Hvad er agroøkologisk landbrug?

Agroøkologisk landbrug fremmer planternes biodiversitet og bevaringen af økosystemer, mens de opretholder menneskers behov og vores måde at leve på.
Hvad er agroøkologisk landbrug?
Ana Díaz Maqueda

Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda.

Sidste ændring: 21 december, 2022

De nuværende landbrugssystemer giver mad til milliarder af mennesker på jorden. Disse landbrugsmetoder har forårsaget noget af den værste skade på planeten gennem skovrydning, forurening af vand, bidrag til tab af biodiversitet og ørkendannelse. Som en reaktion på disse skadelige handlinger har videnskabsfolk udviklet agroøkologisk landbrug.

Agroøkologisk landbrug: En ny metode

Procedurer og teknikker indenfor agroøkologi er ikke noget nyt. Første gang, denne nye type landbrug blev nævnt, var faktisk i en udgivelse i 1920.

Siden da har denne branche bredt set tilbudt tilgange til bæredygtig udvikling på en måde, som giver virkelige løsninger på lokale problemer og styrker landmændene. Ønsker du at dykke dybere ned i agroøkologi? Læs med her!

Får på mark

Mangfoldigheden i naturlige ressourcer

Tre afgrøder opretholder i dag 50% af verdens befolkning: Ris, hvede og majs. Samtidig ser den genetiske variation af andre afgrøder, husdyr og andre dyrearter samt vilde grøntsager en hurtig nedadgående tendens.

På den anden side fremmer agroøkologiske landbrugssystemer diversitet. Fra et biologisk perspektiv fremmer agroøkologi variationen af arter i et specifikt miljø.

Indenfor agroøkologi inkluderer landmænd en bred vifte af lokale plantearter og tilføjer endda eller opretholder eksisterende buske og træer. Agroøkologiske landmænd kan hjælpe med at forbedre den lokale biodiversitet ved at gøre en kombination af det følgende:

  • Regelmæssigt at rotere afgrøder og introducere bælgfrugter for naturligt at øge nitrogen i jorden takket være deres symbiose med bakterier.
  • Udvikle systemer til husdyr med lokale arter og racer.
  • Fiskeproducenter vil avle lokale fiskearter.

Deling af viden: Grundlaget for agroøkologisk landbrug

Agroøkologiske handlinger følger ikke et enkelt mønster. De afhænger derimod af områdets miljømæssige, sociale, økonomiske, kulturelle og politiske kontekster.

For eksempel er det, at landmænd arbejder sammen og deler viden, grundlaget for at opretholde denne type system. Med det er alle innovationer baseret på viden og erfaring fra dem, som kender jorden bedst, foruden videnskabelig opbakning.

Synergi gør os alle stærkere

Agroøkologisk landbrug er udviklet til, at der er en synergi mellem alle dets handlinger og metoder for at kunne bekæmpe et gængs problem mere effektivt: Klimaændringer. Agroøkologi søger at sænke eller omvende vores hurtigt ændrende klima.

For at gøre det kombinerer agroøkologiske systemer flerårige og årlige afgrøder, husdyr, havdyr, jord, skovressourcer, vand og andre komponenter i landbrug. På den måde har alt en plads, hvilket resulterer i et positivt symbiotisk forhold og fremmer kampen mod klimaforandring.

Et mere effektivt landbrugssystem

Et af de største problemer med traditionelle landbrugsmetoder er den store mængde af nitrogen i kemisk gødning. Afgrøder optager 50% af den nitrogen, men resten bliver i jorden og ender med at forurene grundvandet.

Systemer med rotation af afgrøder, som inkluderer bælgfrugter, kan dog hjælpe med at løse dette problem. Bælgfrugter fikser atmosfærens nitrogen og frigiver organisk materiale af god kvalitet i jorden, ligesom linser, kikærter og ærter gør det. Det efterlader masser af naturligt forekommende nitrogen til de næste runder af afgrøder.

Kemisk gødning med høje niveauer af nitrogen kommer med en økonomisk og miljømæssig pris, og rotation af afgrøder reducerer gradvist disse omkostninger. Naturen genkender ikke begrebet, affald, da alt kan blive brugt igen til at gavne en anden plante, dyr eller bakterieart.

At fremme humane og samfundsmæssige værdier

Agroøkologisk landbrug både beskytter og forbedrer landområder, lighed og overordnet velvære. Dette er alle essentielle aspekter af et bæredygtigt landbrugssystem.

Intet giver mening, hvis landmænd bliver udnyttet og behandlet dårligt, især dem i udviklingslande. Landmænds levebrød er bygget på at dyrke fødevarer til andre, som ikke værdsætter deres arbejde, deres tid eller biodiversiteten, som vi alle er afhængige af.

Det er her, regeringerne kommer i spil. Hvis de ikke udvikler en effektiv måde at beskytte deres borgere og landmænd på, bør der være en global magt, der gør det.

På den måde er internationale love, der beskytter miljøet og menneskerettigheder, et nødvendigt trin for at kunne sikre succesfulde agroøkologiske systemer.

Ligeledes støtter systemer til agroøkologisk landbrug sund kost, som er forskelligartet nok til at møde mange forskellige kulturelle behov i kosten. Med andre ord fremmer det lokale fødevarer, som er gode for folket, fører penge tilbage ind i den lokale økonomi, skaber opmærksomhed omkring lokale afgrøder og beskytter forskellige arter af afgrøder.

Det skaber dermed en lokal, cirkulær og fælles økonomi.

Agroøkologisk landbrug: Overgangen til bæredygtigt landbrug

Agroøkologisk landbrug er på de fleste udviklede landes dagsordener samt udviklingslandene.

Klimaændringer er virkelige. Globale temperaturændringer, reducering af frugtbar jord og en voksende befolkning er problemer, som har brug for en løsning.

Person blandt afgrøder på agroøkologisk landbrug

Denne type system er som frisk luft for planeten. Agroøkologisk landbrug viser derudover verden, at andre måder at leve på ikke blot er mulige, men at de er bedre for os og for planeten.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Altieri, M. A. (2002). Agroecología: principios y estrategias para diseñar sistemas agrarios sustentables. SARANDON, SJ Agroecología: el camino hacia una agricultura sustentable. Buenos Aires–La Plata, 49-56.
  • Dalgaard, T., Hutchings, N. J., & Porter, J. R. (2003). Agroecology, scaling and interdisciplinarity. Agriculture, Ecosystems & Environment, 100(1), 39-51.
  • Francis, C., Lieblein, G., Gliessman, S., Breland, T. A., Creamer, N., Harwood, R., … & Wiedenhoeft, M. (2003). Agroecology: The ecology of food systems. Journal of sustainable agriculture, 22(3), 99-118.
  • Gliessman, S. R., Rosado-May, F. J., Guadarrama-Zugasti, C., Jedlicka, J., Cohn, A., Méndez, V. E., … & Jaffe, R. (2007). Agroecología: promoviendo una transición hacia la sostenibilidad. Revista Ecosistemas, 16(1).
  • Unknown. (2018). THE 10 ELEMENTS OF AGROECOLOGY GUIDING THE TRANSITION TO SUSTAINABLE FOOD AND AGRICULTURAL SYSTEMS. Food and Agriculture Organization of the United Nations.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.