Støjforurening: En af fuglenes største fjender
Støjforurening er en realitet i alle store byer i hele verden, især i dem som vokser hurtigt. Uden tvivl medfører alle nye projekter for udvidelse endnu en hovedpine, der påvirker fugle mest.
Byplanlægning og industrialisering ændrer ikke blot landskabet og kilder til føde. Det ændrer også fugles reder og andre vigtige aspekter af deres liv.
Forhindringer i undersøgelse af støjforurening
Det er vigtigt at slå fast, at det er ret svært at studere effekterne af støjforurening hos fugle i livstro omstændigheder. Det skyldes, at forskere har brug for at identificere, hvilke af de mange stressfaktorer i bylivet der er mest skadelige for fugle.
Derudover reagerer fugle forskelligt på forskellige typer af lyde inklusiv frekvens, volume, gentagelse og varighed.
Nogle fuglearter reagerer mere negativt på lyde end andre. For eksempel er fugle, der samles i kolonier, meget mere modtagelige for lyde end fugle, som ikke gør det, og når en fugl reagerer, vil de andre fugle i kolonien også gøre det.
Reducering af reproduktiv succes
Støj kan faktisk påvirke produktionen af æg, inkubation, pasning af unger og evnen til at flygte fra rovdyr, der angriber reden, i tide. Støj kan derudover også påvirke en fugls sandsynlighed for at finde og tiltrække en mage. Det påvirker desværre også forældres evne til at reagere i tide på deres ungers kald.
Alle disse faktorer kan bidrage til lavere reproduktionsrate, hvilket til sidst fører til en reducering af bestanden.
Det maskerer kommunikation mellem fugle
Hos alle arter af fugle er kommunikation med lyde grundlaget for sociale forhold, hvilket mest bemærkes gennem vokaliseringer.
Baggrundsstøj kan dæmpe eller endda fuldstændig drukne fugles forsøg på af kommunikere eller opdage trusler. Videnskabsfolk refererer til dette fænomen som “maskering”.
Maskering kan hæmme parringskald hos fugle, som tiltrækker potentielle mager, hvilket svækker deres evne til at forsvare deres territorie og flygte fra trusler, eftersom støj også kan maskere kald for hjælp og overraskelse.
Det er derudover vigtigt, at vi tager med i ovevejelserne, at vokal kommunikation hjælper gruppen med at blive sammen. På grund af det kan maskering potentielt resultere i, at nogle fugle bliver væk, eller ødelægge kolonien fuldstændig.
For at gøre dette problem endnu værre konkurrerer fugles morgensang ofte med de mest travle og støjende tider på dagen. Af den grund og mange flere påvirker støjforurening både fugles livskvalitet og deres reproduktive succes direkte.
Ændring af fugles kald og frekvenser
Ifølge nogle markedsundersøgelser synger hanfinker, som lever i støjende områder såsom byer, nogle dele af deres kald i længere perioder end deres modparter i mere stille områder. Disse finker udsender derudover hurtige, vibrerende lyde.
Forskere antyder, at disse ændringer i lydene kan være en måde at tiltrække hunfinker, mens de også reducerer anstrengelsen af musklerne.
Intens støj kan forstyrre mønstre for deres kald
Der er rapporter om, at i byen har nattergalen tilpasset tidspunkter for dens daglige kald for at undgå indvirkningen af støj.
I et andet studie dokumenterede videnskabsfolk, at de små fluesnappere (Empidonax minimus) og den rødøjede vireo (Vireo olivaceus) ændrede deres tidspunkter for sangen. Det gør de for at undgå, at lydene støder sammen med støj.
Støjforurening lader til at være en grund til ændringen fra kald om natten og dagen hos rødhalsen (Erithacus rubecula) i nogle byer. Det er spændende at bemærke, at lignende ændringer i frøers tidspunkter for kald også er blevet forbundet med høje lyde.
Støjforurening kan forårsage tidlig død
Ifølge denne nylige rapport inducerer eksponering for trafikstøj stress hos zebrafinker (Taeniopygia guttata) og kan være forbundet med fremskyndet aldring og en kortere levetid.
Der bør blive bemærket, at videnskabsfolk brugte telomerer eller essentielle dele af DNA relateret til aldring for at evaluere levetiden. Telomerer er en basesekvens, der udgør enden af DNA-strengen. Den tjener til at beskytte kromosomer. Det er ligesom det plastik, der beskytter enden af et snørebånd.
Når telomerer trækker sig tilbage og til sidst forsvinder, begynder celler at aldres.
I denne rapport fandt forskerne et betydeligt tab af telomerer hos unge fugle, som blev eksponeret for 100 dage med trafikstøj. Det er endnu ikke vidst, om disse fugle faktisk ville leve kortere tid end de grupper, som ikke blev eksponeret for trafikstøj.
Ikke blot øret bliver påvirket af støjforurening
Støjforurening påvirker fugle på mange måde inklusiv fysisk skade på deres ører. Det forårsager også ændringer i deres reaktion på stress og flugt fra trusler og rovdyr.
Videnskabsfolk har derudover observeret ændringer i deres vokale kommunikation, fodringsadfærd og reproduktive succes. Alle disse variationer kan resultere i en nedgang i fuglebestandene, som er blevet eksponeret for støjforurening.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Brian T. Klingbeil, Frank A. La Sorte, Christopher A. Lepczyk, Daniel Fink, Curtis H. Flather (2019). Geographical associations with anthropogenic noise pollution for North American breeding birds. Global Ecology and Biogeography DOI: 10.1111/geb.13016
- Dorado-Correa, A.M., Zollinger, S., Heidinger, B. et al. (2918). Timing matters: traffic noise accelerates telomere loss rate differently across developmental stages. Front Zool 15, 29. https://doi.org/10.1186/s12983-018-0275-8
- Ortega, C. P. (2012). Chapter 2: Effects of noise pollution on birds: A brief review of our knowledge. Ornithological Monographs, 74(1), 6-22. https://www.jstor.org/stable/10.1525/om.2012.74.1.6?seq=1