Fordelene ved mobile dyrlæger

Mobile enheder kan bringe dyrlægernes behandling ud til dit hjem.
Fordelene ved mobile dyrlæger

Sidste ændring: 16 juli, 2020

I Spanien er der allerede indført mobile dyrlæger flere steder. Det udvider dyrlægernes arbejdsområde og giver utallige fordele for dyrene. Kunne du tænke dig at lære mere om disse, og hvordan de arbejder?

Idéen blev født i USA efter at nogle mennesker fandt ud af, at der var behov for, at dyrlæger kunne tage sig af dyrene, uden at de skulle forlade deres hjem. Ligesom de opsøgende dyrlæger, så sigter denne type af mobile dyrlæger at hjælpe på en hurtigere og mere komfortabel måde.

De opsøgende dyrlæger

Stor hund i en transportkasse i en bil

De opsøgende dyrlægers koncept er opstået ud fra en nødvendighed, da dyrlæger fandt ud af, at de havde mindre og mindre at lave og måtte finde nye veje, der kunne sikre dem deres indtægter.

De kører så hurtigt som muligt til dit hjem og vil behandle dit dyr på stedet, så længe der ikke er tale om et indgreb, som kun må gennemføres på dyrehospitaler. Jo, de koster lidt mere, fordi de ikke har deres kalender helt fyldt.

Du undrer dig sikkert over, hvad forskellen er på de opsøgende dyrlæger og de mobile dyrlæger. Læs med her, så vil vi fortælle dig det!

Hvordan fungerer de mobile dyrlæger?

Selvom de opsøgende og de mobile dyrlæge kan synes som noget af det samme, så er der faktisk forskel på dem. Det kan for eksempel være:

  • De mobile dyrlæger vil ikke opkræve dig for benzin. Og hvis det er nødvendigt at transportere dyret til et hospital for at indlægge det, så koster det heller ikke ekstra.
  • De har et sterilt område til at behandle dyret i.
  • De har den seneste teknologi til behandling, som ikke kan udføres derhjemme.
  • Akutte besøg koster det samme som de ikke-akutte, hvilket ikke er tilfældet for de opsøgende dyrlæger.

Det var bare nogle af forskellene. Hvilke fordele er der så ved de mobile dyrlæger?

Fordele ved de mobile dyrlæger

Mange hunde kommer ud for ulykker, hvor det er bedst, hvis man ikke flytter dem. En transport til en klinik ville kunne gøre mere skade end gavn.

Der er også mennesker, som ikke ejer en mulighed for transport af deres dyr til en klinik. Og hvis dyret er meget skidt, kan man ikke tage det med i bussen eller toget.

Desuden kan der være nogle, der arbejder så sent, at de ikke kan finde en klinik, der er åben på det tidspunkt, hvor de kommer hjem.

Skilt med mobile dyrlægers bil

De opsøgende dyrlæger tilbyder normalt ikke en 24-timers service. Men de mobile dyrlæger er til rådighed i alle døgnets 24 timer 365 dage om året.

Det gælder også de akutte tilfælde, hvor den mobile enhed kan transportere dyret overalt – lidt ligesom en ambulance til mennesker. Det vil betyde, at det kommer hurtigere frem til klinikken, hvorved dyret har en større chance for at overleve.

Mange dyr bryder sig ikke om turen eller selve besøget hos dyrlægen, så hvis de kan få klaret et stille og behageligt besøg i hjemmet, vil det være en bonus for dem. Behandlingen vil være lettere, når dyret ikke er så skræmt og ophidset.

De mobile dyrlæger gør det meget nemmere for dig at klare besøget hos en dyrlæge, især når der er tale om akutte tilfælde, hvor hvert minut kan have afgørende betydning.

Det kan blive en stor succes

Der findes mange mobile dyrlæger i USA, Spanien og mange andre lande. Denne type af behandling fra dyrlæger er lige så langsomt ved at ændre den måde, vi tager os af dyrenes helbred på. Og forhåbentlig vil det sprede sig til mange andre lande også meget snart.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.