Konsekvenserne af en fødevaresikkerhedskrise

Sikring af passende beskyttelse af forbrugerne i hvert stadie af forsyningskæden er en essentiel del af fødevareproduktionen. Det er også vigtigt at give forbrugerne al den information, de skal bruge, i tilfælde af en fødevaresikkerhedskrise.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Det bør være en prioritet for befolkningens helbred i hvert land at beskytte forbrugerne. Ved at tage de nødvendige forbehold, kan lande undgå de ødelæggende konsekvenser ved en fødevaresikkerhedskrise.

Hvad er en fødevaresikkerhedskrise?

En fødevaresikkerhedskrise opstår, når myndighederne identificerer fødevareprodukter, som udgør en risiko for folkets sundhed. Når dette sker, afhænger de af et system med advarsler til at hjælpe med at dele informationen så hurtigt som muligt. Dette hjælper myndighederne med at beslutte, hvilke handlinger der skal udføres på kort, mellem og lang sigt.

Fødevaresikkerhedskrise: Procedurer

Når en fødevaresikkerhedskrise opstår, er der en række procedurer på plads:

• For det første skal sundhedsmyndigheder bekræfte tilstedeværelsen af en krise.
• Det næste trin er at identificere krisens natur. For eksempel skal de erklære, hvilken risiko det udsætter folkets sundhed for samt den geografiske lokation, som er ramt.
• Dernæst skal de handle for at kontrollere krisen og sikre, at de kommunikerer deres handlinger til offentligheden.

Absolut gennemsigtighed anbefales ved hvert stadie i en fødevaresikkerhedskrise for at kunne facilitere udvekslingen af information.

Konsekvenserne af en fødevaresikkerhedskrise

De seneste år er fødevaresikkerhed blevet en topprioritet i udviklede lande rundt omkring i verden. Samtidig er de mere strikse reguleringer vedrørende helbredet blevet et mareridt for dem, der eksporterer store mængder af fødevarer.

En fødevaresikkerhedskrise kan ændre forbrugernes vaner og øge fødevareusikkerheden. Derudover kan dårlig kommunikation og fejlinformation ofte skabe alarm i samfundet. Dette øger med tiden graden og varigheden af indvirkningen af krisen på industrien som en helhed.

Indvirkningen på fødevareindustrien

Enhver fødevaresikkerhedskrise har en øjeblikkelig indvirkning på den bredere fødevareindustri og har en stor effekt på, hvordan industrien vil udvikle sig de kommende år. Forbrugernes mistillid har en direkte effekt på efterspørgsel og udbud og kan blive forværret yderligere ved dårlig kommunikation og mangel på information.

Hvis panik eller mistillid udvikler sig omkring en bestemt type kød, såsom oksekød, har vi tendens til at mindske indtagelsen af denne type kød. Som konsekvens vil salget af andre typer af kød stige, samt alternative kilder til protein, såsom fisk og vegetarisk erstatning af kød. 

Det er dog vigtigt at nævne, at en fødevaresikkerhedskrise kan have forskellige konsekvenser alt afhængig af landet eller landene, der er ramt.

Konsekvenserne af en krise: Offentlig alarm

Sidste år rapporterede flere lande udbrud af listeria med smittet kød identificeret som kilden. I Spanien døde en kvinde, mens hundredevis endte på sygehuset. I dagene og ugerne, der fulgte efter dødsfaldet, fortsatte reportager om krisen med at være i overskrifterne med mange sensationelle historier, der cirkulerede på de sociale medier.

Selvom det er vigtigt at rapportere historier vedrørende sundhed, er det et stort problem, hvordan medierne håndterer disse historier.

I dag forårsager misbrug af sociale medier, at panik spreder sig hurtigere blandt befolkningen. Fra mediernes side er fødevaresikkerhedskriser den perfekte nyhed til forsiderne. Dette, kombineret med mangel på forståelse, skaber et miljø med frygt, hvilket ofte er meget anderledes end virkeligheden.

Når man står overfor en fødevaresikkerhedskrise, er det vigtigt at søge råd fra myndighederne, som kan give al den information, man har brug for. Vær diskret og følg instrukserne nøje for at forhindre, at udbruddet spreder sig.

Der er ingen grund til at tage drastiske forbehold eller stoppe med at spise bestemte fødevarer uden grund. I sidste ende er det forbrugerne og landmændene, der lider mest.