Hvornår skal du bekymre dig over, at din kat snorker?

Lige som med mennesker, snorker katte ofte, når de sover, og der er flere forskellige årsager til det.
Hvornår skal du bekymre dig over, at din kat snorker?
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Det er som regel meget normalt, at du hører, din kat snorker. Men der kan være tidspunkter, hvor det kan være tegn på, at din kat faktisk lider af noget alvorligt.

Som enhver katteejer ved, så elsker katte at få sig en lur. Søvn er lige så vigtig for katte, som det er for mennesker, og er en nødvendig del af en sund livsstil. Men hvad med snorken? Vidste du, at der faktisk kan være grund til bekymring, hvis din kat snorker?

Er min kats snorken normal?

Søvncyklussen og hjerneaktiviteten hos en kat er forbavsende identisk med et, der ses hos mennesker. Vores kattevenner drømmer ikke kun, de udviser også adfærd, der ligner den, der ses hos sovende mennesker.

Snorken er et godt eksempel på dette. Lige som med mennesker, snorker katte ofte, når de sover, og der er flere forskellige årsager til det.

Hvis en kat altid har snorket, og den ikke viser tegn på andre symptomer, så er der nok ingen grund til bekymring. Det kan være, den snorker på grund af den stilling, den ligger i, eller på grund af dens races særlige kranieindretning.

Kat sover på ryggen

Men hvis din kat pludselig begynder at snorke, kan der ligge et større problem bag. I det næste afsnit kigger vi nærmere på nogle af de væsentligste årsager til, at en kat snorker.

Hvornår skal du være bekymret for, at din kat snorker?

Som vi allerede har nævnt, er der ikke en enkelt definitiv grund til snorken hos en kat. Alle katter er unikke, så den samme adfærd kan have flere forskellige årsager. Det afhænger af de individuelle kendetegn for netop den kat.

Hvis du vil finde ud af, hvorfor din kat snorker, skal du være opmærksom på dens helbred, hvordan den er bygget, dens vaner og dens miljø. Nogle katte snorker bare. Det er en indbygget del af deres måde at sove på og har ingen betydning for deres helbred.

Men hvis din kat begynder at snorke pludseligt og voldsomt, så er det klogt at tage den til dyrlægen, så I tidligt kan udelukke, at der er et bagvedliggende helbredsproblem.

Dyrlæge tjekker kat

Hvad er årsagen til din kats snorken?

Overvægt

Desværre konstateres overvægt hos katte alarmerende ofte blandt huskatte. Denne overdrevne vægtforøgelse er næsten altid resultatet af en uafbalanceret kost og en stillesiddende livsstilOg hvis du ikke gør noget i tide, kan det hurtigt føre til overvægt.

Som et resultat af ophobning af fedt omkring deres vitale organer, snorker overvægtige katte tit, når de sover. Ophobningen af fedt gør det svært for luften at komme gennem luftvejene, og det får dem til at snorke.

Overvægt har alvorlige konsekvenser for kattens sundhed. En overvægtig kat, der snorker, bør få alarmklokkerne til at ringe hos enhver katteejer. Og du bør konsultere en dyrlæge for at få råd om, hvordan man styrer kattens vægt.

Det er helt nødvendigt at få styr på kattens vægt, hvis du vil undgå fedme-relaterede sygdomme, såsom diabetes og kredsløbsproblemer.

Allergier kan gøre, at din kat snorker

Allergier opstår, når immunforsvaret overreagerer over for en bestemt ydre faktor. I dag findes der en lang liste over mulige allergier, som indeholder både naturlige og kunstige stoffer. Derfor er der mange ting, din kat kan være allergisk overfor. Det kan være pollen, skimmel, parasitter, bestemte fødevarer, kemiske stoffer, rengøringsmidler…

Den bedste og mest troværdige måde at afgøre, om din kat snorker på grund af allergi, er at tage den med til dyrlægen, som kan tage prøver. Hvis dyrlægen bekræfter, at din kat har allergi, kan der laves en plan for behandling og forebyggelse.

Vejrtrækningsproblemer

Pludselig, voldsom snorken hos katte kan også være et tegn på problemer med vejrtrækningen. Hvis luftvejene på en eller anden måde er blokeret, har det betydning for cirkulationen af ilt i kroppen. Konsekvensen kan være, at din kat får symptomer som snorken, vejrtrækningsproblemer eller udflåd fra snuden.

De mest almindelige vejrtrækningsproblemer er:

Alle vejrtræningsproblemer bør hurtigst muligt behandles af en dyrlæge. Så hvis din kat har nogen problemer med vejrtrækningen, skal du omgående opsøge en dyrlæge.

Svulster kan også være årsag til, at din kat snorker

En kat, som pludselig begynder at snorke, kan have små svulster i næsevævet, som også kaldes nasofaryngeale polypper. Disse anormale vækster blokerer luftvejene og gør det svært for luften at komme gennem dem, og kan derfor forårsage snorken.

Selvom det ikke er en af de mest almindelige årsager til snorken hos katte, så er det stadig vigtigt at udelukke det, ved at tage katten til dyrlægen. Hvis det er en nødvendig og brugbar løsning, kan dyrlægens kirurg operere svulsterne ud. Så kan katten bedre trække vejret.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Amengual, P. (2012). Síndrome braquiocefálico. Belleza perjudicial. Recuperado el 4 de marzo de 2022, disponible en: https://ddd.uab.cat/pub/trerecpro/2011/85723/sinbra.pdf
  • Cenatiempio, D., Paludi, A. & Fernández, H. (2017) Tos, signo de enfermedad bronquial en felinos. (Tesina de grado, Universidad Nacional del Centro de la Provincia de Buenos Aires).

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.