bevarelse de seneste 50 år ikke var i stand til at undgå det.

De seneste data udgivet af teamet bestående af 38 interntionale institutioner antyder, at mellem 1999 og 2015 er det totale antal af orangutanger faldet med over 100.000. Som konsekvens betyder dette, at arten forsvinder hurtigere, end eksperter havde forudset.

På trods af de positive resultater af tidligere indsats for bevarelse, var det eneste betydelige mål ikke opnået: At stabilisere eller øge deres bestand. Omvendt er den sande virkelighed, at der er meget lidt, som vi kan gøre for at ændre faldet i deres bestand.

Borneos orangutanger: Årsager til udryddelse

Ifølge studier udført af IUCN, var kun 59,6% af Borneos regnskove stadig stabile for orangutanger i 2010. Mens meget af dette land teknisk set er under beskyttelse af regeringen i Indonesien, Malaysia og Brunei, fortsætter truslerne for denne art.

Dette er selvfølgelig primært på grund af menneskelig aktivitet. Nogle eksempler er:

• Intens, ulovlig fældning af træer.
• Ændring af skove til plantager til palmer til at lave pamleolie.
• Minedrift.
• Ødelæggelse af nogle skovområder til at lave veje.

Bevarelse

Levestedet for Borneos orangutanger bliver også beskadiget af store brande, hvilket er en konsekvens af El Niño vejr-fænomenet. Derudover  påvirker ulovlig handel af dyr også mindskningen af denne arts bestand. Foruden dette er denne art en kilde til føde for nogle lokale stammer.

Alarmerende tab

I tiden, der er gået, var der hundredetusindvis af Borneos orangutanger. Ifølge det nuværende skøn er det totale antal dog mindsket med 50%. De nyeste og mest nøjagtige tal er tilgængelige på IUCNs hjemmeside.

IUCNs røde liste over truede dyrearter viser, at der stadig er 14.600 af Sumatras orangutanger. Bestanden for Borneos orangutanger er derimod på nuværende tidspunkt på omkring 104.700.

Det betydelige tab af levesteder på begge øer antyder, at de nuværende tal faktisk er lavere end antallet på IUCNs røde liste. Der er cirka blevet dræbt mellem 2000 og 3000 af Borneos orangutanger hvert år, blot de seneste fire årtier.

Borneos orangutanger er en tilpasningsdygtig art

Orangutanger er generelt meget følsomme arter, som kun kan overleve under de mest uberørte økologiske omstændigheder. Jo mere forskere lærer om denne art, jo mere indser de dog, at disse skabninger er i stand til at tilpasse sig nye miljøer.

Borneos orangutanger går for eksempel mere på jorden, end vi tidligere troede. De kan derudover også spise planter, som ikke var en del af deres naturlige kost, såsom akacietræer eller oliepalme.

Sådan en adfærd kan give dem mulighed for at overleve i ødelagte landskaber og i meget mindre skovområder, end vi tidligere troede var muligt. De kan dog ikke følge med den høje dødsrate, der ses i dag.

Borneos orangutanger er en meget langsom art, når det kommer til reproduktion. Hunner avler faktisk kun hvert sjette eller ottende år. Dette gør det til det længste fødselsinterval for et jordbaseret pattedyr, og skader genoprettelsen af deres bestand.

Forudsigelser af lavere tal

Der er beskyttede bestande i Borneo, dele af Malaysia, og nogle større nationalparker i Indonesien. Dette ville gøre det usandsynligt, at Borneos orangutanger vil blive udryddet i den nærmeste fremtid. Men alligevel er der et presserende behov for at forebygge flere dødsfald.

Nu til dags lever omkring 10.000 orangutanger i områder, der er tilskrevet udviklingen af oliepalmer. Vi bliver nødt til at håndtere jagt, drab udført af de indfødte og indsamlingen af orangutanger som kæledyr gennem offentlig afsløring.

Dette ville fremme løsningen af konflikter i samfundene og gennemførelsen af lovene. Med hensyn til bevarelse, er det essentielt at udvikle passende strategier, som virkelig håndterer faldet i deres nuværende bestand. Derudover er der behov for mere forskning omkring dette.