Mennesker og hunde: Venner siden stenalderen?
Har det nogensinde overvejet, at det forhold, som hunde har til mennesker, er noget helt unikt? Vidste du, at dette forhold faktisk stammer fra gamle dage? Venskabet mellem mennesker og hunde, der har eksisteret siden stenalderen, kan være baseret på overlevelse, oxytocin og gamle ritualer. Flere beviser på dette er kommet frem.
En arkæologisk undersøgelse, der for nylig blev udført i Barcelona, viser, at forholdet mellem mennesker og hunde kan dateres mindst 4.000 år tilbage i tiden. Forskerne har opdaget rester fra den neolitiske tid (sen eller yngre stenalder).
Gruppen af forskere opdagede menneskelige grave med resterne af hunde, der blev begravet ved siden af den afdøde. Dette viser, at der eksisterede et tæt bånd af venskab mellem menneskerne i stenalderen og deres kæledyr.
Fundene blev gjort i Catalonien af studerende fra University of Barcelona og det autonome universitet i samme by. Magasinet Journal of Archaeological Science Reports har offentliggjort resultaterne af denne undersøgelse.
Et venskab mellem mennesker og hunde siden stenalderen
Konklusionen, som holdet kom frem til, var, at hunde var blevet begravet ved deres ejers side. Det ser ud til, at dette var en symbolsk handling, hvor hunden blev ofret for at være i stand til at gå med sin herre ind i det næste liv.
Det ser ud til at have udgjort en del af religiøse ritualer. Det er naturligvis bemærkelsesværdigt, at dyr havde en så fremtrædende rolle i begravelsesritualerne.
Efterforskerne fandt mindst 26 gravsteder med hundeefterladenskaber sammen med menneskelige rester. Dette antal er ret lille, hvis du sammenligner det med det samlede antal udgravninger, men det er stadig betydningsfuldt.
Forskningen har også hjulpet os med at få nogle detaljer om disse hundes kost. Faktisk demonstrerer de, at fødevarer til mennesker og mad til deres hunde faktisk var meget ens. Denne kost bestod dybest set af korn og grøntsager.
Disse kendsgerninger tillader os at konkludere, at der siden stenalderen har været en tæt sameksistens mellem mennesker og hunde.
Hunde og ritualer
Menneskeheden har altid set ritualer efter døden som noget helligt og delikat. I forskellige traditioner og kulturer har det store ”ukendte” spørgsmål om, hvad der sker efter døden, altid haft en fremtrædende plads. Derfor er det især interessant, at hunde er blevet ofret og begravet sammen med deres herrer.
Alle ovenstående fund falder sammen med ”Pit Grave-kulturen”, der eksisterede omkring 4200-3600 år før Kristus. Det er den teori, som den ledende forsker, Silvia Albizuri, opretholder. Gruppen af forskere mener, at det at have begravet hunde med deres ejere kunne have været en almindelig praksis blandt den iberiske befolkning i tidsperioden.
Udfra disse opdagelser og udfra eksisterende dokumentation mener forskerne, at denne praksis fandt sted i ganske mange århundreder. Denne skik ser ud til at have mistet popularitet i starten af jernalderen, omkring 1200 år før Kristus.
Venskabet mellem mennesker og hunde: Langvarigt og naturligt
Hunde stammer direkte fra flokke med ulve og har måttet ændre deres adfærd for at være i stand til at overleve. Vi ved ikke, hvem der tog det første skridt, mennesker eller hunde selv. Udvekslingen af mad og domesticering vil dog have forårsaget genetiske ændringer hos disse dyr.
Nu til en interessant kendsgerning: Vidste du, at forholdet mellem denne art og mennesker faktisk har en biokemisk forklaring? Lige som hos mennesker, har hunde et bestemt hormon kaldet oxytocin. Dette er også kendt som ‘kærlighedshormonet’.
Dette stof er relateret til behagelige fornemmelser i hjernen. Når en hund bor hos en ejer, aktiverer dette hormon sensationer, der ligner dem, der opleves af et par, der er forelsket. Dette er en af grundene til det nære og unikke forhold mellem os og hunde.
De biokemiske forklaringer viser forskellen mellem adfærd hos hunde sammen med mennesker sammenlignet med andre dyr. Intet andet dyr er kommet så tæt på mennesker.
Den akademiske interesse for dette venskab, der har eksisteret siden stenalderen, øges
Der findes mange teorier og idéer om hundes evolution. Selv nu er akademikere over hele verden på udkig efter forklaringer om deres migration, domesticering og oprindelsen af det vellykkede forhold mellem de to arter. Den videnskabelige og offentlige interesse i dette emne ser ud til at være vokset i det sidste årti.
Der er dem, der mener, at domesticering af hunde ikke kunne have fundet sted før stenalderen, mens andre mener, at det kunne det godt. Det, der er sikkert, er, at disse venlige og intelligente dyr har sat deres præg på historien. Og selvfølgelig kan vi alle nyde selskabet med vores firbenede venner.
Dette venskab mellem mennesker og hunde, der har eksisteret siden stenalderen, er mere end blot videnskabelig kendsgerning. Det er en konkret virkelighed.