Paryksilkeaben har interessante vaner
Paryksilkeaben (Saguinus oedipus) er en slags næbdyr primat fra egenrabefamilien. Dette dyr lever på et meget lille jungleområde afgrænset af den colombianske kyst.
Der er mange navne for dette dyr, og hvidtoppet tamarin er et af dem. Navnene hentyder ofte til de mest velkendte karakteristika ved arten: Den hvide farve på brystet og manken.
Størrelse og farve er det mest iøjnefaldende ved denne primat. Den er ret lille, og den voksne abe vejer under et halvt kilo. Derudover er der sølvfarvet hår på siderne af hovedet. På samme måde er dens ansigt blottet for hår, og dens hud er sort.
Ryggen er hovedsagelig sort eller brun, mens arme og ben overvejende er hvide eller gullige. Derudover er dens bagdel og inderlår rød-orange ligesom roden af halen, mens spidsen af halen er sort.
På samme måde er det kendetegn, som adskiller paryksilkeaben fra andre aber, at den har negle i stedet for kløer. Andre udtalte kendetegn er de to kindtænder i hver side af kæben, i stedet for tre. Endvidere er dens hale en anelse længere end kroppen, og den kan ikke bruge den til at holde fast i ting med.
Paryksilkeaben: Habitat og geografisk udbredelse
Paryksilkeabens forventede levealder og formering
Denne abe har et monogamt formeringssystem. Faktisk er det interessant at vide, at de føder ikke-identiske tvillinger to gange om året. Endvidere er parringsmetoden et samarbejde, hvilket er en praksis, som ikke er til stede hos mange andre primater.
Denne form for avl indebærerer voksne “hjælpere”, som bliver i familien og får forældreerfaring i stedet for selv at formere sig. Denne praksis kan resultere i det højeste formeringspotentiale af alle eksemplarer.
Ifølge undersøgelser er denne races formering sæsonbestemt: Hunner bliver kun drægtige og dier fra januar til juni. Derudover er de drægtige i omkring 140 dage, og deres forventede levealder er omkring 25 år.
Paryksilkeaben spiser hovedsageligt insekter og frugt. Insekter repræsenterer 40% af deres kost, og frugt står får 38%.
Slående social praksis
Disse aber lever i grupper af op til 19 individer, og de følger en dagsrutine. Mest almindeligt udgøres gruppen af et dominerende par samt en til syv underordnede unge individer af begge køn.
Før eller senere skaber disse unge individer små grupper og flytter ind og ud af hjemmet og hovedgruppen. En husholdning varer mellem 27 og 25 år.
Denne abe er territorial og bruger duftmærker til at markere sit territorium. Men i stedet for at komme i fysisk kontakt med andre grupper, vil de, når de møder hinanden, vise ryg og kønsdele som territorialt mærke.
Paryksilkeaben: En kritisk truet primat
Det nuværende antal af paryksilkeaber et stadig uvidst, omend det anslås, at arten er faldende. Det betyder, at mere end 80% af dem er uddøde i løbet af de seneste tre generationer (18 år) på grund af udryddelsen af deres habitat.
Desværre er dette område udsat for ekstrem kolonisering og tab af skov. Allerede i 1978 indikerede estimater, at 75% af den originale udbredelse af arten var blevet reduceret på grund af landbrug om græsning. Det er derfor, vi bliver nødt til at lave ekstraordinære bestræbelser for at bevare denne race fra udryddelse.
Tak, fordi du læste med.
Det kan interessere dig ...
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bridgeman, B. (2002). “Saguinus oedipus” (On-line), Animal Diversity Web. Accessed June 02, 2020 at https://animaldiversity.org/accounts/Saguinus_oedipus/
- Savage, A. & Causado, J. (2014). Saguinus oedipus. The IUCN Red List of Threatened Species 2014: e.T19823A17930260. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2014-3.RLTS.T19823A17930260.en Downloaded on 02 June 2020.
