Hvad er årsagerne til otitis externa hos hunde?

Når man står over for otitis externa hos hunde, er det bedst at gå til dyrlægen for at etablere årsagen og få den korrekte behandling. Visse råd kan dog følges derhjemme.
Hvad er årsagerne til otitis externa hos hunde?

Sidste ændring: 15 april, 2021

Otitis externa hos hunde er et ret gængs problem, især hos bestemte racer med store ører og hængeørersom på grund af deres morfologi har lidt udluftning i det område.

Denne lidelse kan forårsage meget kløe og ubehag hos dyret. Som ejere af hunde er det vigtigt at opretholde regelmæssig rensning af ens hunds ører samt at gå til dyrlægen i tilfælde af infektiøse udbrud. I dag vil vi forklare alle de mulige årsager til otitits externa hos hunde.

Symptomer på otitis externa hos hunde

Symptomerne på otitits externa hos hunde er ret tydelige, så man vil ikke have nogen problemer med at identificere dem. Nedenstående vil vi nævne de mest gængse kliniske tegn på denne sygdom:

  • Mørk udflåd fra øregangen: Øret er plettet med et klistret substans, der nogle gange er brunt og ildelugtende.
  • Tegn på smerte: Otitis externa kan forårsage betydeligt ubehag for dyret, og de kan lægge deres hoved til den ene side, hvilket vil være den side, hvor det berørte øre er. Kæledyret kan også ændre sin adfærd og blive irriteret og endda aggressiv.
  • Rysten med hovedet: Med denne rysten kan hunde få fjernet noget af skidtet fra øret.
  • Moderat eller voldsom kløe: Hunden bliver ved med at kradse sit øre.
  • Betændt øregang: Dette vil kunne ses af dyrlægen på klinikken ved hjælp af en øreundersøgelse.

Hvis man ser disse tegn, er det vigtigt at gå til en dyrlæge for at udføre en undersøgelse og opdage årsagen og typen af otitits, som dyret lider af. En hurtig opdagelse vil altid fremme hudens bedring.

Illustration af anatomien af hundens øre

Hvad forårsager otitis externa hos hunde?

Otitis externa kan have meget forskellige årsager, så behandlingen kan variere afhængig af, hvad der udløser det. Af den grund er det meget vigtigt at gå til en dyrlæge for at kunne få den nøjagtige diagnose. Nedenstående vil vi vise dig de mest gængse årsager til otitis hos hunde.

Infektiøse årsager til otitis externa hos hunde

Der er mange infektiøse substanser, som kan påvirke en hunds øre. Blandt dem finder vi de følgende:

  • Mider: Spredning af nogle mider kan forårsage otitis externa hos hunde. De primære arter, som angriber hundens øre, er Otodectes cynotis, Demodex og Sarcoptes scabiei. Disse hvirvelløse dyr producerer en mørkebrun og ildelugtende udflåd.
  • Gær- og svampeinfektioner: Malassezialever normalt i dyrets hud, men en ukontrolleret vækst kan forårsage øreinfektioner.
  • Bakterielle infektioner: Bakterier af slægten stafylokokker eller pseudomonas forårsager otitits hos hunde og producerer også en dårlig lugt.

Tilstedeværelsen af fremmedlegemer i øregangen

Det er meget gængs, at årsagen til otitits externa er en form for substans, som er trængt ind i øret under en gåtur, hvor det så skal fjernes. Prøv ikke at gøre det derhjemme, for du vil kunne skubbe substanset længere ind i øret. Dyrlægen vil kunne tage det ud ved at bruge de passende teknikker og instrumenter.

Racens prædisponering

Otitis externa er betændelse i slimhinderne i den ydre øregang, og det er hyppigt hos hunde med hængeører eller tunge ører, fordi dårlig udluftning af kanalen fremmer spredning af bakterier og gær. Det kan også være gængs hos hunde med mindre øregange eller med meget hår i ørerne såsom Yorkshire Terrier.

Andre årsager til otitis externa hos hunde

Foruden de førnævnte årsager er der også andre ting, som kan forårsage otitis externa hos hunde. Vi vil nævne nogle af dem kort:

  • Allergi: Otitis externa er som regel relateret til tilfælde af allergi. I dette tilfælde kan det være ledsaget af kløe, rødme, skab og udflåd.
  • Fugt i øregangen: Fugtighed og temperatur er primære faktorer i væksten af mikroorganismer. Store ører holder på mere væske, fordi de har sværere ved at tørre.
  • Patologier af forskellig natur: Endokrine sygdomme, reaktioner på giftige produkter eller hypertrofi af det auditive væv.

Behandling af otitits externa hos hunde

I tilfælde af otitits externa vil dyrlægen på klinikken rense dyrets øre og kan forsøge at tage en prøve af udflådet, hvilket vil blive undersøgt under et mikroskop for at afgøre hvilket substans, der forårsager otitits.

Afhængig af årsagen til lidelsen kan man rense øret med antibiotika, acaricider eller svampedræbende midler afhængig af, om årsagen er bakterier, mider eller svamp. Dyrlægen kan også ordinere anti-inflammatoriske midler til hunden for at reducere betændelse eller smertestillende for at lindre smerte.

Otitits kan have komplikationer, og nogle hunde lever med kronisk otitits hele livet og har brug for mere hyppig rensning og tjek hos dyrlægen. Nogle gange kan voldsom kradsen og rysten med hovedet forårsage indre blødninger i øret, hvilket kræver et kirurgisk indgreb.

Hunde med store ører oplever ofte otitis externa hos hunde

Forebyggelse af otitits externa hos hunde

Som et forebyggende tiltag bør kæledyrsejeren udføre regelmæssig rensning af øret for at undgå tilbagefald. Som i mange andre tilfælde er god hygiejne selvfølgelig den bedste behandling.

Der er rensemidler til øret specielt udviklet til hunde, så dem til mennesker kan altså ikke bruges til hunde. Man bør desuden undgå at bruge vatpinde og i stedet bruge rent gaze til at fjerne det skidt, der udvindes af rensemidlet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Fidalgo, L. E., Rejas, J., Ruiz de Dopegui, R., Ramos, J. J.Patología Médica Veterinaria. Salamanca, Kadmos, 2003.
  • Affinity petcare. Especial otitis en perros: todo lo que debes saber.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.