Konrad Lorenz og studiet af dyrenes adfærd

29 juli, 2020
Vi fortæller om, hvad en østrigsk zoolog lærte af at observere dyrenes adfærd.

Videnskabsmanden, Konrad Lorenz, var en østrigsk zoolog. Hans enestående studie af dyreadfærd indbragte ham Nobelprisen for Fysiologi eller Medicin i 1973.

Mange videnskabsfolk betragter Konrad Zacharias Lorenz som grundlægger af den moderne etologi. Derudover var denne forsker pioner inden for studiet af dyrenes adfærd, med brug af komparative zoologiske metoder.

Hans tanker har hjulpet os til at forstå, hvordan adfærdsmønstre kan spores tilbage til en evolutionær fortid. Han var også kendt for sit arbejde med rødderne til aggressiv adfærd hos mennesker.

Han delte Nobelprisen for Fysiologi eller Medicin i 1973 med specialisterne i dyreadfærd, Karl von Frisch og Nikolaas Tinbergen.

Konrad Lorenz biografi og uddannelse

Lorenz blev født den 7. november i 1903. Han voksede op i Wien i Østrig og boede også på familiens sommerresidens i Altenberg, en landsby ved Donau-floden.

Han var den yngste søn af Adolf Lorenz, en succesrig ortopædkirurg, og Emma Lecher Lorenz, som var læge. Fra en tidlig alder holdt Konrad af at være sammen med dyr, og observere dem.

Lorenz færdiggjorde sine studier på en af Wiens fineste skoler. Hans barndomsven Margaret Gebhart var også interesseret i dyr. De giftede sig i 1939, og fik to døtre og en søn.

Den unge Konrad tog eksamen ved Wiens Universitet som professor i medicin (MD) i 1928, og blev ansat som assisterende professor ved instituttet for anatomi indtil 1935. Han begyndte også at studere zoologi, og i det fag opnåede han en doktorgrad i 1933, ved det samme universitet.

Konrad Zacharias døde af nyresvigt den 27. februar 1989, i Altenberg i Tyskland.

Karriere og resultater

Ud fra de observationer Lorenz gjorde sig mellem 1935 og 1938, skabte han begrebet “aftryk”. Aftrykket er den proces, gennem hvilken en kalv – i dens livs første bevægelser – følger en genstand, som regel dens biologiske mor.

Han udviklede denne teori ved at kigge på fugle, især gæs og alliker. Gennem denne proces opdagede han, at i en kort periode efter de er udklækkede, er fuglenes genetik indstillet på at genkende moderens lyd og udseende. Af denne grund knytter fugleungerne et permanent bånd til deres moder, lige fra begyndelsen.

I 1940 blev han udnævnt til professor i psykologi ved Königsberg Universitet. Desværre afbrød Anden Verdenskrig (1939-1945) kort efter hans akademiske karriere.

Fugleunge med åben mund

Processen med aftryk tyder på, at båndet til moderen er medfødt, og til dels er genetisk betinget.

Krigstiden for Konrad Lorenz

Under krigen tjente Konrad Lorenz som læge i den tyske hær. Men han blev taget til fanget af russiske tropper i 1942, og var krigsfange i seks år.

Han vendte tilbage til Østrig i 1948, og blev leder af instituttet for komparativ etologi i Altenberg fra 1949 til 1951. I 1950 grundlagde han afdelingen for komparativ etologi ved Max Planck instituttet i Buldern i Westfalen. Han blev en del af ledelsen i instituttet i 1954.

Fra 1961 til 1973 arbejdede han som leder af Max Plack instituttet for adfærdsmæssig fysiologi i Seewiesen. Derudover blev han i 1973 (samme år som han vand Nobelprisen) leder af afdelingen for dyresociologi ved instituttet for komparativ etologi ved det østrigske akademi for videnskaberne i Altenberg.

Korand Lorenz og hans tanker om menneskelig aggression

Konrad Lorenz var krigsfange i seks år

I den sidste del af sin karriere overførte Lorenz fra studiet af dyr på mennesker, som medlemmer af en social art. Hans tanker blev faktisk til en hypotese med meget kontroversielle filosofiske og sociologiske implikationer.

Lorenz gik så langt som til at hævde, at kamp og adfærd, der indbefatter krig hos menneskeheden, grundlæggende er medfødt. Disse tanker skabte bestemt røre. Lorenz forklarede, at vi kan regulere denne adfærd ved at bruge en række instrumenter, der kan skubbe vores samfund i en mere økologisk og naturlig retning.

At definere økologi

Økologi er en gren af biologi, som beskæftiger sig med forholdet mellem organismer og deres fysiske omgivelser. Med brug af dette koncept udviklede Lorenz sine tanker om menneskelig adfærd, især aggression, med nogle af de følgende teorier:

“En helt ny økologi, som på enhver måde svarer til menneskehedens ønsker…kunne, i teorien, vise sig lige så holdbar som den, der ville have eksisteret uden menneskets indgriben. Men konkurrence-princippet, som er typisk for vestlige samfund, ødelægger enhver mulighed for dette. Tempoet i menneskets økologi er bestemt af fremskridtet i menneskehedens teknologi.”

-K. Lorenz-

Kort sagt banede Lorenz’ studier af dyreadfærd vejen for en moderne, videnskabelig forståelse af, hvordan adfærdsmønstre udvikler sig hos en bestemt art. Han lagde især vægt på den vigtige rolle, som økologiske faktorer spiller. Samtidig betonede han den omstillingsparate værdi som adfærd har for arternes overlevelse.

Hans arbejde var det første med den tanke, at dyrearter er genetisk disponerede for at lære bestemte typer af information. Han påpegede også, at denne information er vigtig for arternes overlevelse. Dette gælder også adfærdsmønstre, som vi kan observere i naturen, og hos os selv.

  • Hess, E. H. (1958). Imprinting in animals. Scientific American, 198(3), 81-90.
  • Konrad Lorenz – Biographical. NobelPrize.org. Nobel Media AB 2019. 5 Nov 2019. https://www.nobelprize.org/prizes/medicine/1973/lorenz/biographical/
  • Brigandt, I. (2005). The instinct concept of the early Konrad Lorenz. Journal of the History of Biology, 38(3), 571-608.
  • Vicedo, M. (2009). The father of ethology and the foster mother of ducks: Konrad Lorenz as expert on motherhood. Isis, 100(2), 263-291.